Hampebeton og plastik af ålegræs – her er otte af danskernes egne klimaideer
Løsningen på verdens klimaudfordringer behøver ikke komme fra store virksomheder. De kan også komme fra helt almindelige danskere.
Husker du altid at sortere den der rødbrune plastik-dims fra din nye potteplante rigtigt?
Fremover behøver du måske ikke bekymre dig så meget over det.
Tre unge mennesker har nemlig fundet på en løsning på netop dét problem.
Unge mennesker står også bag en app, der skal få flere danskere til at samle affald i naturen.
De to ideer – plus seks andre – bliver fremlagt for et kyndigt dommerpanel i tredje program af 'Min idé – vores mission' tirsdag.
Målet er at finde det bedste danske bud på, hvordan vi kan hjælpe klimaet for de fremtidige generationer.
Læs mere om de otte ideer herunder. Dommerne har i programmet deres mening, men nederst kan du stemme på det bud, du synes, der er bedst.
Cleanerr: En app mod affaldsforurening
Hvis Christian 4. i 1622 havde spist den sidste vingummi og smidt posen i naturen, så ville den først i disse dage være helt nedbrudt.
Det tager nemlig naturen 400 år at nedbryde en slikpose.
I mellemtiden ville plastikken blive omdannet til mikroplast, som til sidst ender i vores vandmiljøer.
Fire elever fra Vejen Business College vil løse problemet med skovsvineri og affaldsforurening af naturen via en app.
Her kan brugerne notere, hvor meget affald, de har samlet, markere deres ruter på et kort samt se, hvor de kan aflevere affaldet.
På den måde kan naturoprydning blive en kilde til både motion og socialt samvær.
Og så byder app’en også på en top tre for de bedste affaldssamlere.
Coastgrass: Plastik af ålegræs
Det er ingen hemmelighed, men for at lave plastik, skal man bruge olie.
Cirka fem procent af verdens olie går til at lave plastik, og det er en tung post for klimaregnskabet.
Kristoffer Kilias Møller Jakobsen og Malthe Rasmus Timmermann Larsen vil i stedet for olie bruge helt naturligt forekommende ålegræs.
Hvert år skyller flere ton ålegræs op på de danske kyster. Det kan opsamles og bearbejdes til et granulat, så det kan indgå i præcis de samme maskiner, som i dag bruges til at producere plastikprodukter i hele verden.
Som eksempel har de to unge mænd taget små krukker lavet af ålegræsplastik til kosmetikprodukter med sig i studiet. På dem er aftrykket 85 procent mindre end traditionelt plastik.
Foodop: Digital stop af madspild
Madspild er et evigt problem, der skal løses mange steder.
Fra Danmarks hoteller, restauranter, institutioner og storkøkkener bliver der hvert år smidt over 70.000 ton mad ud.
Problemet, ifølge Nicklas Saul og Christian Stig Borkenfeldt, er, at det er svært for kokkene at beregne, hvor meget mad, der skal laves til en given dag.
Derfor har de lavet en digital løsning ved navn Foodop, der kan måle madspild i de professionelle køkkener.
Konceptet er enkelt: Først planlægger køkkenet menuen i Foodop. Dernæst placerer man fadene med den serveringsklare mad på en avanceret vægt, der måler både portionsstørrelse per person samt hvor meget, der bliver spist.
Via data fra Foodop kan kokkene efterhånden lave mere præcise mængder af mad til dagens spisende gæster.
Imajii: CO2-venlig spagnum
Hvert år hælder vi i Danmark cirka 110.000 tons spagnumjord i vores haver og gartnerier for at gøde diverse planter.
Og man tænker ikke over det, men produktionen af spagnumjord har et meget stort CO2-aftryk.
Spagnumjord kommer af tørvemos, der vokser i moser rundt om i Europa.
Mos er ideel til at optage CO2. Men når det tørrer, frigiver den CO2’en igen. Og spagnum er helt enkelt tørret mos.
