Som 17-årig så han et problem – i dag hjælper 800 frivillige ham med at løse det
Rasmus Erichsen tror, at mange små bidrag til klimakampen gør den største forskel. Han har selv formået at aktivere hundredtusindvis af danskere.
Ordet “iværksætteri” bliver ofte associeret med jakkesæt, budgetter og markedsanalyser.
Men vejen fra idé til succes kan også se helt anderledes ud.
Det er 22-årige Rasmus Erichsen et bevis på.
Han var bare 17 år, da han oprettede en Facebook-gruppe, der gav de lokale i hans hjemby mulighed for at dele ud af den mad, de ikke selv fik spist derhjemme.
- Jeg opdagede, at der var en kæmpe interesse – og også et behov, siger Rasmus Erichsen til TV 2.
I dag står han i spidsen for 800 frivillige i organisationen Stop Spild Lokalt, som dagligt uddeler 30 ton mad. Mad, der ellers ville være blevet smidt ud af supermarkeder, kantiner og producenter.
Tirsdag medvirker han i 'Min idé – vores mission', hvor han konkurrerer mod andre iværksættere, der finder nye veje til at nedbringe Danmarks klimabelastning.
Og hans historie rummer inspiration til andre, der måske er tilbageholdende med at handle på deres ideer for klimaet.
Blev inspireret af Facebook-opslag
Produktet af Rasmus Erichsens arbejde kan i dag findes i 20 byer i form af såkaldte madoaser.
Her er det muligt at møde op på udvalgte dage og helt gratis tage en pose mad med hjem. Hvad der er i posen, kommer an på, hvad de lokale supermarkeder har haft i overskud. Eksempelvis fordi de har bestilt for meget hjem eller varerne nærmer sig udløbsdatoen.
Rasmus Erichsen har på trods af sin unge alder den ledende rolle i organisationen bag og har flere store planer for fremtiden.
Det var dog langt fra sådan, han forestillede sig fremtiden, da det hele startede i 2016.
- Dengang var jeg en glad amatør med klimaet som drivkraft. Jeg havde ingen forventninger om, hvad min idé skulle blive til, siger han.
Ideen opstod, da han tilfældigt så et ældre, lokalt ægtepars opslag på Facebook. De havde lidt mad tilovers. Ville nogen i nærheden have det, inden det blev dårligt? skrev de.
Ét klik fra idé til handling
Den dengang 17-årige handelsskoleelev fra Korsør havde selv oplevet madspild som et problem derhjemme.
Ægteparrets Facebook-opslag fik ham til at tænke: Hvor ville det være smart, hvis der fandtes et sted, hvor givere og aftagere af rester kunne finde hinanden.
Et par klik senere havde han oprettet netop det: Facebook-gruppen Stop Spild Lokalt.
Herfra tog det fart.
Den første aften alene kom 500 medlemmer til. Og en måned senere havde ideen spredt sig til 40 andre byer, hvor 10.000 medlemmer havde tilmeldt sig lokalgrupperne.
- Det var helt vildt, og det sagde mig, at jeg havde ramt noget, der gav mening for folk, siger Rasmus Erichsen.
Dels så han, at var stor efterspørgsel på den gratis mad fra økonomisk trængte familier.
Men han kunne også mærke, at projektet motiverede. Den gnist, han havde tændt, fik andre ildsjæle på banen, og flere bød sig til for at hjælpe med at administrere grupperne.
Stop Spild Lokalt var en overskuelig måde at hjælpe lokalt og samtidig gøre en forskel for klimaet. For madspild er ikke en lille synder i klimaregnskabet.
Madspil står for stor klimabelastning
I Danmark går der hvert år 814.000 ton mad til spilde. Det svarer til cirka 140 kilo per dansker.
Det har vidtrækkende konsekvenser, fordi der bruges energi på både at producere og nedbryde madaffaldet. Ifølge FN står madspild for 8-10 procent af verdens samlede CO2-udledning.
Cirka en tredjedel af maden kommer fra de private hjem, som Rasmus Erichsen fokuserede på i starten.
- Men jeg opdagede hurtigt, at problemet ikke kun handler om den halve pakke rugbrød, man smider ud derhjemme, siger han.
Hele vores madkultur genererer affald. Det blev klart for ham, efterhånden som ambitionerne med Stop Spild Lokalt voksede.
