GO'

Hun er kendt som Melvin Kakoozas sjove mor - nu fortæller hun om sin flugt

Carolyne Kaddu Rasmussen husker sin første tid i Danmark som positiv, men da racismen ramte hende, tog hun en beslutning.

I favnen havde hun sin datter på to år, og i maven havde hun sin søn. I rummet ved siden af kunne de høre, at der var tumult. Så hørte de skuddene.

Carolyne Kaddu Rasmussens svoger blev skudt.

Hun sagde til sin datter, at de skulle være helt stille nu, og ligesom sin mor tog hun fingeren op foran munden.

- Jeg kan ikke huske, hvor lang tid de var der, men det føltes som en evighed, fortæller Carolyne Kaddu Rasmussen i ’Go’ morgen Danmark’.

Da der blev stille, løb de ud af huset, hvor naboerne havde sørget for en flugtbil til dem. Nu gjaldt det liv og død, og Carolyne Kaddu Rasmussen vidste, at de skulle væk fra Uganda.

Det at skrive bogen har været en form for terapi

Carolyne Kaddu Rasmussen, forfatter og sygeplejerske

Mange kender hende i dag Carolyne Kaddu Rasmussen som Melvin Kakoozas sjove mor.

Det er dog ikke alle, der kender hendes historie om hendes flugt med to små børn til Danmark.

Efter 30 år i Danmark har hun valgt at åbne op om sin barndom i Uganda, flugten fra regimet og om mødet med den danske kultur i bogen ’Hovedet i himlen og fødderne på jorden’, der udkommer tirsdag.

En kaotisk barndom

Carolyne Kaddu Rasmussens barndom var på mange måder kaotisk – med både rigdom og fattigdom, fortæller hun.

I 1970'erne måtte begge hendes forældre flygte fra Uganda til Kenya under Idi Amins militærdiktatur.

Derfor voksede Carolyne Kaddu Rasmussen op hos sine bedsteforældre – skiftevis hos sin mormor, der boede i et overklassehjem, og hos sin farmor, der boede uden strøm og rindende vand i bushen, fortæller hun.

Og som 20-årig blev det Carolyne Kaddu Rasmussens egen tur til at flygte, da der udbrød borgerkrig i Uganda i 1990'erne – en flugt, der begyndte, da hendes svoger blev skudt.

Det var en hård tid, husker hun.

- Det at skrive bogen har været en form for terapi. Det har tvunget mig til at tænke tilbage, siger Carolyne Kaddu Rasmussen.

Én person blev afgørende

Carolyne Kaddu Rasmussen ankom til Danmark i 1992. Hendes daværende mand var allerede kommet til Danmark et år forinden, og han tog imod hende i lufthavnen.

Men det gjorde en anden særlig person også, nemlig Inger fra Dansk Flygtningehjælp.

Der er så mange gange, jeg har villet sige tak til hende

Carolyne Kaddu Rasmussen, forfatter og sygeplejerske

Inger var blid og kærlig, fortæller Carolyne Kaddu Rasmussen, og hun bliver stadig rørt, når hun tænker på Inger, selvom hun ikke har set hende siden midten af 1990’erne.

- Jeg glemmer aldrig det møde. Et menneske, der kan rumme så meget kærlighed for en, man ikke kender, det, synes jeg, er unikt, fortæller Carolyne Kaddu Rasmussen.

Inger var "Danmarks ansigt", siger hun.

Har måske fundet Inger

I årene efter at Carolyne Kaddu Rasmussen var kommet til Danmark, hjalp Inger hende og børnene med forskellige ting.

Hun har flere gange forsøgt at finde Inger, men uden held – før nu, måske.

Jeg måtte hurtigt lære mine børn, at de var noget værd i sig selv

Carolyne Kaddu Rasmussen, forfatter og sygeplejerske

TV 2 har også forsøgt at finde Inger, og redaktionen mener at have fundet ”den rigtige Inger”. Hun ønsker ikke at være med på tv, men hun har givet lov til, at Carolyne Kaddu Rasmussen må få hendes nummer.

Og der er ingen tvivl om, at Carolyne Kaddu Rasmussen vil ringe til Inger, siger hun.

- Der er så mange gange, jeg har villet sige tak til hende, fordi det gjorde virkelig indtryk, den måde hun ofrede al den tid, siger hun.

Mødet med dansk kultur

Carolyne Kaddu Rasmussen husker de første år i Danmark som vidunderlige.

- Der var en meget positiv nysgerrighed på, hvor jeg kom fra, hvad min baggrund var, og hvad vi kunne lære af hinanden, forklarer hun.

Men efter noget tid oplevede familien fra Uganda også en mindre pæn side af Danmark.

Carolyne Kaddu Rasmussen oplevede, at hendes børn kom hjem og fortalte, at de andre børn kaldte dem navne, og hun oplevede selv at få kastet tomater efter sig.

Tomaterne samlede hun op med ordene: "Det her er madspild".

Og så tog Carolyne Kaddu Rasmussen en beslutning om, at selvom det nogle gange er svært, skal man rejse sig og være stolt over den, man er.

- Jeg måtte hurtigt lære mine børn, at de var noget værd i sig selv. At de var smukke indefra, og hvis man er smuk indefra, så skinner det ud, slutter hun.

Se hele interviewet med Carolyne Kaddu Rasmussen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY