Aftale om ny radar på Færøerne skaber bekymring
Radaren vækker protester på Færøerne, men regeringen fastholder, at truslen fra Rusland gør det nødvendigt at skærpe overvågningen.
På en forblæst fjeldtop uden for Thorshavn finder man resterne af det gamle radaranlæg, som under Den Kolde Krig holdt øje med fjendtlige fly.
Det blev nedlagt i 2007, da Sovjetunionen for længst var gået i opløsning, og forholdet mellem NATO og Rusland var præget af optimisme.
Nu er der krig i Ukraine, Arktis er præget af storpolitiske spændinger, og Færøerne har dermed fået en større strategisk betydning.
Derfor har den danske regering de seneste måneder presset på for at få Færøerne til at acceptere opstillingen af en ny og moderne luftvarslingsradar. På det samme fjeld, hvor den gamle radar stod.
Og aftalen er nu tæt på at være i stand.
- Siden den gamle radar blev nedlagt, har der været et hul i overvågningen af Nordatlanten. Det var ikke det store problem, dengang Rusland var mere venligtsindet over for Danmark og de øvrige NATO-lande. Men i dag er det et stort problem, siger militæranalytiker Hans Peter Michaelsen.
Han har 39 års erfaring fra Forsvaret og arbejdede selv som kontrol- og varslingsofficer på den gamle radarstation i begyndelsen af 1990’erne. Og han mener, der er god grund til at opstille en ny radar.
- Dengang var det en vigtig brik i NATO’s varslingssystem. Derfor har NATO de senere år lagt pres på Danmark for at bygge en ny luftvarslingsradar, og det er kun blevet endnu mere aktuelt efter krigen i Ukraine, siger han.
Der er afsat 390 millioner kroner til radaren, som svarer til de luftvarslingsradarer, der i dag overvåger Nordatlanten fra Island og Shetlandsøerne.
Men når forsvarsminister Morten Bødskov (S) og den færøske landsstyremand for udenrigsanliggender, Jenis av Rana, efter planen mødes torsdag morgen for at underskrive aftalen, er det ikke, fordi der udelukkende vil være begejstrede miner at spore.
Storpolitisk magtspil
På Færøerne har beslutningen været genstand for heftig politisk debat, og oppositionen er især utilfreds med, at det færøske lagting ikke har været med på råd.
For selvom Færøerne i kraft af Rigsfællesskabet er medlem af NATO og ikke har selvbestemmelse over forsvars- og sikkerhedspolitik, er der blandt nogle en forventning om, at ikke kun den færøske regering men også politikerne bliver taget med på råd.
Det siger blandt andre Høgni Hoydal, der er leder af Republikanerne, som er et parti til venstre for midten, der kæmper for selvstændighed.
- Jeg er lodret imod den her aftale om et radaranlæg. Det er helt urimeligt, at så alvorlig en beslutning som opbygning af et stort militært radaranlæg ikke er taget af de færøske politikere.
- Vi bliver behandlet som en lille brik i et storpolitisk magtspil, og det sender mindelser tilbage til kolonitiden, hvor vi ikke havde noget at skulle have sagt, siger han.
Høgni Hoydal er også nervøs for, at Færøerne med et radaranlæg kan blive et militært mål i tilfælde af krig.
- Vi ønsker, at Færøerne skal være et fredeligt område uden militære spændinger, og jeg frygter, at Rusland kan opfatte det her radaranlæg som en fjendtlig handling og i yderste konsekvens gøre os til et bombemål, siger han.
Krav om modydelser
Beslutningen om at installere en radar på Færøerne er en del af den saltvandsindsprøjtning på 1,5 milliarder kroner til øget overvågning på Færøerne og Grønland, som i februar 2021 blev vedtaget af den danske regering og de blå partier.
Dengang blev der afsat 390 millioner kroner til en radar på Færøerne, i forventning om at det færøske landsstyre ville give grønt lys.
- Sikkerheden i Arktis og Nordatlanten er udfordret, lød det fra daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S). Men hun sagde også, at ”hvis Færøerne ender med at sige nej, så respekterer vi selvfølgelig det".
I de forløbne 16 måneder har debatten på Færøerne strakt sig fra dem, der kræver modydelser i form af bedre handelsaftaler med Danmark, til dem, der kræver radarplanerne droppet.
Men efter mange møder og forhandlinger med Danmark tyder alt på, at det borgerlige færøske landsstyre nu har skåret igennem og sagt god for opstillingen af radaren.
Det skyldes ikke mindst krigen i Ukraine. Dels medfører den et generelt behov for at følge med i russiske militærflys bevægelser i Nordatlanten. Dels har Sverige og Finland i kølvandet på krigen i Ukraine ansøgt om at blive medlemmer af NATO.
Hul i overvågningen
Hvis det sker, bliver hele Østersøen omringet af NATO-lande, og så får ruten nord for Skandinavien og ned over Færøerne en vigtigere strategisk betydning, siger militæranalytiker Hans Peter Michaelsen.
- Vi må forvente, at Rusland i højere grad vil satse på at udbygge Nordflåden i Murmansk på Kola-halvøen. I tilfælde af en væbnet konflikt med NATO-landene er det sandsynligt, at russiske fly i stedet for Østersøen vil sende militærfly nord om Skandinavien, siger Hans Peter Michaelsen og uddyber:
- På den måde vil man forsøge at komme ned til det nordlige Atlanterhav for at bremse forsyningsvejen til det europæiske kontinent. Den rute kan meget vel ligge tæt på Færøerne. Derfor er det et stort problem for NATO, at der ikke er en radar, siger han.
Hans Peter Michaelsen mener ikke, at Færøerne behøver at frygte at blive et mål for russiske bomber.
Kan du forstå den færøske bekymring for at blive et bombemål i tilfælde af krig?
- For det første er en radar jo i sin natur et defensivt våben. For det andet, hvis Rusland ville ødelægge radaren med et missil, så ville det kun gå ud over selve anlægget. Thorshavn ligger 12 kilometer derfra og ville ikke blive ramt, vurderer Hans Peter Michaelsen.
Men lederen af republikanerne på Færøerne, Høgni Hoydal, fastholder sin modstand.
- Det her forløb vil have konsekvenser for vores samarbejde med Danmark i fremtiden. Vi vil ikke finde os i den her form for oprustning, siger han.
Den planlagte radar på Færøerne vil have en rækkevidde på 300-400 kilometer. Dermed bliver der lukket et hul i overvågningen af luftrummet mellem Island og Shetlandsøerne nord for Skotland. Signalet fra radaren på den færøske fjeldtop vil blive sendt direkte til Danmark, hvor det vil blive overvåget på Flyvestation Karup og delt med NATO-partnere.