Gør op med kulturen
I supermarkederne har mange kunder eksempelvis en forventning om, at varerne er helt perfekte. Derfor ender rigtig meget mad i affaldscontainerne, selvom det sagtens kan spises.
Meget mad bliver også kasseret, allerede inden det når forbrugerne, forklarer Rasmus Erichsen.
- For nylig fik vi doneret 40 paller med knækbrød fra en producent, fordi der var trykt noget forkert på pakken.
Målet for Stop Spild Lokalt er, at maden bliver spist på trods af de kosmetiske fejl.
Cirka en måned efter oprettelsen af Facebook-gruppen i 2016 troppede Rasmus Erichsen derfor op i den lokale Netto og lavede sin første aftale om at aftage deres kasserede mad og dele den ud. Siden er de fleste landsdækkende supermarkedskæder kommet med i ordningen.
Et frivilligt fuldtidsjob
Selvom Stop Spild Lokalt efter det første år svarede til et fuldtidsjob for Rasmus Erichsen, arbejdede han på forskellige restauranter ved siden af for at tjene penge.
Det var dog ikke noget, der fik ham til at miste viljen.
- Jeg tror altid, jeg har vidst, at den klassiske karrierevej, hvor man læser i mange år, ikke var for mig. Jeg ville starte noget selv, og jeg troede på, at Stop Spild Lokalt havde potentialet til at udvikle sig og vokse, siger han.
Det er han blevet bekræftet i, hver gang han har nået en milepæl.
Hver gang en ny madoase er kommet til. Hver gang en ny virksomhed tilslutter sig og donerer sit overskudsmad. Og især i 2020, da Tuborgfondet med en donation på 750.000 kroner gjorde det muligt at gøre Stop Spild Lokalt "professionelt" og få det til at vokse endnu mere.
Snart kommer flere madoaser til
I dag er der 170.000 medlemmer på tværs af de 120 Facebook-grupper, der sammen bekæmper madspild.
- Det er et stort fællesskab. Både på Facebook og ved uddelingsstederne. Ved madoaserne har jeg tit oplevet, at folk har stået med tårer i øjnene og fortalt, hvordan det hjælper dem i hverdagen, at de kan få den her mad. Mange af de frivillige er også folk, som står uden for arbejdsmarkedet og selv har stået i køen på et tidspunkt, siger Rasmus Erichsen.
Pengene har accelereret udviklingen, så 11 nye madoaser er på vej udover de nuværende 20.
I dag er det kun sjældent, at Rasmus Erichsen personligt er med til at dele mad ud. Han elskede det, men nu bruger han sin tid på at tænke stort og have visioner for Stop Spild Lokalt.
- Vi er blevet en professionel organisation med en bestyrelse, Smiley-ordninger og kontrol fra Fødevarestyrelsen ligesom alle andre, der har med mad at gøre, siger han.
I år har han desuden for første gang kunnet få løn for sin indsats.
Vil ændre madkulturen
Spørger man Rasmus Erichsen, om han vil tituleres som “iværksætter”, så er svaret dog nej.
- Jeg vil altid sige “vi” om Stop Spild Lokalt, for uden alle de frivillige fungerer det ikke. Hvis jeg skal kaldes noget, så er det stifter, siger han.
For ham er det vigtigere, at hans historie kan vise, at en indsats for klimaet ikke behøver at være en stor, forkromet plan eller virksomhed. Det kræver bare en god idé. En idé, der kan komme fra alle – selv en 17-årig.
- Jeg tror på, at vi alle kan gøre lidt og dermed ændre meget. Det er en god ting at handle på sine bekymringer, siger han.
Vinder han hovedpræmien i 'Min idé – vores mission' på 500.000 kroner, vil det give Stop Spild Lokalt endnu et afgørende skub.
Målene er “kæmpestore”, som Rasmus Erichsen udtrykker det, for om fem år vil han have, at der skal være 100 madoaser i Danmark.
Et endnu større mål er, at han vil ændre danskernes madkultur.
- Hvis man skal bruge en liter mælk inden for de næste to dage, så vil mange lede efter en, der kan holde sig en uge mere. Eller hvis man har 10 til selskab, så laver man mad til 15. Det er vi også nødt til at ændre, hvis vi skal nedbringe madspild, siger Rasmus Erichsen.
Se 'Min idé – vores mission' tirsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.