Nyheder

Minister vil stoppe manipuleret skønhed med bøder og fængsel – men influencer er ikke imponeret

Man kan nemt lave en falsk virkelighed på sociale medier uden retouchering, mener influencer Talia Bro, der har over 100.000 følgere.

Det skal være slut med, at børn og unge møder urealistisk smukke billeder på sociale medier uden at vide, at de er manipulerede.

Sådan lød budskabet søndag fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) i forbindelse med et nyt lovudkast, der vil indføre en obligatorisk statslig mærkningsordning på retoucherede reklamebilleder.

Jeg skylder ikke folk kun at lægge billeder ud, hvor man kan se mine deller

Talia Bro, influencer

Initiativet høster mange roser. Men fra influencer Talia Bro med over 100.000 følgere på både Instagram og Tiktok er der også en vis skepsis.

- Vi skal have mere end bare et mærkat, for det kommer simpelthen ikke til at få unge mennesker til at forstå, at sociale medier ikke er virkeligheden, siger den 21-årige influencer til TV 2.

Talia Bros profiler på de sociale medier er spækket med billeder i bikini, nye outfits og rutinerede poseringer.

Og netop hendes egne billeder er ifølge influenceren eksempler på, hvordan man nemt kan manipulere virkeligheden online – også uden brug af klassisk retouchering, hvor man eksempelvis redigerer kroppen mindre eller øjnene større.

- Jeg bevæger min krop på en bestemt måde, så jeg ser pænere ud i nogle menneskers øjne. Jeg sætter mit hår op på en bestemt måde og lægger måske en bestemt makeup, siger hun.

Retouchering på sociale medier. Billeder fra TV 2-program: 'Grim uden filter' Video: Maria Camila Lund Frederiksen

Mange veje til sixpack

Hun forklarer, at det ikke nødvendigvis kræver photoshop og billedredigering at forskønne virkeligheden.

Eksempelvis kan nogle få det til at se ud, som om de har sixpack, selvom de ikke har. Man kan stå på en bestemt måde, vride rigtigt i kroppen eller lægge makeup. Det rette lys kan også gøre underværker.

- Og er det så ikke også manipuleret, selvom det ikke er photoshoppet, spørger hun og understreger, at en mærkningsordning på retoucherede billeder derfor kan have negativ effekt:

- Det kan skabe en forestilling om, at alt andet i reklamer og på sociale medier, der ikke er mærket, er virkeligt. Det er det jo ikke.

Sådan skal lov om billedmanipulation praktiseres

  • Er kroppens facon, størrelse eller hud ændret ved manipulation, skal det fremgå af billedet eller videoen.
  • Pligten skal gælde markedsføring på alle medier og platforme.
  • Den skal også gælde markedsføring rettet mod voksne.
  • Influencere og bloggere vil være omfattet, hvis de modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere for et produkt.
  • Det er Forbrugerombudsmanden, der skal vurdere, om et billede eller en film er retoucheret.
  • Forbrugerombudsmanden skal kunne kræve at få indsendt originalbilledet eller filmen.
  • Overtrædelse af loven kan straffes med bøde. I særligt grove tilfælde lægger Erhvervsministeriet op til fængselsstraf.

Kilde: Erhvervsministeriet.

Manipulation af indhold på sociale medier og i reklamer har længe været til debat, og hos Alt for Damerne tog man allerede i 2020 konsekvensen.

Her sagde bladet nemlig konsekvent farvel til retouchering af modeller og interviewpersoner.

Årsagen var, at Alt for Damerne ikke længere ville være med til at bidrage til et urealistisk skønhedsideal og en perfekthedskultur, der får kvinder til at føle sig forkerte.

Fra chefredaktøren på Alt for Damerne, Rikke Dal Støttrup, er der derfor også ros til erhvervsministerens tiltag, der foreslår, at man kan blive tildelt bøder eller ligefrem fængselsstraf, hvis man ikke mærker retoucherede billeder.

- Jeg tror, det vil gøre, at nogle af de kommercielle aktører vil tænke sig mere om. Ligesom vi også gjorde, siger hun til TV 2.

Perspektiv

Redigerede billeder påvirker børn og unge

Fra TV 2-program: 'Grim uden filter'.

En nylig undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at de forskønnede reklamebilleder påvirker børn og unges egen digitale adfærd. 38 procent af pigerne i 9. klasse ændrer i billeder af sig selv, før de lægger dem på sociale medier.

Med den nye lovgivning vil Danmark følge flere andre lande. Herunder Norge, som 1. juli har gjort det lovpligtigt at skrive "retoucheret person", hvis billeder i reklamer og annoncer er forskønnet.

Ifølge Rikke Dal Støttrup har det da heller ikke nødvendigvis de store konsekvenser at undgå photoshop eller andre redigeringsprogrammer.

- Det behøver ikke at gøre det til et mindre attraktivt produkt, man sælger, siger hun.

Foreslår udvidet seksualundervisning

Men spørger man Talia Bro, er en mærkningsordning på retoucherede billeder og videoer altså ikke nok.

- Lovgivning kan være et godt skub, men det er også vigtigt, at vi får en konsensus om, at vi alle sammen skal italesætte det her med, at sociale medier ikke er virkeligheden.

Hun foreslår blandt andet, at det bliver et tema i seksualundervisningen rundt omkring på folkeskolerne. At børn og unge undervises i, at kroppen igennem puberteten ikke nødvendigvis udvikler sig, som man ser det på sociale medier.

Men det vil også hjælpe, hvis influencerne selv griber bolden, mener hun.

- Jeg står ikke nødvendigvis til ansvar som influencer for at sige, at jeg ikke viser virkeligheden. Men jeg gør det alligevel. For folk skal ikke tro, at jeg ser sådan ud, eller lever det liv, jeg lægger på de sociale medier. For det gør jeg jo ikke.

En mere ægte tendens på Tiktok

Eksempelvis har hun lagt en video op på Tiktok, hvor hun viser forskellen på, når hun poserer, og når hun ikke gør.

Men du lægger stadig billeder på, hvor du poserer "rigtigt", viser nye lækre bikinier osv. Gør du selv nok for at kæmpe imod det uperfekte?

- Jeg skylder ikke folk kun at lægge billeder ud, hvor man kan se mine deller. Man må gerne også vælge billeder, hvor man synes, man ser godt ud. Men vi skal starte en dialog med dem, der bruger sociale meder, så de forstår, at det ikke nødvendigvis er virkeligheden.

Faktisk mener hun også at have spottet en tendens på Tiktok, hvor en mindre poleret virkelighed vinder frem.

- Det er blevet mere acceptabelt at snakke om kropsforskrækkethed, at man ikke er perfekt, og at man er en anden på sociale medier end i virkeligheden, siger hun.