Vold, grov mobning og seksuelle krænkelser – nu står flere Herlufsholm-elever frem
I årtier har Herlufsholm været kendt som en eliteskole, men livet bag den prangende facade har for flere elever været præget af noget helt andet.
Peter kan stadig huske lyden af det bump, det gav, når en anden elev pludselig blev hevet ud af sin seng en tidlig morgen.
Det var umuligt at overhøre.
For på kostskolen Herlufsholm bor man på sovesale.
Og det kunne høres, når en gruppe 3.g-elever pludselig kom ind på sovesalen og flåede en dreng ned på gulvet.
Peter vidste godt, hvad der nu ville ske.
Han havde oplevet det flere gange før.
- Så fik han bare nogle tæsk, fortæller Peter.
3.g’erne sørgede som regel for at slå på overarme og lår.
Så kunne skoleuniformen lige akkurat dække det, husker Peter.
Herlufsholms hemmeligheder
Peter var 16 år gammel, da han i 2019 forlod sit barndomshjem og flyttede ind på Herlufsholm Skole og Kostskole for at starte i 1.g.
Den prestigefyldte privatskole ved Næstved har stået som et ikon i Danmark i årtier.
Stedet hvor eliten, adelen og kongehuset bliver uddannet – et sted med årelange traditioner og ritualer.
Men i en ny dokumentar ’Herlufsholms hemmeligheder’ går TV 2 bag om den prangende facade.
For en lang række tidligere elever fortæller nu om en kultur præget af vold, seksuelle krænkelser og grov mobning. Og om en skole, der ikke håndterer sagerne godt nok.
De ældres ord var lov
Peter havde glædet sig meget til at starte på gymnasiet på Herlufsholm.
Han var spændt på at opleve noget nyt og komme på den eliteskole, han havde hørt så meget om.
Og skolen levede da også op til Peters forventninger et langt stykke hen ad vejen. Undervisningen var ”superfed”, og han fik flere gode venner.
Men på Herlufsholm blev han også mødt af en kultur og et hierarki, han kalder ”destruktivt, udelukkende og undertrykkende af de yngre elever”.
3.g’erne var iført hvide bukser eller hvid nederdel for at skille sig ud.
Peter oplevede, at de havde magten over de yngre elever og bestemte over dem, fortæller han.
- Det var de ældre, der bestemte alt, og deres ord var lov. Hvis man ikke gjorde, hvad de sagde, fik man et trælår. Det var meget traditionsfyldt, at man blev fysisk straffet, hvis man ikke fulgte reglerne og gjorde, som de sagde.
Peter oplevede selv at få trælår eller ”lammere”, hvis han for eksempel kom for sent op eller sagde nej til at lave de ældre elevers lektier.
Alligevel var han slet ikke blandt dem, det gik hårdest ud over, forklarer han.
Tårer i øjnene
TV 2 har talt med cirka 50 tidligere elever på Herlufsholm.
En del fortæller om en voldelig og krænkende adfærd blandt skolens 3.g’ere. Det resulterede ofte i tæsk til de nye elever.
Kristoffer er en af dem, der står frem.
Han startede i 1.g på Herlufsholm i 2018 og er gode venner med Peter.
Ligesom Peter husker han et hierarki, hvor de ældste elever bestemte over de yngre elever.
- De styrede meget af, hvad der foregik. Det var dem, der havde det sidste ord, fortæller han.
Ligesom Peter husker han også flere voldelige overfald.
En nat blev Kristoffer vækket på sovesalen, da en gruppe 3.g’ere stormede ind og overfaldt en dreng, der sov tæt på ham.
Drengen vågnede og fik at vide, at han skulle være helt stille.
Herefter holdt 3.g’erne drengen nede og slog ham på højre og venstre skulder og dernæst lårene, husker Kristoffer.
- Jeg tror, at det gik op for mig, at det var forkert, da sidemakkeren begyndte at få tårer i øjnene, siger han.
