GO'

Betjentens datter fik dødstrusler efter kampene på Nørrebro

Flemming Sloth Andersens oplevelser 18. maj 1993 betyder, at han i dag lever med PTSD.

Da Flemming Sloth Andersen stod midt i en regn af brosten på Nørrebro i 1993, tænkte han flere gange, at han ikke ville komme hjem den aften.

De voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi skete efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen og står tilbage som de voldsomste gadekampe siden Anden Verdenskrig.

Jeg blev synonymet for 18. maj

Flemming Sloth Andersen, tidligere politibetjent

I flere timer bølgede kampene mellem demonstranterne og politiet frem og tilbage, og for daværende politibetjent Flemming Sloth Andersen blev 18. maj 1993 en livsændrende begivenhed.

En fotograf fangede et nærskud af civilklædte Flemming Sloth Andersen med sin pistol i hånden, og billedet nåede vej til både danske og internationale avisforsider.

- Alle, der var imod uropatruljerne, vidste, hvem jeg var. De fandt ud af, hvor jeg boede, og så fik vi en masse trusselsbreve. Min familie blev truet, og min datter, som var et halvt år, blev truet på livet, fortæller han i ’Go’ aften LIVE’.

Flemming Sloth Andersen rykkede i første omgang sin familie fra København til Aalborg for at slippe for truslerne, men efter otte år blev han ramt af PTSD og måtte opsige sit job som politibetjent.

Synonymet for 18. maj

I tiden efter 18. maj 1993 blev billedet af Flemming Sloth Andersen brugt gentagne gange i de danske medier, når der blev skrevet om gadekampene eller tiltaler mod andre betjente.

Og det påvirkede ham meget.

- Jeg blev synonymet for 18. maj. Alle vidste pludselig, hvem jeg var, lyder det.

Hun er rystende bange for, at vores børn ville blive slået ihjel

Flemming Sloth Andersen, tidligere politibetjent

Ude i byen gik han altid lidt bag sin familie, så de ikke blev koblet sammen med ham. Alligevel fik familien trusler, og det gik hårdt udover hans kone, når de fik breve fra folk, der skrev, at de ville slå hele familien ihjel. Og det påvirkede også Flemming Sloth Andersens kone.

- En dag bryder det ud, hvor hårdt ramt hun er. Hun er rystende bange for, at vores børn ville blive slået ihjel, fortæller han.

I første omgang besluttede Flemming Sloth Andersen at tage til Irak for at komme lidt væk, men da han igen var hjemme på dansk jord, gik det op for ham, at familien skulle væk fra København.

Han blev tilbudt en stilling i Aalborg, og familien rykkede teltpælene op og flyttede tilbage til Jylland, hvor de oprindeligt kom fra.

Fik konstateret PTSD

I Aalborg faldt familien til, og Flemming Sloth Andersens kone følte sig mere tryg og tæt på sin familie.

Men på jobbet blev Flemming Sloth Andersens psykologiske rygsæk - som han beskriver det - så småt fyldt op. Han havde ikke modtaget noget hjælp efter gadekampene i København, og i Aalborg endte han med to hårde sager – den ene sin svogers død, som han fik besked om over politiradioen.

Flemming Sloth Andersen blev mere og mere negativ, og flere kollegaer havde udtrykt over for chefen, at de var bekymrede for ham.

Han blev deltidssygemeldt og begyndte til psykolog, men efter mange konsultationer afsluttede hun forløbet og sendte ham til lægen. Hun mente, at Flemming Sloth Andersen skulle medicineres, men det ville han ikke.

I stedet kørte han ud i Hammer Bakker, hvor han overvejede sine muligheder.

- Jeg kan begynde at drikke, jeg kan begynde at tage piller, jeg kan blande de to ting, eller jeg kan tage livet af mig selv, tænkte han.

Men han tog et andet valg.

Har du brug for hjælp?

Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201. Er det akut, skal du ringe 112. Læs mere hos Livslinien.

Valgte at tænke positivt

Flemming Sloth Andersen er i dag glad for, at han tænkte på sin familie og ikke tog livet af sig selv i Hammer Bakker.

- Jeg besluttede mig for kun at tænke positivt. Det var hårdt, men det er ren medicin for mig, fortæller han.

Jeg har stadig PTSD, men jeg har det godt

Flemming Sloth Andersen, tidligere politibetjent

Han kom aldrig tilbage til jobbet som politibetjent, men han er ved at skrive en bog om 18. maj 1993, som skal sætte et punktum for ham.

For Flemming Sloth Andersen har det været vigtigt at tale åbent om det. Han har også talt med flere kollegaer fra dengang, som også er hårdt ramt af oplevelserne fra den skæbnesvangre dag.

Flemming Sloth Andersen ville dog ikke gøre noget om i dag. 18. maj 1993 har været med til at gøre ham, til den han er.

- Jeg har stadig PTSD, men jeg har det godt, for jeg har accepteret det, slutter han.

Se hele interviewet med Flemming Sloth Andersen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY