Efter 20 års indsats er der stadig problemer med krænkelser i Forsvaret: - Vi svigter vores ansvar, siger forsvarschef
I fremtiden vil Forsvarets ledelse tænke grundigt over håndteringen af sager om krænkende adfærd, siger forsvarschef Flemming Lentfer.
Forsvaret har i årevis forsøgt at bekæmpe krænkende adfærd. De har udrullet kampagner ad flere omgange, lavet en hjemmeside og hængt plakater op på landets kaserner.
I 2019 opdaterede de vejledningen til chefer for håndtering af sagerne. Der var nultolerance over for krænkende adfærd, lød det.
Men det sker stadig.
I 'Operation X: I krig og krænkelser' står en række tidligere og nuværende ansatte i Forsvaret frem og fortæller om deres oplevelser med sexisme og krænkelser i det danske forsvar.
De er ikke alene.
'Operation X' har talt med over 100 kvinder, som fortæller, at de har oplevet sexistisk adfærd eller seksuelle krænkelser i Forsvaret.
Og i foråret offentliggjorde Forsvaret selv en undersøgelse, som viste, at 8 procent af kvinderne i Forsvaret havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for det seneste år.
"En rusketur" og fotos af bagdel
Læser man årsrapporterne fra Forsvarsministeriets Auditørkorps for de seneste år, står det klart, at krænkelserne spænder vidt.
En seniorsergent fik i oktober 2021 en bøde på 4000 kroner for at have krænket en underordnet ved blandt andet at sige, at hun kunne komme forbi, hvis hun trængte til "en rusketur". Til en anden kvindelig kollega havde han sagt, at han tit forestillede sig hende, når han onanerede.
En sergent blev i maj 2022 dømt for 16 forhold af kønskrænkende adfærd. Blandt andet for at have udsat flere underordnede for gentagne tilfælde af kønskrænkende adfærd forud for og under en udsendelse til Irak.
Sidste år fik en konstabel en bøde på 3500 kroner for at tage billeder af en konstabelelev bagfra med fokus på hendes bagdel.
Konstabeleleven hedder Helene Munk, og hun er en af de kvinder, som står frem i 'Operation X: I krig og krænkelser' med sin historie.
- De prædiker nultolerance
Det var Helene Munks talsmand, der meldte episoden til auditørkorpset. Men sagen trak ud, alt imens hun og kollegaen gik på arbejde side om side.
- Jeg følte mig glemt og svigtet af systemet. Hver gang jeg gik på arbejde, tænkte jeg: "Skal du være her? Må du være her?", siger Helene Munk.
Flere gange undervejs måtte hun kontakte auditørkorpset for at følge op på sagen. Efter et halvt år så Helene Munk de billeder, der var fundet på kollegaens telefon under efterforskningen.
Her var 15 billeder af hende selv og derudover billeder af en række andre af hendes kollegaer. Noget, der ifølge Helene Munk tydeliggjorde en systematisk krænkende adfærd. Og det får hende til i dag at kritisere Forsvarets håndtering af sagen.
- De prædiker nultolerance over for krænkende adfærd, men han fik jo lov til at beholde sit arbejde. Så der var åbenbart tolerance over for det, han havde gjort, siger hun.
Både Helene Munk og kollegaen, som blev sanktioneret en bøde på 3500 kroner for at have krænket hende, arbejder i dag på Aalborg Kaserne. Manden har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.
Sanktioner alene fjerner ikke krænkelserne
Men en sanktion i sig selv er ikke nok til at komme en krænkende adfærd til livs. Det forklarer Mille Mortensen, som forsker i krænkende handlinger og mobning på arbejdspladsen ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
- Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om en bøde er det, der skal til, for at det ikke gentager sig. Det er en god idé – i det omfang det kan lade sig gøre – at hjælpe parterne med at forlige sig efterfølgende, siger hun.
Men blandt vidnesbyrdene i dokumentaren 'Operation X: I krig og krænkelser', som Mille Mortensen medvirker i, har hun set mange eksempler på, at ledelsen ikke hjælper parterne i en sag med at komme sig efter det, der er sket.
- Tværtimod. Det kan godt være, at nogle bliver flyttet eller sanktioneret i form af en bøde eller en advarsel, men så gør man egentlig ikke så meget mere. I nogle tilfælde sker der så det, at man lige pludselig møder den anden part, den man har følt sig forulempet af, og så kan man stå der i et vakuum af tomrum i virkeligheden, siger Mille Mortensen.
Ny handlepligtsbestemmelse skal hjælpe chefer
Forsvarschef Flemming Lentfer mener, at det er kommunikeret "skarpt" til ansatte i Forsvaret, at krænkende adfærd ikke passer til det at arbejde der. For, som han siger, er det et sted, hvor de har hinandens ryg, fordi de ultimativt skal kunne gå i krig sammen.
Men han erkender også, at det ikke er alle, der efterlever det.
- Der er nogen derude, som åbenbart ikke forstår, at vi ikke vil have krænkende adfærd i Forsvaret. Hos nogle er det moralske kompas bristet, og det er klart, at det kan vi ikke leve med, siger Flemming Lentfer.
Forsvaret har udsendt vejledninger om handlepligt for chefer i sager om krænkende handlinger i både 2007 og 2019. I 2022 sendte de så en handlepligtsbestemmelse rundt i endnu et forsøg på at forbedre håndteringen.
Flemming Lentfer mener, at det med den nye bestemmelse står klart, hvilket ansvar cheferne i Forsvaret har, hvis der opstår sager om krænkende adfærd.
Der står blandt andet, at en leder har handlepligt og "straks skal tage kontakt til Forsvarsministeriets Auditørkorps, hvis der er formodning eller tvivl om, hvorvidt der er begået et strafbart forhold".
Siger du dermed, at der ikke har været handlepligt før den bestemmelse?
- Nej, jeg siger bare, at vi har ikke hjulpet cheferne så godt, som den handlepligt kan. Den er så klar i spyttet om, at det er uacceptabelt, siger Flemming Lentfer.
Det er noget, som daværende forsvarschef Jesper Helsø allerede understregede i 2003, da han udtalte i Jyllands-Posten, at "chefer og alle andre med et ledelsesansvar i Forsvaret har pligt til at gribe ind, hvis de er vidne til eller bliver bekendt med kønskrænkende adfærd".
Arbejder fortsat på kulturforandring
Flemming Lentfer erkender, at nultolerancen over for krænkende adfærd ikke "bliver omsat ordentligt i praksis" ude på kasernerne.
- Jeg er helt med på, at vi har en ledelsesmæssig opgave, som vi nogle gange ikke håndterer godt nok. På den led svigter vi jo vores ledelsesansvar over for de kvinder eller mænd, som er blevet krænket, siger forsvarschefen.
Derfor vil Forsvarets ledelse nu overveje grundigt, hvordan man sikrer en bedre sagsbehandling af sager af denne karakter.
Ifølge forsvarschefen arbejder man i tre spor for at sikre den kulturforandring, der er brug for: forebyggelse, ledelsesmæssig håndtering og den ansættelsesretlige konsekvens.