Dagens overblik: Et halvt ĂĄrs krig har efterladt et land i ruiner
Gaspriser slår rekord, Barbara Bertelsen får advarsel og berygtet gris søger ejer.
Det har været en bevæget dag i Ukraine. På den ene side har ukrainerne kunnet fejre uafhængighedsdag, på den anden er der nu gået seks måneder siden Rusland invaderede landet og startede en krig, som ikke har udsigt til en afslutning lige foreløbig.
Velkommen til dagens overblik.
Tusindvis af døde efter et halvt år med krig i Ukraine
Krigen i Ukraine har trukket et blodigt og ødelæggende spor efter sig i store områder.
Efter et halvt ĂĄr i krig med den russiske invasionsmagt har tusindvis af ukrainere mistet livet. Samtidig er boligkomplekser, fabrikker og infrastruktur for milliarder blevet pulveriseret af missiler og raketangreb.
Ifølge Ukraines hærchef, Valerij Zaluzjnyj, er omkring 9000 ukrainske soldater døde i krigen, selv om tallene ikke er officielt verificerede. De russiske tabstal er heller ikke officielt validerede, men et estimat fra efterretningstjenesterne CIA og MI6 anslår dem til at være 15.000.
Krigen i Ukraine har sendt rystelser igennem den globale økonomi og samtidig fået NATO's medlemslande til at rykke tættere sammen i en mere usikker, militær verdensorden.
Barbara Bertelsen fĂĄr advarsel for minksagen
Departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, fĂĄr en advarsel for sin rolle i minksagen. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Det er statsminister Mette Frederiksen (S), der har tildelt Barbara Bertelsen advarslen. Det har hun gjort pĂĄ baggrund af en indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Samtidig er rigspolitichef Thorkild Fogde sammen med departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard blevet fritaget for tjeneste fra dags dato, oplyser ministeriet.
Der vil ikke være yderligere ansættelsesretslige konsekvenser for Barbara Bertelsen.
Europa holder vejret mens gaspriser slĂĄr rekord
400.000 danskere med gasfyr følger formentlig udviklingen i Rusland med særlig interesse.
Prisen på gas lå mandag dobbelt så højt som i juni og mere end ti gange højere end den stabile gaspris, forbrugerne har været vant til det seneste årti.
De ekstreme priser skyldes, at Rusland grundet vedligeholdelse vil lukke for gasledningen Nordstream 1, der har sendt naturgas fra den krigsførende nation til 26 millioner europæiske hjem.
Og hvis russerne beslutter ikke at ĂĄbne for hanerne, risikerer gashungrende danske forbrugere endnu et prishop pĂĄ det pressede marked.
Ekstrem tørke afslører 113 millioner år gamle dinosaurspor
Tørken over store del af verden er utvivlsomt meget bekymrende på lang sigt.
Men de udtørrede flodlejer og søer åbenbarer også fascinerende spor af fortiden, vi ellers ikke havde fået at se.
I Dinosaur Valley State Park i den amerikanske delstat Texas kan besøgende i bogstaveligste forstand gå i dinosaurernes fodspor.
En talsperson fra Dinosaur Valley State Park oplyser til CNN, at fodsporene stammer fra to forskellige dinosaurarter, der levede i Nordamerika for 113 millioner ĂĄr siden.
Dinoerne vejede henholdsvis syv og 44 ton, da de fik jorden til at skælve under sig. Til sammenligning vejer en voksen elefant i gennemsnit seks ton.
Dyreværnet efterlyser ejer til berygtet gris
Igennem et par uger har en lille, frihedselskende gris raseret en kolonihave i Glostrup.
Haveejer Yvonne Kubel har nu fået grislingen fanget og indleveret den til Dyreværnet, som nu efterlyser en ejer.
Grisen er foreløbigt blevet sat i isolation, mens dens helbred og afstamning undersøges.
Den er ogsĂĄ blevet tildelt navnet Axl. Men om det er efter forsangeren i Guns N' Roses, melder historien ikke noget om.
***