Forurening med PFAS

Hvis alle har PFAS i kroppen, hvad skal vi så gøre ved det?

Lang halveringstid og fortsat eksponering kan betyde, at det tager mange år at blive helt fri for de giftige stoffer.

Der er meget om PFAS, vi stadig ikke ved. Men det estimeres, at alle danskere har det i kroppen.

- Vi har analyseret massevis af blodprøver, og vi har aldrig mødt en blodprøve, der ikke indeholdt PFAS. Nogle er lave, men vi møder også blodprøver, der indeholder forhøjede værdier, lyder det fra Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Nogle har mere end andre, hvis de har været mere i kontakt med genstande eller midler, der indeholder de giftige fluorstoffer.

For eksempel har personer, der har stået på ski og brugt skivoks, muligvis været udsat i højere grad end andre. I mange år brugte man nemlig PFAS til at smøre under skiene.

- Det har givet store problemer, blandt andet i Norge, hvor nogle af dalene under skiløjperne er kraftigt forurenede, fortæller professoren.

TV 2 har skrevet en række artikler det seneste stykke tid om emnet, da en række eksperter kritiserer Sundhedsstyrelsens anbefalinger for gravide og ammende, der har været udsat for PFAS.

Ifølge forskere kan PFAS-stoffer være hormonforstyrrende, mindske chancerne for at kunne reproducere og øge risikoen for ufrivillige aborter hos kvinder.

Og hvad skal vi så gøre med den information, hvis vi alle har stofferne i kroppen?

Jo mere PFAS, desto værre

PFAS er en samlebetegnelse for en række fluorstoffer, der ikke er akut farlige, hvis man indtager dem eller på anden måde kommer i kontakt med dem, men der er langsigtede risici.

Halveringstiden er lang for stofferne, så når de er i kroppen, er der visse af dem, der er lang tid om at blive nedbrudt. Samtidig kan kroppen selv kun udskille dem meget langsomt.

Det er derfor, de hober sig op.

Men hvornår, man når kritiske niveauer, er ikke til at sige.

- Det er jo en skala. Jo mere, desto værre, siger Philippe Grandjean og peger på, at man i Tyskland har lavet nogle skøn for, hvornår man har nået en farlig mængde, når det kommer til de mest hyppige af PFAS-stofferne, PFOS og PFOA. Men han understreger, at det er skøn.

Professoren kan altså ikke sige, hvornår niveauet af PFAS-stofferne er farligt. Men der skal mindre til, at niveauet bliver kritisk for kvinder i den fødedygtige alder, lyder det.

- Man ved, at der er risiko for forskellige sygdomme, men især hos helt små børn, altså i fosterstadiet og nyfødte, da de er særligt sårbare over for PFAS, siger Philippe Grandjean.

Globalt problem

I 2021 importerede virksomheder i Danmark i alt mere end fem ton PFAS-stoffer – fraregnet det ene stof PTFE, der af Arbejdstilsynet beskrives som "stabilt" og "uden faremærkning".

- Det svarer cirka til et gram per dansker om året – og det er nok til at forurene rigtig meget grundvand, siger Philippe Grandjean.

Udover skivoks og i drikkevandet flere steder i Danmark, findes PFAS også i en lang række produkter, som vi alle bruger dagligt. Kosmetik, tandtråd, stegepander og guitarstrenge for eksempel.

Problemet er ikke kun dansk. I hele verden er der PFAS-forekomst.

Mange år før stofferne er udskilt

Men spørgsmålet – nemlig hvad skal vi gøre ved det – melder sig igen, og svaret er ikke entydigt.

Det er i vores kroppe, indtil det er blevet langsomt udskilt, og Philippe Grandjean peger på den lange halveringstid.

- Det stof, der hedder PFHxS, som er den tredjehyppigste, bliver i kroppen i rigtig mange år. Standser du eksponeringen helt, tager det otte år, før halvdelen af stoffet er forsvundet, og 16 år før der er en fjerdedel, siger Philippe Grandjean.

Man kan ikke gøre noget for at skille stofferne ud, og der findes ikke dokumenteret behandling, der kan øge udskillelsen.

Og svaret på, om professoren kan forestille sig en fremtid, hvor vi er fri fra PFAS, er, at det kan han godt.

Men:

- Der går mange år, siger han.

Derudover skal man også begrænse forekomsten. For eksempel tog det 99 år at udfase bly fra benzin, og sidste år blev det sidste brugt op i Algeriet, der havde den sidste last.

En række lande, heriblandt Danmark, har stillet forslag i EU om helt at udfase PFAS.