Nyheder

En afrikansk sultkatastrofe rækker langt ind i Europa - nu kan løsning være på vej

Korn er et russisk våben, og det er ikke første gang, at landet har gjort brug af det.

Før krigen brød ud i Ukraine blev omtrent seks millioner ton korn eksporteret ud af landet hver måned. Indtil nu har cirka 20 millioner ton korn været fastlås i siloer i den ukrainske havneby Odesa, som et et af de vigtigste handelsknudepunkter.

EU, FN og andre internationale organisationer frygter for en sultkatastrofe i dele af Afrika, hvor man er stærkt afhængig af kornet, hvoraf nu kun en meget lille del når ud af landet. Priserne på fødevarer er også i Europa og Vesten på himmelflugt, og det kan også mærkes i Danmark.

Nu kan en løsning imidlertid være på vej.

Aftale landet

Fredag eftermiddag dansk tid har Ukraine og Rusland skrevet under på en aftale, der åbner for, at korn igen kan eksporteres fra ukrainske havne ved Sortehavet.

Tyrkiet har været mægler i processen mellem de to lande i krig, og i lang tid har der ikke været udsigt til gennembrud.

Rusland har sin klare udlægning af den truende sultkatastrofe: Det er Vestens sanktioner mod Rusland, som er skyld i dem, og Rusland er uskyldig.

Det er langt fra sandheden, mener Jeppe Trautner, der er ekstern lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

- Det er et politisk våben. Det rammer rigtig bredt, det er billigt, det har store konsekvenser, og det demoraliserer modstanderen. Sult som våben er meget, meget almindeligt. Det er en historisk tilbagevendende del, også af russisk krigsførelse. Igen røver Rusland Ukraines korn, ligesom man gjorde med massedød i Ukraine til følge som i 1930erne, siger han.

Brødkurven

‘Holodomor’ kaldes sultkatastrofen i Ukraine og andre egne i det sydvestlige Sovjetunionen i 1933. Fire millioner mennesker - et tal der dog er behæftet med stor usikkerhed og kan være højere - døde af sult, blandt andet fordi Sovjetunionen beslaglagde høsten i et Ukraine, som ikke ville efterkomme Stalins krav.

Under Sovjettiden blev Ukraine kaldt unionens “brødkurv” på grund af sin enorme produktion af korn, og det har hængt ved.

Under normale omstændigheder producerer Ukraine nok korn til at brødføde 400 millioner mennesker om året og er den femtestørste producent af hvede i verden.

Ukraine er gået fra at eksportere seks millioner ton korn før krigen til kun 200.000 ton i marts, og 1,2 millioner i juni, hvilket er bedre, men stadig langt under, hvad der er behov for. Før krigen blev kornet fragtet ad en rute i Sortehavet til en ladeplads i byen Constanța i Rumænien, der grænser op til Sortehavet, men russiske skibe vogter over de ukrainske kystlinjer, og strædet er spækket med ukrainske miner.

Ifølge FNs generalsekretær, António Guterres, kan aftalen hjælpe ulande, som "er på grænsen til konkurs, og hvor de mest sårbare mennesker er på grænsen til hungersnød".

Det haster med at få eksporteret de mange millioner ton korn, for siloerne i Odesa er fyldt op, og der er ikke plads til at opbevare dette års høst.

49 millioner mennesker i risiko for hungersnød

I modsætning til Holodomor pålægges truslen om sultedød ikke ukrainerne:

- Det handler dog ikke om russisk eller ukrainsk sult denne gang. Sult er et våben, som Rusland bruger på at presse Vesten. Der bliver ikke en fødevarekrise i selve Rusland. Det gør der heller ikke i Ukraine, men krigen har skåret anslået 30 til 40 procent af den ukrainske produktion af fødevarer af i år, siger Jeppe Trautner.

FN vurderer, at 49 millioner mennesker i 43 lande er i risiko for at blive ramt af hungersnød heriblandt befolkningerne i Congo, Sudan, Sydsudan, Etiopien og Nigeria.

Når forhandlingerne om en åben rute for eksport af korn tidligere er brudt sammen mellem Ukraine og Rusland har det blandt andet været på grund af et russisk krav.

Rusland har oplyst, at russiske styrker skal have lov til at inspicere ukrainske fragtskibe for at sikre sig, at der ikke er våben med om bord, når skibene vender tilbage til Ukraine.

Det har den ukrainske regering hidtil afvist at give russerne lov til.

Tvivl om russiske krav

Detaljerne i aftalen mellem Ukraine og Rusland om eksport af korn er endnu ukendt.

Det vides på nuværende tidspunkt heller ikke, hvad Rusland står til at opnå med aftalen. Ifølge Jeppe Trautner, har landet ved første øjekast meget at vinde ved udsigterne til en sultkatastrofe.

- Rusland brugte krigen i Syrien til at affolke dele af Syrien og skabe en flygtningebølge mod Europa i 2015. Det viste sig at være en rigtig god investering, fordi det splittede Europa politisk. Den politiske friktion, det giver at have så store flygtningestrømme, tjener Ruslands interesse, siger han:

- Hvis Putin kan skabe en sultkatastrofe i dele af Afrika, vil det øge indvandringen i især Sydeuropa, og det giver nogle alvorlige politiske spændinger i EU og NATO. Det er klart, at det er i Ruslands interesse at lave så meget ballade som muligt. Jo mere friktion for os, desto bedre for dem.

Hvorfor?

- Mennesker, der sulter i Afrika, vil gøre det eneste fornuftige, ligesom du og jeg ville, nemlig at søge andre steder hen, siger han.

Ifølge Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ph.d. i russisk udenrigspolitik, kan Rusland have en interesse i at fremstå som frelseren for en lang række lande, som er i fare for at sulte.

- Nogle gange skaber Rusland selv problemer, som de får løst, og så fremstår de som heltene, selvom de i bund og grund selv er med til at forårsage dem. Rusland vil gerne fremstå som, at landet spiller en konstruktiv rolle i at få løst et stort problem, som rammer især det globale syd, lande som Rusland også i disse måneder meget tydeligt rækker en hånd ud til, siger han.