For at få fat i mosset, skal man først dræne mosen, hvilket udleder 27 tons CO2 per hektar.
Og hjemme i haven blive mosset til CO2 i løbet af et par år.
Hvis man regner det om til kubikmeter spagnumjord, så koster danskernes spagnumvaner cirka 200.000 ton CO2 om året.
Ejner Læsøe Madsen har dog fundet på en løsning, så dem med grønne fingre kan fortsætte i haven.
Hans virksomhed Imajii bruger forskellige rester fra landbruget som halm og kartoffelpulp, som ikke kan bruges til andet.
Det køres igennem en såkaldt hammermølle, hvorefter det hele blandes for at opnå samme funktionalitet som spagnum.
Repot: Nedbrydelig gropotte
I Danmark genanvender vi kun cirka 20 procent af plastikemballageaffaldet – og endnu mindre af resten af det affald, der indeholder plastik.
Forbrænding af et ton plastikaffald udleder cirka 2,8 ton CO2, så der er noget at hente, hvis vi kan undgå for meget plastik.
Mange af de planter, som gartnerierne sender ud til havecentre og supermarkeder, kommer i en flot, rødbrun potte af netop plastik.
Mark Prahinog Nielsen, Annika Bøg Madsen og Astrid Rothausen har lavet virksomheden Repot og udviklet en organisk og nedbrydelig gropotte som erstatning for den gamle.
Potterne af lavet af 20 procent træfibre og 80 procent organisk bindemiddel.
Underflod: Nye møbler af gamle møbler
Det danske forbrug af møbler udleder 561.000 ton CO2 om året.
Ifølge Emil Kristian og Mads Maegaard Jørgensen er møbelbranchen kommet til at ligne tøjbranchen, hvor moden skifter hurtigt og vi derfor skifter møblerne ud i samme takt.
Sideløbende falder produkterne i kvalitet, så de ender med at blive skrottet.
Underflod er en virksomhed, der tænker mere cirkulært, når det kommer til møbler.
De henter træ fra fynske genbrugsstationer og laver nye møbler af dem. Dermed kan gamle spiseborde, gulve og køkkenborde leve endnu længere, end deres skæbne umiddelbart var bestemt til.
Easygreen: Digital klimaløsning til dit hus
Måske går du rundt i dit hus og vil gerne gøre det hele meget grønnere. Men hvordan kommer du i gang? Og kan det overhovedet betale sig?
Bare rolig. Christopher Brix og Philip Flindt har opfundet en digital platform, der skræddersyer klimaløsninger til netop dit hus.
Ud fra online oplysninger om netop dit hus holdt sammen med diverse klimarapporter giver platformen Easygreen et bud på, hvor meget CO2 du kan spare på dit hus.
Og – hvad vigtigere måske er – den kan også vise, hvor meget du i sidste ende kan spare i kroner og ører på dine grønne tiltag.
Hemboo: Beton af hamp og bambus
Beton er det mest anvendte byggemateriale i verden. I Danmark alene bruges der beton svarende til 3,5 Storebæltsbroer hvert år.
Men fremstilling, transport og nedrivning af beton står for hele 11 procent af verdens CO2-udslip.
Problemet ligger i den cement, som bruges som bindemiddel. Det fremstilles nemlig i store ovne, der typisk er opvarmet med kul.
Så den måde, vi bygger på i dag, er en belastning for miljøet. Det vil Helena Rejndrup og Michael Hallam ændre på.
Deres virksomhed Hemboo fremstiller vægelementer fremstillet af hampeskærver og bambus.
Hampeskærver er resterne fra al anden hampeproduktion eksempelvis tøj. Det blandes med kalksten og vand, og så har man hampebeton.
Til sidst støber de en bambuskonstruktion ind i hampebetonen, og dermed har man et både isolerende og bærende vægelement.
Se hvem dommerne sender videre til finalen i 'Min idé - vores mission' tirsdag kl. 20.40 på TV 2 eller lige nu på TV 2 PLAY.