Tre tidligere soldater fortæller, hvad der kunne få dem til at vende tilbage til Forsvaret
Indsatsen for at tiltrække kvindelige værnepligtige har virket, men Forsvaret oplever problemer med at fastholde dem.
De seneste år er andelen af kvinder i Forsvaret vokset. Fra at udgøre 6,3 procent af den operative styrke i 2012, udgør kvinder 9,2 procent af de militært ansatte og uniformerede medarbejdere i Forsvaret i 2022.
En fokuseret indsats for at hverve kvindelige værnepligtige er lykkedes, men ifølge Kenneth Pedersen, som er viceforsvarschef, har Forsvaret et stort ønske om at rekruttere endnu flere kvinder.
- Vi har empiri for, at mænd og kvinder i det rette mix giver den bedste militære opgaveløsning, siger han til TV 2.
Der er bare det problem, at Forsvaret har svært ved at fastholde de kvindelige soldater.
Hver sjette kvinde, som meldte sig til værnepligten i 2020, endte med at sige op, før værnepligten var slut. Og en aktindsigt, som 'Operation X' har fået fra Forsvarets Personalestyrelse, viser, at mindst 54 kvindelige værnepligtige siden 2012 er stoppet før tid på grund af kønskrænkende oplevelser i Forsvaret.
Det er tal, som viceforsvarschefen Kenneth Pedersen er "enormt ked af" at høre.
- Det er nemt at sige, at vi skal være bedre til at håndtere kønskrænkende oplevelser. Men vi skal være meget klare i spyttet - både over for fastansatte og de værnepligtige. Det skal vi gøre på en anden måde end bare med ord. Vi skal have fat i det igennem uddannelse, siger han til TV 2.
Forsvarschef Flemming Lentfer medgiver, at krænkende adfærd og en mangelfuld håndtering af den slags sager er en af årsagerne til den udfordringerne med at få flere kvinder ind i forsvaret.
- Vi ser et stigende antal kvinder, som ønsker at gøre tjeneste både som værnepligtige og som fastansatte. Det er en udvikling, jeg i den grad understøtter. Men jeg ved godt, at det her ikke gør det lettere, sagde han torsdag i Go’ Morgen Danmark.
“Du er en af pigerne, du hører ikke til her”
I studiet, ved siden af Flemming Lentfer, sad også Frederikke Hørdum. Hun er tidligere værnepligtig i Den Kongelige Livgarde og medvirker i ‘Operation X: I krig og krænkelser’.
Her fortæller hun, hvordan hun i Livgarden oplevede en kultur, hvor hendes køn satte hende i en udsat position fra begyndelsen.
- Når jeg fik ros, fik jeg at vide af de andre, at jeg bollede med sergenten, og når jeg var dårlig, sagde de: "Du er en af pigerne, du hører ikke til her", husker Frederikke Hørdum.
Det var ikke kulturen, men en skade, der fik Frederikke Hørdum til at stoppe. I dag overvejer hun at søge ind på officersuddannelsen – men før hun gør det, har hun brug for at se, at tingene ændrer sig.
- Hvis man taler liv og død, som det jo kan være i Forsvaret, er det nødt til at være et trygt sted for alle at være. Først og fremmest skal ledelsen tage alle anmeldelser seriøst, så Forsvaret kan blive et ordentligt sted med ordentlige mennesker, siger Frederikke Hørdum.
Kunne ikke stå inde for det længere
Det er Joulie Philloe, som er tidligere overkonstabel af 1. grad, enig i. Hun har arbejdet i Forsvaret i sammenlagt 12 år, men i foråret 2022 sagde hun op.
- Jeg kan ikke stå inde for at skulle passe på en kvindelig regent i et Forsvar, som ikke passer på sine egne kvinder, siger Joulie Philloe.
Hun savner en åben kommunikation og en vilje til at gribe ind, når der sker ting, som går over grænsen.
For selvom der fra ledelsesniveau er et ønske om at komme sexisme og krænkelser i Forsvaret til livs, er der efter Joulie Philloes opfattelse et stykke vej til målet ude på kasernerne.
Hun mener, det kræver en ændring i tilgangen til grænseoverskridende adfærd på alle niveauer.
- Kvinderne har brug for at mærke, at der er nogen, der har deres ryg. Mændene er nødt til at støtte op om det, når en kvinde siger fra, siger hun.
Det er ikke nok at ændre højdekravet
Mette Simsek blev udsat for fysisk og digital chikane, mens hun var værnepligtig i Den Kongelige Livgarde.
Hun forlod ikke sin værnepligt før tid, men hun var ikke i tvivl om, at hun var færdig med Forsvaret efter ni måneder hos Livgarden.
- Der er intet i mig, der har lyst til at komme tilbage til Forsvaret. Det er simpelthen for mandsdomineret et sted, og det vil jeg ikke kunne være i, siger hun.
Hvis Mette Simsek nogensinde skulle overveje at vende tilbage, ville det kræve en indsats fra Forsvarets side for at sikre, at kvinder føler sig velkomne.
- De kan ikke bare sænke højdekravet og tro, at det er nok. Det er det ikke. Der skal skabes en kultur, hvor der ikke bliver set ned på kvinder.
Ifølge forsvarschef Flemming Lentfer vil Forsvaret iværksætte et trænings- og kulturprogram efter sommerferien for at sikre en bedre forebyggelse af og håndtering af sager om krænkelser.