Færøske kvinder kritiserer Mette Frederiksens opslag om abort: - Det klinger hult
Ifølge juraprofessor kan Danmark juridisk set godt indføre fri abort på Færøerne.
Fredag indledte statsminister Mette Frederiksen (S) et Facebook-opslag med ordene: ”Mit hjerte græder for piger og kvinder i USA”. Opslaget kom i kølvandet på, at kvinder og piger i USA mistede retten til fri abort.
Men ordene fra statsministeren har fået færøske kvinder til at reagere.
Ann Leivsgard Henriksen og Katrin Sigurpálsdóttir Kamban er blandt dem, som er uforstående over for, hvorfor Mette Frederiksen fokuserer på situationen i USA i stedet for at se mod Færøerne, hvor kvinder ikke har ret til fri abort.
- Jeg synes, det klinger ret hult, når vi ved, at færøske kvinder sidder i desperate situationer for at få en abort, lyder det fra Katrin Sigurpálsdóttir Kamban, der er bestyrelsesmedlem i Fritt Val, der kæmper for færøske kvinders ret til abort.
Og det er Ann Leivsgard Henriksen, der også er fra Færøerne, enig i.
- Jeg synes, det er lidt nemt at kritisere det derovre, når vi har det lige i baggården her, siger hun i ‘Go’ morgen Danmark’.
Mette Frederiksen kan gøre noget
På Færøerne gælder Danmarks abortlov fra 1956 stadig, og det er kun i meget få tilfælde, at kvinder kan få foretaget en lovlig abort.
Og selvom Katrin Sigurpálsdóttir Kamban og Ann Leivsgard Henriksen håber, at kvinder på Færøerne vil få ret til fri abort inden for nærmeste fremtid, tror de ikke på det.
Færøerne er et religiøst samfund, hvor det ikke bare er næsten umuligt at få en abort. Det er også, ifølge Katrin Sigurpálsdóttir Kamban og Ann Leivsgard Henriksen, meget tabubelagt og noget, mange ikke taler om.
- Jeg kan have min holdning, og det er ikke sikkert, at min familie deler min holdning, for eksempel til abortlovgivningen. Det tænker man meget over på Færøerne. Det, jeg siger, kan ikke kun påvirke mig, men også min familie, forklarer Ann Leivsgard Henriksen.
Færinger har ret til dansk statsborgerskab, men de har ikke adgang til det danske sundhedsvæsen, da det ligger under selvstyret.
De to kvinder mener derfor, at Danmark bør hjælpe kvinder på Færøerne, som ønsker en abort, ved at give adgang til det offentlige sundhedsvæsen.
Accepterer hjemmestyre
Ditlev Tamm er professor emeritus ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, og han har kigget nærmere på Færøernes hjemmestyrelov fra 1948.
Her står det, at sundhedsvæsen, lægevæsen, jordemodervæsen, hospitalsvæsen og apotekervæsen hører under hjemmestyret, men Ditlev Tamm påpeger, at der ikke står noget om abort i loven.
Retten til abort befinder sig i et ubestemt rum mellem lægevidenskab, menneskerettigheder og strafferet.
Så hvis Danmark virkelig satte det på spidsen, som han udtrykker det, kunne man juridisk set godt indføre fri abort på Færøerne.
Hvis Danmark virkelig satte sagen på spidsen og ønskede en ensartet abortlovgivning for Danmark og Færøerne, så kunne man gennem et folketingsflertal juridisk set godt indføre fri abort på Færøerne, vurderer Ditlev Tamm.
Men det kommer ikke til at ske, tilføjer han.
- Danmark og Færøerne er i et respektfuldt forhold. Færøerne er en del af Danmark, og de har hjemmestyre, og det respekterer vi, lyder det.
For selvom Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, ser Danmark ligeledes Færøerne som et selvstændigt land og et mindretal, man ønsker at beskytte, forklarer Ditlev Tamm.
Nogle skal tage kampen
Ifølge Katrin Sigurpálsdóttir Kamban og Ann Leivsgard Henriksen kender de begge kvinder, som selv har betalt for aborter på privathospitaler i Danmark.
Men det er noget, som mange holder hemmeligt, forklarer Ann Leivsgard Henriksen.
- Det kan føles enormt skamfuldt, at man ikke ønsker at fortsætte sin graviditet, fordi det i det land, du bor i, er ulovligt.
Ann Leivsgard Henriksen håber, at fjernelsen af den fri abort i USA kan være med til at sætte fokus på Færøernes abortlov.
Dog frygter hun også, at den kan være med til, at nogle vil stramme abortlovgivningen i sit hjemland.
Det er derfor, Ann Leivsgard stiller sig frem, selvom hun frygter, at det kan få konsekvenser hjemme på Færøerne.
- Jeg har selv tænkt meget over det, men hvis ikke mig, hvem så? Vi bliver nødt til at få fokus på det her og få ændret det, slutter hun.
TV 2 har forholdt Statsministeriet kritikken og bedt om en kommentar, men statsministeren er ikke vendt tilbage med et svar.
Se hele interviewet om abortlovgivningen på Færøerne fra 'Go' morgen Dannmark' på TV 2 PLAY