Operation X

Danske Banks næstformand er tavs om hemmelig skatteaftale i Luxembourg

Jan Thorsgaard Nielsen var direktør for selskaber i Luxembourg, som ifølge landsretten alene havde til formål at undgå beskatning.

På Danske Banks generalforsamling i marts stillede flere aktionærer spørgsmål til Jan Thorsgaard Nielsens involvering i en sag om skattemisbrug for over en milliard kroner.

Efter generalforsamlingen har TV 2 forsøgt at få Jan Thorsgaard Nielsen til at svare på, om han i dag tager afstand fra de kontroversielle skatteaftaler, som selskaber, han var direktør for, indgik med skattemyndighederne i Luxembourg i 2010.

Danske Banks skattepolitik fastslår, at banken ikke deltager i "aggressiv skatteplanlægning", men hverken på generalforsamlingen eller til TV 2, har Jan Thorsgaard Nielsen ønsket at forholde sig til de hemmelige aftaler.

Jan Thorsgaard Nielsens involvering i sagen om skattemisbrug kom frem i Operation X og Politiken i starten af februar.

Du må erkende, at hele formålet med den konstruktion, du var direktør for, var at undgå at betale skat?

Frank Aaen, Kritiske Aktionærer

Direktør i Nordic Telephone Company (NTC)

Jan Thorsgaard Nielsen var mellem 2006 og 2011 direktør i flere selskaber under konsortiet Nordic Telephone Company (NTC), som ejede TDC mellem 2006 og 2013.

Konsortiet var ejet af kapitalfondene Blackstone, Permira, Providence, KKR og Apax.

Konsortiet var en omstridt ejer af TDC, blandt andet på grund af ejerstrukturen med flere selskaber i skattely - en konstruktion som Landsretten kalder for et gennemstrømningsselskab, som alene havde til formål at ‘undgå beskatning’.

Ifølge domme fra Østre Landsret sendte NTC 4,5 milliarder kroner fra Danmark til kendte skattely som Caymanøerne, Guernsey og Delaware uden at betale skat undervejs.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har kaldt NTC's ejerskab af TDC for danmarkshistoriens største selskabstømmersag

Var glad for spørgsmål fra aktionærerne

Danske Banks generalforsamling var første gang, at bankens næstformand svarede direkte på spørgsmål om sin involvering i sagen.

Hidtil har Jan Thorsgaard Nielsen kun givet udtalelser om sagen på skrift.

Flere aktionærer bragte sagen op – heriblandt Dansk Aktionærforenings direktør, Mikael Bak, som bad bankens ledelse redegøre for, hvordan bestyrelsesmedlemmers egnethed vurderes, og hvem der udtaler sig om det.

- Vi har oplevet sager i år i medierne, hvor de har haft fokus på enkelte bestyrelsesmedlemmers fortid og deres egnethed i forhold til bestyrelsen, sagde aktionæren fra talerstolen og opfordrede banken til at være mere åben og transparent.

- Dit input er noteret, og det er bestemt noget, vi arbejder med, og også noget vi sikkert kan forbedre os indenfor, svarede den afgående bestyrelsesformand, Karsten Dybvad.

Jan Thorsgaard Nielsen sagde, at han var glad for spørgsmålene fra aktionærerne.

Flere gange understregede han, at selskaberne i Luxembourg havde betalt Skats krav, selvom sagerne er anket til Højesteret.

- Det, der er vigtigt for mig, det er, at skatten er blevet betalt, og det kan jeg forsikre dig om, at den er, sagde Jan Thorsgaard Nielsen.

Den hemmelige skatteaftale

Politiken afslørede i 2014 en hemmelig og yderst kontroversiel skatteaftale, som NTC havde indgået i 2010 med Luxembourgs skattemyndigheder om kun at betale en minimal skatteprocent i Luxembourg af penge tjent i TDC.

Aftalen betød, at Danmark risikerede at gå glip af enorme skatteindtægter.

EU’s nyudnævnte kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, som netop havde forladt posten som premierminister i Luxembourg, kom under massivt pres.

Danske politikere, heriblandt den nuværende udenrigsminister Jeppe Kofod, kaldte dengang sagen "grotesk og meget alvorlig".

Den daværende EU-parlamentariker Morten Messerschmidt og nu formand for Dansk Folkeparti var enig med sin socialdemokratiske kollega:

- Man har snydt andre lande for skattekroner og ageret imod EU-retten, sagde han.

