Nyheder

Ny undersøgelse: Danskerne dropper fagforeningen

Fagbevægelsen har et behov for at modernisere sig, siger TV 2's erhvervskommentator.

Flere og flere danskere dropper kontingentet til fagforeningen.

1,1 million danskere, som er omfattet af en overenskomst på deres arbejdsplads, er ikke selv medlem af en fagforening.

Det viser en ny undersøgelse, Fagbevægelsens Hovedorganisation har lavet ifølge Politiken.

Undersøgelsen viser også, at mens 45,2 procent i 2010 ikke var medlem af en fagforening, selv om deres arbejdsplads var dækket af en overenskomst, er det tal nu steget til 54,5 procent.

De tal får nu flere topfolk i fagbevægelsen til at råbe vagt i gevær. En af dem, der mener, at den danske model er truet af de tal, er Anja C. Jensen, formand for HK.

- Vi har brug for at få flere med, så vi på længere sigt kan bevare et overenskomstsystem. En eller anden dag er der faldet så mange mursten ud af muren, at den vælter, siger Anja C. Jensen til TV 2.

Bygget på fundament

Også Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, er rystet over undersøgelsen.

- Det duer jo ikke, at der er over én million, som ikke er med i de faglige fællesskaber. Derfor skal vi jo ud på arbejdspladserne og organisere endnu flere, siger Lizette Risgaard til TV 2.

Men hvad er det, der skal motivere en person til at bruge 500 kroner om måneden på fagforeningskontingent, hvis man alligevel er omfattet af en overenskomst på sin arbejdsplads?

- Vi har det arbejdsmarked, vi har, fordi det er bygget på det fundament, der er, nemlig at man er en del af fagbevægelsen, når man er lønmodtager. Det er sådan, modellen er, og den har bragt os velstand og vækst, siger Lizette Risgaard.

- I og med at der er så mange, som ikke kan se sig selv i en fagforening, kommer vi til at drøfte det med hinanden. Og vi kommer til som fagbevægelse at være endnu tydeligere ude på arbejdspladserne, siger hun.

Kontingent efter løn?

Men Anja C. Jensen erkender, at fagbevægelsen også er nødt til finde ud af, hvad de, der ikke er med i en fagforening, efterspørger.

- Vi kan jo ikke bare slå folk i hovedet og sige, at de skal være medlem. Måske vi også skal til at lytte lidt mere, tale lidt mindre og bare være derude på arbejdspladserne og også andre steder, for eksempel i indkøbscentrene, hvor der også er andre, der er ude at rekruttere medlemmer, siger hun.

Kunne det være en mulighed, at fagforeningerne for eksempel udbyder lidt færre services til medlemmerne, men så fokuserer på det, de er gode til og sætter priserne på kontingent ned?

- Vi må se på, hvordan vores struktur kan være anderledes. Er det for eksempel rimeligt, at man skal betale det samme i kontingent, når man tjener 22.000 kroner om måneden som en, der tjener 45.000 kroner om måneden, siger Anja C. Jensen.

Mangler at få fat i unge

TV 2's erhvervskommentator Ole Krohn mener, fagforeningerne specielt bør lytte til og imødekomme én gruppe: de unge.

Han peger på, at selv om mange unge måske er enige i, at principper som solidaritet og fællesskab er vigtige, vælger de at melde sig ind i andre organisationer end fagforeninger - for eksempel klimaorganisationer.

- Fagbevægelsen har et behov for at modernisere sig. Nu har jeg dækket området i 30 år, og jeg tror aldrig, jeg har mødt en person med en fremtrædende post i en fagforening, som var under 35. Hvis det er en klub for de plus 50-årige, er det svært for de unge at se sig selv i fagbevægelsen, siger Ole Krohn.

Og over for Politiken indrømmer Lizette Risgaard, at det ikke er lykkedes fagforeningerne at få fat i de unge.

Hun siger, at "vi slet ikke har formået at overbevise unge mennesker om, hvor vigtigt det er – også for dem – at organisere sig".