Nabokrig

45-årig larmede så meget, at underboen flyttede: - Jeg var naboen fra helvede

Kanonslag, fest hele døgnet og et virkelig grimt hegn – ekspert løser danskeres nabokonflikter.

Hvis du har været der selv, ved du, hvor ubehagelig en nabokonflikt kan være.

Undersøgelser viser, at mere end hver femte dansker angiver at have oplevet en nabokonflikt. Under coronakrisen er antallet steget – nogle tal peger på en fordobling i antallet af naboklager.

Og uvenskab med naboen kommer ikke uden følger. Magtesløshed, ondt i maven og søvnproblemer er bare nogle af de personlige omkostninger, det kan have for de involverede.

Det fortæller konfliktmægler Jesper Bastholm Munk, der siden 00'erne har arbejdet med nabokonflikter, og som også er konfliktmægler i TV 2-dokumentaren 'Nabokrig'.

TV 2 har talt med fem danskere om deres konflikter med naboen og bedt Jesper Bastholm Munk løse dem én for én for én.

- Jeg har selv været naboen fra helvede

Karl Samuelsson er 45 år og bor i København. Konflikten udspillede sig for 20 år siden i London.

Hvad skete der?

- Jeg var i midten af 20'erne og boede i London. Jeg spillede i band, og vi manglede et sted at indspille en demo. Så vi flyttede alt grejet op i min lejlighed. Jeg gav mine underboer en flaske vin og nogle penge, de kunne tage på restaurant for, og så spurgte jeg, om det var ok, hvis vi indspillede fredag og lørdag til 22 og søndag til klokken 18. Og det gik de med til.

Hvor gik det galt?

- Vi løb fra alle aftaler. Tiden løb fra os, og vi spillede meget højere, end vi skulle. De blev selvfølgelig meget sure på mig. Men det stoppede mig ikke. Jeg blev ved med at holde for mange fester og spille for høj musik.

Hvordan endte det?

- Jeg holdt en tre dage lang fest i min lejlighed for at fejre min vens fødselsdag. Da jeg senere skulle ind i opgangen, mødte jeg min nabo, som var ved at flytte. Jeg spurgte, om jeg skulle hjælpe, og han sagde bare "Fuck off".

- Det var totalt fortjent. Jeg har virkelig selv været naboen fra helvede. Og hvis jeg selv får en dårlig nabo en dag, må det være karma.

Konfliktmæglerens løsning: Jesper Bastholm Munk siger, at den type konflikt typisk opstår i sammenstødet mellem mennesker i forskellige livsfaser.

- Der er de unge, der vil feste, og de voksne, der vil have ro. I sådan en situation skal man være ekstra opmærksom på hinandens behov, så man ved, hvornår man skal tage hensyn og hvorfor. Her handler det om at møde hinanden frem for at stå på sin egen ret.

- Når jeg går på arbejde, er festen stadig i gang

Sopansa Rahbek er 39 år og bor i lejlighed med sin familie i Indre By.

Hvad er det sket?

- Jeg bor på fjerde sal med min familie. Og mine naboer er generelt stille og rolige. Men på første sal bor to unge mænd. Og de holder fest hele tiden. Der er stor fest cirka hver anden uge med musik hele natten.

Hvordan påvirker det dig?

- Jeg arbejder på et hotel, og når jeg har morgenvagter, er festen stadig i gang. De er ikke gået i seng, når vi andre står op. Men ellers ser jeg ikke meget til dem. Jeg tror måske, at de mest er vågne om natten.

Hvordan er det endt?

- Faktisk har vi bare stille og roligt aftalt med dem, at så længe det kun er i weekenden, er det ok. For vi bor midt i indre København, hvor der er fest og larm alle vegne fredag og lørdag alligevel. Så de skal bare ikke gøre det i hverdagen, hvor vi skal på arbejde. Sådan er aftalen, og det er fint.

Konfliktmæglerens løsning: Jesper Bastholm Munk er begejstret for håndteringen.

- Det her er jo et supergodt eksempel på, hvordan man løser en ulmende nabokonflikt. Man tager hensyn til hinanden, taler sammen og lytter, så man finder en løsning begge kan være i. Den model kunne med fordel erstatte alle husordener.

Nabo købte grimt hegn for fælles penge

Gunilla Martins er 53 år og bor i rækkehus i Vedbæk, hvor konflikten også udspillede sig med en tidligere nabo.

Hvad skete der?

- Min tidligere nabo og jeg kom i konflikt omkring opførelse af et fælles hegn mellem vores huse. Jeg troede, at vi var blevet nogenlunde enige om, hvilket type hegn vi skulle have. Men så kom min nabo mig i forkøbet.

- Jeg kom ud i haven en formiddag, og så havde han pludselig købt et hegn, som han var ved at sætte op. Jeg fik nærmest kaffen galt i halsen, for det var slet ikke det, vi havde aftalt. Det var sort og med forskellige udskæringer og slet ikke noget for mig. Og det var altså et fælles hegn for fælles penge.

Hvordan oplevede du det?

- Det var faktisk ubehageligt og fyldte ret meget. Det sted, man bor, skal være trygt og rart, og den følelse udfordrer en nabokonflikt virkelig.

- Jeg blev også lidt vred. For hvad pokker var det? Det var slet ikke det, vi havde aftalt? Selvom jeg godt vidste, at han helt sikkert havde gjort det med bedste intention.

Hvordan endte det?

- Det landede ved, at han pillede hegnet ned igen og tog ud og byttede det. Og efter et par måneders diskussion blev vi enige om et andet hegn, som står der i dag. Men relationen led under det. For vi fik aldrig berørt det efterfølgende, og det skadede på en eller anden måde naboskabet.

Konfliktmæglerens løsning: Jesper Bastholm Munk kalder eksemplet en klassiker.

- Det her er et godt eksempel på, at det handler lige så meget om relationen som om sagen. Man kan løse konflikten med hegnet, men hvis man ikke får talt ordentligt om det bagefter, går der skår i naboskabet, siger han.

- Jeg løb grædende ind til min mor

Andreas Pedersen er 28 år og fra Østfyn. Konflikten udspillede sig i hans barndomshjem ude på landet.

Hvad skete der?

- Det var egentlig mine forældres konflikt. Men jeg blev også blandet ind i det, selvom jeg var barn.

- Jeg kan især huske kanonslagene. Han købte store ulovlige kanonslag, som han bare skød af lige pludselig. Også midt om sommeren. Det var ikke rart.

- Men det værste var engang, hvor det var lykkedes min far at få ham til klippe hækken efter mange diskussioner. Der var han åbenbart ret træt af mine forældre, for en dag, hvor jeg var i vores have tæt på hækken, kom han farende og skældte mig ud og råbte ad mig. Han sagde, at jeg skulle skride og ikke måtte være der.

Hvordan oplevede du det?

- Jeg løb grædende ind til min mor, og jeg havde det ikke godt. Mine forældre var også trætte af ham.

Konfliktmæglerens løsning: Jesper Bastholm Munk har også kendskab til andre sager, hvor børn bliver indblandet.

- Forældres konflikt med naboen kan faktisk sætte sig i børn. Hvis børnene bliver blandet ind i noget, skal man sørge for at tale med dem om det. Konflikt er en del af livet, men de skal lære at tackle det.

- En vandskade fik naboen til at åbne op

Anders Eriksen er 42 år og bor i hus Ålsgårde i Nordsjælland. Konflikten udspillede sig, da han boede i lejlighed i Københavns Nordvestkvarter.

Hvad skete der?

- Min underbo kom en dag op og bankede på. Jeg havde haft en vandskade, hvor en defekt vandlås havde sendt vand ned i deres lejlighed. Det var selvfølgelig helt fint, at hun gjorde mig opmærksom på det.

- Men det blev faktisk bare anledningen til at åbne op for ting, der generede hende. Og der viste det sig, at hun var frustreret over, at jeg har for vane at tromme med fingrene på bordet, hvis jeg er lidt rastløs eller bare så en film.

Hvordan oplevede du det?

- Det var fint nok, hun sagde det, for ved nærmere eftertanke kan jeg godt se, at det er en ret irriterende lyd. Men jeg begyndte også at blive lidt overopmærksom på, at der boede andre. Indtil da havde jeg bare tænkt, at nabolyde hørte med til at bo i lejligheden.

Konfliktmæglerens løsning: Jesper Bastholm Munk siger, at sagen rummer et velkendt mønster.

- Den her sag er et eksempel på, at konflikten er optrappet inde i ens nabo, uden man vidste, at der var noget galt. Her er øvelsen at lytte til sin nabo og prøve at forstå. Men det betyder ikke, at den anden har ret, og man skal rette sig efter alt.

Du kan se dokumentaren 'Nabokrig' på TV 2 eller TV 2 PLAY.