En hidtil uset aggressivitet

Mens Jan Thorsgaard Nielsen var direktør i konsortiet NTC – som ejede TDC i Danmark – indgik konsortiet kontroversielle aftaler med Luxembourgs skattemyndigheder om at minimere deres skattebetaling.

Aftalerne med myndighederne i Luxembourg blev indgået, efter at Folketinget i 2007 havde skruet bissen på over for kapitalfondene.

Venstres daværende skatteminister, Kristian Jensen, sagde dengang til Jyllands-Posten, at han ikke så nogen problemer i, at folk gik sammen i en kapitalfond for at opkøbe et selskab, men at “problemet opstår, hvis man bruger en bestemt selskabskonstruktion til at selvbetjene sig til skattefrihed eller en meget lav skattebetaling”.

Et enstemmigt Folketing vedtog i 2007 et lovindgreb, som skulle forhindre kapitalfonde i at benytte sig af skattefinterne, efter at Skat i en undersøgelse havde konkluderet, at kapitalfondene havde udvist “en hidtil uset aggressivitet i at nedbringe selskabsskattebetalingen”.

“Alene til formål at undgå beskatning”

To landsretsdomme fra maj og november sidste år har nu afgjort, at der var tale om såkaldt retsmisbrug, da NTC overførte cirka 4,5 milliarder fra TDC i Danmark – gennem selskaber i Luxembourg – og til forskellige selskaber i skattely.

Landsretten konkluderede i en 330 sider lang dombog fra november sidste år:

- Formålet med transaktionerne i den nye selskabsstruktur ses ikke at have haft nogen forretningsmæssig begrundelse, men alene til formål at undgå beskatning.

Til trods for at Jan Thorsgaard Nielsen var direktør i netop denne selskabsstruktur, så har han skrevet til TV 2, at han "tager på det kraftigste afstand fra enhver form for skatteunddragelse". Han har i hele forløbet afvist at kommentere konkret på dommene, fordi sagerne er anket til Højesteret.

Dansk Aktionærforenings direktør, Mikael Bak, skriver til TV 2, at han ikke vil fælde dom over Jan Thorsgaard Nielsen, så længe sagen er verserende i Højesteret. Han forventer dog, at bankens nomineringskomite løbende tager stilling til, om Jan Thorsgaard Nielsen er egnet som næstformand i Danske Banks bestyrelse.

- Det kan være vanskeligt at navigere i en nutid, hvor der er et moralsk kompas, der er anderledes end for ti år siden. Men det er nu engang sådan det er, sagde Mikael Bak på generalforsamlingen.

Jan Thorsgaard Nielsen svarede ikke aktionærerne på, om han i dag tager afstand fra den selskabskonstruktion, som skulle sikre minimal beskatning af TDC-milliarderne.

- Jeg kan ikke bedømme om kravene, der kører ved domstolene, er gyldige eller ej. Det er op til domstolene at gøre, fortalte Jan Thorsgaard Nielsen fra talerstolen.

Uklogt at genvælge næstformanden

En af de næste aktionærer på talerstolen var Enhedslistens Frank Aaen, som er formand for foreningen Kritiske Aktionærer.

Han mente, at selvom sagerne var anket til Højesteret, så belaster landsretsdommene alligevel Jan Thorsgaard Nielsen, fordi han som direktør har haft et dybt engagement i de såkaldte "gennemstrømningsselskaber" i Luxembourg, der var konstrueret til at undgå beskatning.

- Jeg har læst i bankens skattepolitik, at man er imod enhver form for aggressiv skatteplanlægning. Man kan jo ikke på nogen måde bortforklare, at næstformanden har været involveret i aggressiv skatteplanlægning, uanset hvordan sagen ender, sagde Frank Aaen og slog fast, at han derfor mente, at det var en uklog beslutning at genvælge Jan Thorsgaard Nielsen som næstformand.

Det fik næstformanden til at tage ordet.

Jan Thorsgaard Nielsen sagde, at skattesagerne mod NTC først var begyndt, efter at han var stoppet som direktør i marts 2011.

- Det betyder, at ved min udtræden af NTC, der er der ikke nogen udeståender med Skat, hverken i form af ubetalte krav eller af retssager. Og det er fakta, sagde Jan Thorsgaard Nielsen fra talerstolen og tilføjede:

- Så jeg hverken har været – eller er – involveret i nogen skattesag.

Skattesag eller retssag

Der kører lige nu to skattesager mod NTC ved domstolene. En om rentekildeskat og en om udbytteskat. Begge sager handler om skattefrihed eller ej for den selskabskonstruktion i Luxembourg, som blev etableret, mens Jan Thorsgaard Nielsen var direktør.

Jan Thorsgaard Nielsen fratrådte som direktør i NTC 14. marts 2011. Og der kom rigtig nok først en endelig afgørelse fra Skat i sagen om rentekildeskat med et krav på flere hundrede millioner mod NTC, efter at Jan Thorsgaard Nielsen var stoppet som direktør.

Helt præcist fire dage efter han stoppede – nemlig 18. marts 2011.

Skats endelige afgørelse var dog enslydende med en foreløbig afgørelse fra Skat fremsat i april 2010 – og som NTC, med Jan Thorsgaard Nielsen som direktør, klagede over i november 2010.

Der var altså ikke retssag, mens Jan Thorsgaard Nielsen var direktør, men der var en skattesag i gang.

Overførte mere end en milliard

Sagen om udbytteskat tog sin begyndelse i 2010, mens Jan Thorsgaard Nielsen var direktør, da kapitalfondene flyttede aktiemajoriteten i TDC til et andet NTC-selskab i Luxembourg. På den måde mente NTC, at udbyttet fra TDC i Danmark burde blive skattefrit.

Men Skat var også uenige i den opfattelse.

Alligevel overførte NTC lidt over en milliard i udbytte fra TDC til Luxembourg i august 2011, hvor Jan Thorsgaard Nielsen i mellemtiden var fratrådt som direktør.

Retssagen om udbytteskat udsprang altså af et køb og salg af aktiemajoriteten mellem to NTC-selskaber, mens Jan Thorsgaard Nielsen var direktør, men det omstridte beløb blev først overført, efter at han var fratrådt.

Begge skattesager blev indledt på baggrund af et lovindgreb tilbage i 2007, hvor et enigt folketing ville forhindre blandt andet NTC i at føre TDC-milliarder i skattely.

Det har ikke været muligt at klarlægge, om der stadig er udeståender mellem Skat og NTC i forbindelse med de to sager, fordi ingen af parterne ønsker at udtale sig om emnet.

Af NTC's seneste offentlige regnskab fra 2020 fremgår det dog, at der er hensat 683 millioner kroner til kommende betalinger til Skattestyrelsen i relation til verserende retssager. Dermed regner NTC det altså selv for sandsynligt, at selskabet skal foretage yderligere skattebetalinger i fremtiden.

- Så mister skatteyderne et milliardbeløb

Efter Jan Thorsgaard Nielsen havde givet sin udlægning af forløbet på generalforsamlingen, gik Frank Aaen fra Kritiske Aktionærer igen på talerstolen.

Han bad næstformanden tage stilling til selve formålet med de luxembourgske selskaber under NTC, som han var direktør for indtil 2011.

- Hvis NTC vinder ved Højesteret, så mister skatteyderne et milliardbeløb på grund af den konstruktion, Jan Thorsgaard Nielsen var en del af. Du må erkende, at hele formålet med den konstruktion, du var direktør for, var at undgå at betale skat? spurgte Frank Aaen.

Det spørgsmål svarede Jan Thorsgaard Nielsen ikke på.

Skabet tømt for skeletter

Vicedirektør Claus Wiinblad fra ATP, som er en af de største aktionærer i Danske Bank, tog også ordet på generalforsamlingen.

- Jeg håber, den nye ledelse nu får mulighed for at se fremad, og at skabet nu er blevet tømt for skeletter.

Jan Thorsgaard Nielsen har over for TV 2 ikke ønsket at svare på, om han i dag tager afstand fra den selskabskonstruktion, han var direktør for, og som, Østre Landsret mener, havde til formål at undgå beskatning.

- Jeg kan af åbenlyse grunde ikke udtale mig om verserende sager, skriver Jan Thorsgaard Nielsen i en mail til TV 2.

Han har tidligere kaldt striden om kapitalfondenes metoder for ”en åben dialog”, som er ført mellem Skat og fondene.

Den "åbne dialog” har indtil videre kørt i snart et årti i Landsskatteretten, i EU-Domstolen og senest i Østre Landsret og har ført til lovindgreb i 2007 fra et enigt folketing.

Dialogen skal nu fortsætte i Højesteret.