Folkeafstemning 2022

Ny måling viser klart resultat kort før afstemning

Flere har besluttet sig i forhold til forrige måling, uden at det har rykket ved fordelingen mellem ja- og nej-siden.

Med under to dage til folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet hælder flertallet af vælgerne fortsat mod et ja til at afskaffe forbeholdet.

Det viser en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2.

Siden den seneste måling har fordelingen af ja- og nej-vælgere stort set ikke ændret sig. Til gengæld har flere af tvivlerne taget stilling siden sidst, viser målingen.

65 procent af de adspurgte, som har besluttet sig, svarer nu, at de vil stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens 35 procent vil stemme nej. I forrige måling var det 65,4 og 34,6 procent.

Det er, hvis man ser bort fra de personer, der er i tvivl eller ikke ønsker at stemme. De udgør 19 procent af samtlige 1091 respondenter.

Færre er i tvivl

Målingen er udført fra 27. til 30. maj. Den forrige måling var udført fra 23. til 27. maj. Her var 22 procent i tvivl eller ønskede ikke at stemme. I to tidligere målinger fra samme måned var det 29 og 35 procent.

Flere har altså besluttet sig i forhold til forrige måling, uden at det har rykket ved fordelingen mellem ja- og nej-siden.

Om megafonmålingen

Megafonmålingen er foretaget fra 27. til 30. maj blandt 1091 respondenter. 

Respondenterne har fået spørgsmålet: 

Ved folkeafstemningen på onsdag 1. juni, vil du da stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?

I modsætning til tidligere målinger er der spurgt til den konkrete dato og ikke 'hvis der var valg i morgen' 

Resultaterne er forbundet med en statisktisk usikkerhed på 2,8 procent. 

Kilde: Megafon

Selvom der tegner sig et klart flertal, er sejren dog langt fra hjemme for ja-siden. For meningsmålinger er et øjebliksbillede, og vælgerne kan meget hurtigt ændre holdning.

Desuden er det ikke nok, at flertallet hælder til den ene side. De skal også ned og gøre deres holdning gældende på valgdagen. Og deri ligger den store ubekendte: valgdeltagelsen.

Normalt er valgdeltagelsen ved EU-afstemninger markant lavere end ved folketingsvalg.

Handler entydigt om mobilisering

Ved folkeafstemningen om afskaffelse af retsforbeholdet i 2015 stemte 72 procent af de stemmeberettigede. Ved folketingsvalget samme år var valgdeltagelsen tæt på 86 procent.

- Det interessante ved denne kampagne er, at her gælder det ikke for ja- og nej-siden om at overbevise folk om, at de skal stemme noget andet. Her handler det entydigt om mobilisering, sagde ekspert i vælgeradfærd og politisk kommunikation Jesper Claus Larsen fra Electica søndag til TV 2.

Denne gang håber 10 ud af 13 partier at overbevise ja-vælgerne om at stemme, mens der er tre partier, som håber, at flest stemmer nej. De tre nej-partier er Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten.

TV 2 har samlet de 13 partilederes bedste argumenter for enten ja eller nej i dette overblik.

Der er folkeafstemning onsdag 1. juni.