Skyderi i Fields

Mor ringede og sms'ede febrilsk til datter under skyderi: - Please skriv til mig

En familie var under skyderiet i Fields spredt på to forskellige etager uden at kunne få fat i hinanden.

Lisette Ihler Hjertholm og hendes far søgte tilflugt på toilettet i Fields, da de hørte skuddene.

Nu sad de på toiletgulvet bag en låst dør sammen med 15 andre paniske mennesker.

Fra toilettet forsøgte Lisette Ihler Hjertholm at fange sin datter på telefonen, men forbindelsen gik tabt.

Både hun og faren forsøgte at ringe. Flere gange.

Først ti minutter efter lykkedes det endelig at få hul igennem.

- Vi kunne høre folk, der løb i baggrunden. Og så mistede vi forbindelsen, siger hun.

Fanget på hver sin etage

Lisette Ihler Hjertholm var søndag eftermiddag kørt ud til Royal Arena sammen med sin mor, far og sin 13-årige datter, Isabella Hjertholm.

Sammen med sin mormor skulle Isabella Hjertholm til koncert med sit teenageidol Harry Styles. Derfor havde Lisette Ihler Hjertholm og hendes far sat Isabella Hjertholm og hendes mormor af ude foran koncerten og var selv taget i Fields.

Men mormor og barnebarn var blevet sultne og var derfor gået i Fields for at få noget mad inden koncerten.

- I starten troede vi stadig, at de var i Royal Arena. Men vi får forbindelse til min mor, som græder og spørger, hvor vi er, fortæller Lisette Ihler Hjertholm.

På det tidspunkt havde Isabella Hjertholm og hendes mormor søgt ud på Fields tag på 2. sal. Den 13-årige datter stod ved biografen i Fields, da hun hørte skyderiet, men hun nåede kun at se mennesker, der løb.

- Jeg tror, at vi var nogle af de første, der opdagede det, for vi var lige ved siden af biografen, siger Isabella Hjertholm.

Senere lykkedes det dog også Isabella Hjertholm og mormoren at slippe ud og løbe hen foran centeret og væk ud ad en lang vej.

- Min datter er jo udenfor

Lisette Ihler Hjertholm stod på Fields første etage, da hun hørte det første skud. Pludselig var der en ung pige, som skreg bag hende.

Da det næste skud lød, stormede folk frem fra begge sider. Lisette Ihler Hjertholm nåede at se forældre komme løbende med deres små børn under armene.

Når man er i det, er ens første tanke, at det her sker simpelthen bare ikke

Lisette Ihler Hjertholm

Hendes far tog fat i hendes arm og fik hende hevet ind på toilettet i Fields, hvor de endte med at gemme sig.

- Jeg gik i panik. Jeg ville ud, men jeg var også bange for at gå ud, for jeg anede ikke, hvad der skete. Men min datter var jo udenfor, siger hun og fortsætter:

- Jeg har ikke ord for, hvad man tænker. Man tænker ikke så meget andet, end at man vil ud og væk.

Over højtalerne i Fields lød der en servicemeddelelse, men de kunne ikke høre, hvad der blev sagt ude på toilettet. Senere fik en medarbejder gelejdet dem ud af en medarbejderudgang og ud på bagsiden af Fields.

- Min første tanke var, hvorfor der var helikoptere, om nogle var stukket af, og om nogle skød derude også. Så ja, vi var bange, og vi vidste på det tidspunkt ikke, hvad der foregik, og om nogle var dræbte.

Først da de kom ud fra Fields, fik Lisette Ihler Hjertsholm signal på sin telefon og kunne skrive til sin datter. Før var der ingen forbindelse, og hun havde ikke hørt fra dem, siden opkaldet blev afbrudt på toilettet.

Herfra gik der 40 minutter, før alle familiemedlemmer fandt hinanden 1,5 kilometer væk fra Fields ved en tank på den trafikerede Kongelundsvej. Først her fik Lisette Ihler Hjertholmn øje på sin datter. Lettelsen skyllede ind over hende.

- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for at se min datter, siger hun.

- Hvad hvis jeg var gået en anden vej?

På vej hjem i taxaen begyndte de at læse nyheder på telefonen og så, at nogle medier skrev, at der var flere dræbte og sårede.

Nu gik det op for dem, at det var virkeligt.

- Når man er i det, er ens første tanke, at det her simpelthen bare ikke sker. Det er som taget ud af en ekstremt dårlig film.

Vi kan jo ikke lade være med at gøre de ting, vi plejer

Isabella Hjertholm

Dagene efter har familien snakket meget sammen om det. De har fulgt med i nyhederne, men også forsøgt at slå væk fra det for at koble af og se noget ligegyldigt. De har været i kontakt med kriserådgivning, og Isabella Hjelholm med børnetelefonen.

- Som Isabella sagde til mig, så sætter man mere pris på de små ting i dag, og det er ikke helt forkert, siger hun.

Én ting er de sikre på: De vil aldrig glemme den søndag, hvor de tilfældigvis endte med at gå i Fields.

- Det er noget, man aldrig får ud af hovedet. Man tænker hurtigt, hvad hvis jeg var gået den anden vej? Hvis jeg var gået en anden vej, kunne jeg have været død nu, siger Isabella Hjelholm.

Da hun mandag stod i grøntafdelingen i Netto, kunne Lisette Ihler Hjertholm mærke, at hun ikke havde lyst til at gå væk fra datteren, for oplevelsen sad stadig i hende. Men sådan ved de også, at man ikke kan leve sit liv, fortæller de.

- Jeg vil helst blive tæt på min datter, men vi kan jo ikke lade være med at gøre de ting, vi plejer, siger hun.

Isabella Hjertholm har det på samme måde, og hændelsen har heller ikke skræmt hende fra at tage til koncert en anden gang.

Hun glæder sig stadig til at se sit store idol spille, når koncerten forhåbentligt bliver holdt. Og hendes mormor skal også med.