GO'

Tidligere bandemedlem tror ikke på regeringens bandeudspil

Regeringen vil indføre højere straffe for våbenbesiddelse og gøre det strafbart at rekruttere børn og unge til bander.

Tirsdag eftermiddag præsenterede Mette Frederiksen en ny bandepakke på et pressemøde.

Her kom det frem, at regeringen ønsker at hæve straffen for våbenbesiddelse og gøre det strafbart at rekruttere børn og unge til kriminalitet.

Men Iman Azamigilan, der har en fortid som bandemedlem, er skeptisk over for højere straffe.

- Det er klart ikke min oplevelse, at det er noget, der påvirker det enkelte bandemedlem eller gruppering, lyder det i ’Go’ morgen Danmark’.

Iman Azamigilan er i dag ude af bandemiljøet, er uddannet socialrådgiver og har valgt at fortsætte sine studier.

Det var en fascination af menneskerne, som udstrålede status og magt, der lokkede ham ind i bandemiljøet som ung. Han tror derfor ikke, at udsigten til højere straffe vil få unge kriminelle til at gå en anden vej, forklarer han.

Volden er en klar, central del af ens identitet

Iman Azamigilan, socialrådgiver og studerende

- De har sat sig selv uden for samfundet i forvejen, så for dem handler det om at gøre sig gældende i det miljø, de er en del af, hvor volden er en klar, central del af ens identitet, både som individ og som gruppe. Det er ikke noget, du giver afkald på, fordi du får en højere straf, siger Iman Azamigilan.

Og han er ikke den eneste, der kritiserer den nye bandepakke.

Marc Johansson, der er afdelingsleder for Socialforvaltningen for børn og unge, og socialpædagog Ivan Youel tror heller ikke, at hårdere straffe vil virke forebyggende på unge bandemedlemmer. Der skal noget andet til, er de enige om.

Kan ikke genkende ministers metode

Justitsminister Mattias Tesfaye har tidligere uddybet, hvad der menes med at lokke børn og unge ind i kriminalitet:

- Hvis du giver en mobiltelefon til en 17-årig dreng og siger: ”Nu står du for hashsalget på dit gymnasium”. Hvis du instruerer ham i at få bygget en lille narkoforretning op med et kundekartotek og lærer ham: ”Sådan her bliver du ikke taget”, lød det tirsdag i TV 2-programmet ‘Go’ aften LIVE’.

Det er i dag for let for bander at fylde deres huller ud. Sådan lyder det fra justitsminister Mattias Tesfaye (S) i forbindelse med, at regeringen tirsdag præsenterer et udspil til en fjerde bandepakke. Video: TV 2 Danmark

Men det er for simpelt sat op, mener Iman Azamigilan, der ikke helt kan genkende den “metode”, som justitsministeren beskriver.

Og det er Marc Johansson, der er afdelingsleder for Socialforvaltningen for børn og unge, primært enig i.

Han synes, at det er et godt forslag at straffe dem, der rekrutterer børn og unge til banderne. Virkeligheden er dog mere kompliceret end eksemplet med mobiltelefoner.

- For mange unge handler det også om, at deres vindue af muligheder ikke er så stort, men de her miljøer kender de til, for de har måske gået og kigget på dem de sidste mange år. Så vi skal præsentere dem for nogle andre muligheder og nogle andre rollemodeller, siger han.

Forebyggende arbejde

Marc Johansson synes helt grundlæggende, at det er godt, at unge mærker konsekvenserne, når de overtræder loven.

Men arbejdet skal gerne starte, før de når til at begå kriminalitet.

Det handler om tidligt at tage fat i de børn og unge, som begynder at hænge på gaden, pjække fra skole, og som oftere og oftere dropper fodboldtræningen, lyder det.

Socialpædagog Ivan Youel siger, at man skal stå klar med en udvej, hvis de unge alligevel ender i en kriminel løbebane.

Held og lykke med at få fat i dem

Ivan Youel, socialpædagog

Han tror nemlig, at det bliver svært at straffe dem, der rekrutterer.

- Dem, der sidder og skummer fløde på toppen, held og lykke med at få fat i dem. Men de unge, som bliver brugt, skal vi ind og have fat i, siger Ivan Youel.

Gik under radaren

Iman Azamigilan flygtede med sin familie til Danmark som femårig.

Hans far var politisk flygtning, og hans opvækst og skoletid har været konfliktfyldt, fortæller han.

Alligevel lykkedes det ham at gå under radaren, og som ung har han aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder, forklarer han.

Iman Azamigilan nåede at være en del af bandemiljøet i tre til fire år, og i 2015 blev han dømt for økonomisk kriminalitet.

Man ser bagsiden af medaljen

Iman Azamigilan, socialrådgiver og studerende

Men det var ikke straffen, der ændrede Iman Azamigilans liv. Det var hans egen beslutning at forlade bandemiljøet og tage en uddannelse, fortæller han.

Med alderen begyndte han at reflektere over, hvordan hans liv og kriminalitet påvirkede ikke bare hans nærmeste og ham selv, men også samfundet omkring ham.

- Det er en længere proces, hvor det begynder at gå op for en, at det her forvrængede billede, man havde af det her miljø, begynder at krakelere, og man ser bagsiden af medaljen, slutter Iman Azamigilan.

Se hele interviewet fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY