Skyderi i Fields

Misinformation spredte sig som en steppebrand efter skyderi, men det er ikke overraskende, siger ekspert

I værste fald kan spredning af misinformation hæmme politiets arbejde.

Rettelse: Tidligere i denne artikel fremgik ph.d. og forsker i diskrimination Tess S. Skadegård Thorsen som en person, der på sociale medier har udtalt sig om gerningsmandens mulige motiv. Artiklen dokumenterede ikke Tess S. Skadegård Thorsens udtalelser, og hendes navn er derfor fjernet fra artiklen. Ligeledes fremgik det, at både forfatter Aydin Soei og Tess S. Skadegård Thorsen i en række stories skulle have sat spørgsmålstegn ved, om gerningsmanden gik efter kvinder med tørklæder. Det er ikke korrekt. Det er kun Aydin Soei, der har ytret sig om det. Denne rettelse erstatter en tidligere rettelse. TV 2 beklager.

Hvorfor er skyderiet i Fields ikke terror?

Gik gerningsmanden ikke efter muslimer?

Spørgsmål, kritik og rygter om skyderiet i Fields spredte sig som en steppebrand på sociale medier.

Få timer efter hændelsen søndag 3. juli kunne man på tværs af platforme finde opslag, der blandt andet hævede, at skyderiet var racistisk motiveret.

Informationen blev ikke kun delt af forskellige Facebook-brugere eller anonyme på Reddit. Også forskere, aktivister og andre influenter kom til tasterne og brugte funktionen "del".

Men der findes ingen dokumentation for, at der er tale om et racistisk angreb. Og politiet betegner ej heller skyderiet som terror.

Vores vurdering er, at det er tilfældige ofre

Søren Thomassens, chefpolitiinspektør

TV 2 har placeret luppen over udvalgte rygter, der spredte sig efter skyderiet, og foreholdt en forsker i misinformation spørgsmålet: Hvordan kunne det ske?

Kendte stemmer såede også tvivl

Særligt fortællingen om, at den hvide formodede gerningsmand skulle være drevet af et racistisk motiv, spredte sig hurtigt i både ind- og udland.

Det er nedenstående opslag, som er taget fra Facebook, bare et af flere eksempler på.

Også kendte stemmer i medierne heriblandt sociolog og forfatter Aydin Soei delte efter skyderiet stories på Instagram.

Nedenstående er et billede af den story, som Aydin Soei delte på sin Instagram.

Men ifølge Københavns Politi er der intet, som på nuværende tidspunkt indikerer, at det skulle være tilfældet, at gerningsmanden gik efter bestemte grupper.

- Vores vurdering er, at det er tilfældige ofre. At det ikke er motiveret af køn eller andet, udtalte chefpolitiinspektør Søren Thomassens på pressemødet afholdt mandag 4. juli om morgenen.

På samme måde gentog og understregede politiinspektøren pointen over for Ritzau.

Både faktamediet Tjekdet og det venstreorienterede research-kollektiv Redox har også undersøgt sagen. Heller ingen af disse har kunnet finde dokumentation, der underbygger tesen om et racistisk motiv, på nuværende tidspunkt.

- Redox har ikke været bekendt med gerningsmanden før i går. Han er indtil videre ikke dukket op i vores research af den yderste højrefløj herhjemme, skrev Redox 4. juli på Facebook.

Havde den formodede gerningsmand været mørk, kunne man forestille sig, at misinformationen i højere grad var styret af en anden fløj

Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Begge medier har samtidig undersøgt rygtet om, at den formodede gerningsmand skulle have en tilknytning til det radikalt højreorienterede parti Stram Kurs. Heller ikke dette har kunnet bekræftes.

Hertil afviser Stram Kurs også selv, at den formodede gerningsmand skulle være at finde på medlemslisten. Ligesom at politiet har udtalt, at "det kan politiet ikke bekræfte".

Men hvorfor skriver diverse brugere det så?

Men at misinformation spredes ved hændelser som den i Fields, er ikke noget særsyn.

Det forklarer Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, som beskæftiger sig med misinformation.

Uanset karakteren af gerningsmanden eller sagen vurderer forskeren, at misinformation kan opstå.

- Havde den formodede gerningsmand været mørk, men handlet ud fra samme omstændigheder, kunne man forestille sig, at misinformationen i højere grad var styret af en anden fløj, siger professoren.

For når det kommer til at forstå, hvordan det kan ske, at denne type information deles, er det ifølge ham vigtigt at have to aspekter for øje.

Hvem der producerer misinformationen, samt af hvem og hvordan den spredes.

- Det er aldrig helt nemt at svare på, hvilke motiver de, som skaber misinformation, har. Dog ved vi, at bevæggrunde oftest indebærer politiske og økonomiske motiver, fortæller Michael Bang Petersen.

Med usikkerheden er det derfor ifølge forskeren interessant at se på, hvorfor det spredes.

Det er dette aspekt, som betyder, at alle fra "almindelige" mennesker til debattører og store meme-profiler bliver eksponeret for misinformationen.

Og mennesket tilgår ikke information neutralt:

- Vi ser efter, om det er en type information, som understøtter en holdning, vi i forvejen har, siger Michael Bang Petersen og uddyber:

- Hvis ja er vi mere tilbøjelige til at tro på den og til at sprede den.

Det ved vi om de ti personer, der blev ramt af skud i Fields

Tre personer er blevet dræbt. Ifølge politiet drejer det sig om en 17-årig dansk teenagedreng, en 17-årig dansk teenagepige og en 46-årig mand med russisk statsborgerskab, som var bosiddende i Danmark. Tirsdag oplyste Nordisk Film Biografer, at en af de dræbte var en ung medarbejder i biografkædens afdeling i Fields.

Derudover er syv personer ramt af skud. Fire blev alvorligt såret: to danske kvinder på 19 og 40 år, en svensk mand på 50 år og en 16-årig svensk pige.
Tre blev strejfet af skud og kom lettere til skade: en 15-årig dansk pige, en 17-årig dansk pige og en 45-årig herboende afghansk mand.

Den perfekte cocktail

Og skyderiet i Fields er ifølge Michael Bang Petersens vurdering en sag, hvor der er særlig grobund for, at misinformation kan spredes og nemt blive en del af det massive informationsøkosystem.

- Det kan være en motivationsfaktor, at alles fokus er rettet mod det samme. Udviklingen skete hastigt. Her kan man være mere tilbøjelig til at dele information, siger han om episoden i Fields.

Der er evidens for, at misinformation også kommer fra toppen og ikke kun fra bunden

Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Skyderiet i Fields fik også flere udenlandske Twitter-profiler til at dele informationer. Heriblandt deler en amerikansk forsker og udenrigspolitisk analytiker et tweet, hvor personen taler om, at den formodede gerningsmand både skulle have skrevet et manifest inspireret af blandt andet andet terrorangrebet i Christchurch. En påstand, som der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der underbygger.

- Han har kaldt sig selv for “korsridder, der kæmper for at rense Danmark for muslimske angribere. Højrefløjens retorik inspirerer til terrorisme, skriver analytikeren, der har flere end 100.000 følgere, også.

Misinformation kommer også fra toppen

Michael Bang Petersen fortæller, hvordan mennesker psykologisk ikke er indrettet til at tage stilling til validiteten af den information, vi eksponeres for.

- Du kobler det til nogle forståelser, du i forvejen har. Det kan forstærkes af, at mennesket forsøger at mobilisere andre i forhold til deres sag.

I den konkrete sag kan det derved betyde, at personer, der er særligt opmærksomme på racisme i samfundet, kunne være tilbøjelige til at dele.

Nedenstående er et eksempel fra en dansk meme-profil, der med over 17.000 følgere kort efter skyderiet delte dette meme.

I opslagsteksten står der blandt andet:

- Vidner fra Fields melder om wh*te p*wer råb. Dette nævnes IKKE af hverken medier eller coppere.

TV 2 ville gerne spørge profilens ejere, hvilke overvejelser der blev gjort i forbindelse med opslaget, samt hvilke vidner der er tale om. Indehaverne af profilen ønsker ikke at stille op til interview, men afviser over for TV 2, at memet skulle spekulere i motiv.

Ifølge Michael Bang Petersen er det heller ikke nyt, at ellers troværdige kilder og personer med erhverv som forskere og journalister også kan falde i fælden.

- Misinformation kan sprede sig mange steder fra. Der er evidens for, at misinformation også kommer fra toppen og ikke kun fra bunden.

Deling af misinformation kan have alvorlige konsekvenser

Derfor er det ifølge forskeren også vigtigt, at vi alle tænker os om, inden vi deler informationer. Hvilket det danske beredskab tidligere også har sat fokus på i en stor kampagne.

- Du skal som borger være opmærksom på, at når der opstår sådan en situation som skyderiet, har du et enormt behov for at få og dele information. Men det er vigtigt, at du holder igen, selvom det er ekstremt svært.

For ifølge Michael Bang Petersen kan deling af misinformation i værste fald have alvorlige konsekvenser.

Han nævner som eksempel angrebet i München i 2016, hvor spredning af misinformation både trak politiets ressourcer og spredte generel panik.

TV 2 ville gerne have spurgt Aydin Soei om delingen af den beskrevne story, hans overvejelser i forbindelse med informationsdelingen og eventuelle tanker om nye stories i lyset af den seneste uges information om sagen. Aydin Soei har ikke reageret på TV 2s henvendelser.