Rusland invaderer Ukraine

Slaget om Mariupol er slut - billeder fortæller historien om krigens hårdeste kampe

Borgmesteren i byen anslår, at flere end 20.000 civile er blevet dræbt. Brug pilene på før- og efter-billederne for at se udviklingen i havnebyen.

Den ukrainske havneby Mariupol har fra krigens begyndelse været omdrejningspunktet for de hårdeste kampe. Og det har efterladt byen i det sydøstlige Ukraine sønderbombet.

I de seneste uger har især stålværket Azovstal været et symbol på den ukrainske modstand mod den russiske invasionshær.

Her har soldaterne holdt stand, mens resten af Mariupol lå sønderbombet tilbage under russisk kontrol. Men efter flere måneders belejring ser dramaet ud til at være slut. De sidste tropper er nemlig ved at blive evakueret ud af stålværket.

Ar efter kampe

Selvom kampene nu er slut, fortæller bygningerne og gaderne fortsat historien om krigen.

Billeder og droneoptagelser viser forkullede facader, bombede lejlighedskomplekser og tomme veje byen, der står næsten uigenkendelig tilbage.

Herunder i optagelser fra 31. marts.

En flyvetur hen over en by i ruiner

Men det er ikke kun bygningerne, der bærer præg af krigen. En stor del af byens indbyggere er gennem de seneste måneder flygtet væk fra bombardementerne. Det er dog ikke alle, der nåede ud i tide.

Borgmesteren i Mariupol, Vadym Bojtjenko, anslår, at flere end 20.000 civile er blevet dræbt under belejringen af havnebyen.

Og i slutningen af marts frigav det rumteknologiske selskab Maxar Technologies satellitbilleder af det, som borgmesteren dengang kaldte russiske massegrave.

Mariupol 19. marts.
Massegrav i Mariupol 3. april.

Udgravninger, der ifølge Vadym Bojtjenko pegede på, at Rusland var ved at skjule sine ”barbariske krigsforbrydelser" ved at begrave de dræbte civile.

Teateret og barselshospitalet

Det løb også med overskrifter i medierne, da Drama Teatret i byen blev bombet.

Bygningen husede nemlig Mariupols største beskyttelsesrum, og her havde op mod 1300 civile gemt sig. På billedet nedenfor kan man se den store teaterbygning i Mariupol før og efter bombningen.

Nyt billede
Et af de mest omtalte angreb på Mariupul var bombardementet af byens teaterbygning. Her ses et russisk militærkøretøj foran den ødelagte bygning

Efter-billedet herunder viser, at ordet "Børn" er skrevet på jorden som en advarsel til russerne om ikke at ramme det civile mål. Men forgæves.

.
.

Få dage før det gamle teater måtte bukke under for bomberne, skabte et andet angreb røre verden over.

Her ramte russiske angreb et børnehospital i Mariupol. Ifølge Rusland fordi børnehospitalet var ”forvandlet til et militært objekt af radikaliserede”.

Bombningen skete, selvom en midlertidig våbenhvile i de dage – som flere gange efterfølgende – skulle sikre tusindvis af civile muligheden for at flygte ud af byen.

En vigtig brik

Havnebyen har stor betydning for Rusland af flere grunde. Blandt andet er det en stor industri- og handelsby, som har en strategisk vigtig position ved Det Azovske Hav. Et russisk overtag i byen betyder, at der skabes en direkte rute mellem den annekterede halvø Krim og Rusland.

Samtidig ligger Mariupol i regionen Donetsk, der er en af de to udbryderrepublikker, som Rusland anerkender som selvstændige. Derfor har den også en stor symbolsk værdi.

Og det er blot nogle af grundene til, at kampene har været så intense i området. Allerede i starten af marts kunne ødelæggelserne ses fra rummet.

10. marts – to uger efter invasionens begyndelse – frigav Maxar Technologies også satellitbilleder fra før og efter bombardementerne i byen.

Indkøbssteder i det vestlige Mariupol

Her ses, hvordan et område med supermarkeder og mindre indkøbscentre i den vestlige del af havnebyen er blevet ramt af luftangreb.

Et satellitbillede viser dagligvarebutikker og indkøbscentre, før Ruslands invasion af Ukraine, i Mariupol, Ukraine, den 9. marts 2022.
Et uddelt satellitbillede stillet til rådighed af Maxar Technologies viser ødelagte købmandsforretninger og indkøbscentre i det vestlige Mariupol, Ukraine, den 9. marts 2022. Der er bemærket omfattende skader på den civile infrastruktur i og omkring byen.

Parkområde og huse

Et satellitbillede viser huse og bygninger, før Ruslands invasion af Ukraine, i Mariupol, Ukraine, den 9. marts 2022.
Et satellitbillede viser ødelagte huse og bygninger, midt i Ruslands invasion af Ukraine, i Mariupol, Ukraine, den 9. marts 2022.

Stort boligområde

Billederne herunder viser skaderne på boligområder, hvor mange beboere længe var uden strøm, varme, vand og kommunikation.

Et satellitbillede viser huse og bygninger, før Ruslands invasion af Ukraine, i Mariupol, Ukraine, den 9. marts 2022.
Et satellitbillede viser ødelagte huse og bygninger, midt i Ruslands invasion af Ukraine, i Mariupol, Ukraine, den 9. marts 2022.

Storcenter

Et satellitbillede viser dagligvarebutikker og indkøbscentre før Ruslands invasion af Ukraine, i Mariupol, Ukraine, den 9. marts 2022.
Et uddelingssatellitbillede stillet til rådighed af Maxar Technologies viser ødelagt portcity-indkøbscenter i det vestlige Mariupol, Ukraine, den 9. marts 2022.