Forurening med PFAS

Det er tæt på umuligt at undgå produkter med PFAS, siger Forbrugerrådet

Alle danskere menes at have PFAS i kroppen – og man skal se sig godt for, hvis man vil undgå produkter med stofferne i sig.

De skadelige PFAS-stoffer – også kaldet fluorstoffer – er her, der og alle vegne.

I vores overtøj, maling, møbler og tandtråd – men også i hele miljøet generelt.

Derfor er det ifølge Forbrugerrådet Tænk meget svært helt at undgå indtagelse af PFAS i vores dagligdag.

- Som forbruger skal du virkelig se dig godt for, hvis du helt vil undgå PFAS i produkter, du køber, siger Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk.

Og når det kommer til fødevarer og drikkevand, er det stort set umuligt at vide, fordi stofferne her kommer fra miljøet, hvor PFAS findes i jorden og i grundvandet og kan ophobes gennem fødekæden.

- I fødevarer tilsættes PFAS jo ikke bevidst af producenten, og derfor ved producenten ikke nødvendigvis, om fødevaren indeholder PFAS.

Det samme gælder i drikkevandet – et område, der ifølge Danske Vandværker langtfra er fuldt overblik over.

Kun få PFAS-stoffer er forbudte

Debatten om PFAS-forurening er i denne uge igen blusset op, efter at flere forskere har kritiseret Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende, som har været særligt udsat for PFAS.

Uenigheden handler om, at Sundhedsstyrelsen ikke tydeligt nok nævner, at PFAS overføres fra mor til barn under graviditeten og under amning.

Men selvom man ikke har været særligt udsat for PFAS, har du og alle andre danskere ifølge førende forskere med al sandsynlighed en vis ophobning af PFAS i kroppen.

Hvis du ønsker så vidt muligt at undgå PFAS i dagligdagen, er der ifølge Forbrugerrådet Tænk flere muligheder.

Først og fremmest lyder rådet fra Stine Müller, at man som forbruger skal være særligt opmærksom på følgende typer varer:

I disse produkter kan der være PFAS

  • Udendørstøj såsom skaljakker, ski- og regntøj, vanter m.m.
  • Fodtøj
  • Møbeltekstiler
  • Tæpper
  • Lak
  • Voks
  • Cykelolie
  • Maling
  • Imprægnering
  • Stegepander
  • Makeup og cremer
  • Tandtråd

NB: PFAS må ikke forveksles med den fluor, du finder i tandpasta. I tandpasta bruger man uorganiske fluorforbindelser – natriumflourid – som forebygger huller i tænderne.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk og Ecolabel

Flere af de mere kendte PFAS-stoffer såsom PFOS og PFOA er blevet forbudte, men da der findes flere tusinde PFAS-stoffer med lignende egenskaber, bliver der fortsat produceret en lang række produkter med PFAS.

- De andre PFAS-stoffer kan også være problematiske, og det gælder for dem alle, at de spredes og bliver i miljøet. Det er i sig selv meget bekymrende. Så kan det godt være, at der for nogle af stofferne er ting omkring sundhedsrisiko, vi ikke ved alt om – men det er rigeligt, at vi ved, at de ikke nedbrydes, siger Stine Müller.

Producenter har ikke pligt til at oplyse om PFAS

Der er ifølge Stine Müller en række producenter, som allerede er gået bort fra at bruge PFAS i deres produkter. Det gælder blandt andet inden for imprægnering og tøj, hvor man skal gå efter mærkninger som "fri for fluorstoffer” eller "PFC-fri".

Inden for kosmetik kan man desuden gå efter Svanemærket, som er garant for PFAS-frie produkter.

Alligevel skal man som forbruger se sig mere end almindeligt godt for, lyder det fra Stine Müller. For producenterne har ikke pligt til at oplyse om PFAS-stoffer i deres produkter.

- Det kræver en meget høj grad af bevidsthed, og det kræver, at man tager fat i virksomheder og spørger dem – eller styrer helt uden om produktgrupperne såsom tandtråd, fordi du ikke kan vide det. Man skal være virkeligt, virkeligt bevidst, siger hun.

Hvad er PFAS, og hvorfor er det farligt?

PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS. 

Man optager stofferne i kroppen ved at indånde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.

Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder. 

Stofferne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi de er brandhæmmende.

Lige nu frygter man, at 15.000 steder i Danmark er forurenet med PFAS. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner