Anmelder af Mette Frederiksen-dukkesag skal ikke efterforskes
Sagen om afbrænding af en Mette Frederiksen-dukke er principiel - men det er spørgsmålet om anmelderen ikke, mener Retten på Frederiksberg.
Oprindeligt var tre mænd sigtet for at ville angribe regeringen eller true den til at ændre sin politik. Groft sagt var de sigtet for højforræderi.
Mændenes forsvarere har krævet at få at vide, hvem der oprindeligt anmeldte sagen til politiet, men Retten på Frederiksberg har tirsdag afvist, at det er relevant for den kommende straffesag.
- Vi er selvfølgelig skuffede. Vi havde regnet med at få at vide, hvem der står bag, men det har retten afvist, siger Ulrik Sjølin, der er forsvarer for en af de tre mænd, til TV 2.
Uden betydning for straffesagen
Anklager Søren Harbo, der fører sagen for Københavns Politi, er derimod godt tilfreds.
- Det er en helt forventelig afgørelse. Forsvarernes anmodning om at igangsætte en efterforskning er uden betydning for straffesagen. Og derfor skal vi ikke efterforske yderligere omkring anmeldelsen, siger anklager Søren Harbo til TV 2.
Mændene medbragte en dukke med et billede af statsminister Mette Frederiksen til en demonstration mod Corona-restriktionerne i januar 2021, og da de efterfølgende blev fremstillet med krav om varetægtsfængsling, var sigtelsen fra Københavns Politi usædvanlig og efter en paragraf, der under særligt skærpende omstændigheder kan give op til fængsel på livstid.
Dukken blev hængt op i en lygtepæl og siden antændt - de tre mænd har nægtet, at de selv skulle have tændt ild til noget som helst.
Mystik om anmelder
Men hvem var det, der anmeldte episoden?
Hvem var årsagen til, at de tre mænd i første omgang blev sigtet for den usædvanlige paragraf 113 i Straffeloven, som er en sjældent brugt paragraf, der handler om at true Folketingets sikkerhed eller forsøge at true eller hindre medlemmer af Folketinget i frit at udøve deres politik?
Tre betjente står som anmeldere af sagen, men forsvarsadvokaterne har krævet at få at vide, om de handlede efter ordre 'ovenfra'. Om ordren kunne komme helt fra politikere eller embedsmænd på Slotsholmen.
- Jeg får at vide, at det er 'irrelevant', eller at jeg ikke har ret til det. Anmeldelsesrapporterne giver ingen svar på, hvad der sket i den mørke periode fra demonstranterne stod på gaden med dukken og til de blev fremstillet i grundlovsforhør, sagde Ulrik Sjølin under under et retsmøde i sidste uge, hvor Retten på Frederiksberg skulle tage stilling til, om forsvarernes krav skulle imødegås.
Grov sigtelse opgivet
Senere er den alvorlige sigtelse efter paragraf 113 bortfaldet, og de tre mænd er nu tiltalt efter den mildere paragraf 119 i Straffeloven. Den drejer sig for eksempel om trusler eller vold mod offentlige ansatte.
Og det er netop ifølge Retten på Frederiksberg en væsentlig grund til, at forsvarernes krav ikke imødekommes. At den alvorlige sigtelse efter paragraf 115 er bortfaldet, og tiltalen er rejst efter en mildere paragraf.
- Nu vil vi prøve at sende spørgsmålet til landsretten. Det er grundstenen i enhver sag, at man ved hvem anmelderen er, siger Ulrik Sjølin.
Dommer afviste at fængsle for højforræderi
Til de to oprindelige grundlovsforhør mente dommeren ikke, at de tre sigtede skulle varetægtsfængsles på baggrund af paragraf 113, men i stedet på baggrund af den mildere og sekundære sigtelse efter paragraf 119.
- Jeg mener, at anklagerens principielle sigtelse om højforræderi er skudt over målet. Ud fra den måde truslerne er kommet på, mener jeg ikke, de falder under den bestemmelse. Det er ikke min opfattelse, at I ville tvinge Folketinget til at gøre noget, sagde dommer Christian Wenzel som begrundelse for rettens fængslingskendelse.
Den egentlige retssag er planlagt til september 2022.