- Hvad der sker på Herluf, bliver på Herluf
Peter og Kristoffer er de eneste to elever, der ønsker at stå frem med ansigt.
En lang række tidligere elever har ønsket at være anonyme af frygt for repressalier.
TV 2 er bekendt med deres identitet.
- Hvad der sker på Herluf, bliver på Herluf. Hvis man sladrer, så kommer man i problemer med andre elever, fortæller en ung kvinde, der har gået på skolen for nyligt.
En anden elev forklarer, at der er mange tidligere elever på højt placerede poster i erhvervslivet.
- Så jeg er ikke interesseret i, at de ved, at jeg er kommet frem med, hvad der er sket på Herlufsholm, siger han.
Vi har her samlet nogle af de beretninger, de tidligere elever kommer med i dokumentaren.
- Da de var færdige, var han så gennembanket
En tidligere elev, der har gået på skolen inden for de seneste fem år, fortæller, hvordan en gruppe 3.g-elever udsatte ham og en gruppe venner fra 9. klasse for en leg ved navn ”Hvem vil være millionær?”.
Hvis man ikke kunne svare rigtigt, fik man bank.
En dreng i gruppen blev udsat for ekstra mange slag og blev banket i flere minutter, husker eleven.
- Det fortsatte, indtil de var færdige, og han var så gennembanket, at han ikke kunne kravle over i hjørnet selv, fordi han ikke havde kontrol over sine muskler, fortæller eleven.
Men vold var ikke det eneste eleverne på Herlufsholm blev udsat for.
- Han gør alt, hvad han kan for at tie stille
Flere tidligere elever fortæller – uafhængigt af hinanden – om seksuelle krænkelser blandt elever på Herlufsholm.
Eleven, der var øjenvidne til vold under legen “Hvem vil være millionær?”, var også øjenvidne til et seksuelt overgreb, der gik ud over en anden dreng.
- Det foregik på en sovesal med 12-13-14 andre drenge til stede. En yngre dreng fik stukket to fingre op i sin numse. Han gjorde alt, hvad han kunne for at tie stille. I langt højere grad var det mere normalt, end det var chokerende, siger han.
En anden ung mand, og tidligere elev, fortæller om et overgreb han selv har oplevet. Det skete i 2010’erne, da han var teenager.
Han husker, at han vågnede ved, at han blev holdt nede, og at nogen holdt ham for øjnene:
- Og så var der nogen, der holdt mine ben og mine arme, og så var der én, der stak en finger op bagi. På mig. Og så stoppede det kort efter.
Den tidligere elev lå helt stille resten af natten. Han prøvede efterfølgende at glemme det, fortæller han.
- Jeg havde svært ved at være i mig selv i den periode af mit liv. Det forandrede mig. Jeg sagde det ikke til nogen i lang tid efter. Det handlede meget om skam, og så handlede det meget om, at jeg ikke ville være i bad standing.
Til sidst fortalte eleven om episoden til sine forældre.
De ville have drengene bag overgrebet smidt ud, fortæller han.
Men ifølge eleven gav skolens ledelse drengene milde straffe i stedet for at bortvise dem.
Politiet blev ikke involveret, husker han.
- Der skal gribes ind udefra
Mobbeforsker Helle Rabøll Hansen er ph.d. og jurist og har set de tidligere elevers beretninger.
Hun har forsket i mobning i både folkeskolen og på gymnasiet – og har selv modtaget henvendelser fra tidligere elever om blandt andet grov mobning på Herlufsholm.
Hun fortæller, at hun på Herlufsholm ser en kultur, hvor der ikke er nogen grænser. Og hvor ”alle former for vold, underkastelse, krænkelser og ydmygelser tages i brug”.
- De beretninger, som I har vist mig, og de beretninger, jeg selv har fået ind, er så brutale og voldsomme. Det er meget alvorligt og ligger i det, jeg vil kalde det røde felt, siger hun og fortsætter:
- Man skal gribe ind udefra for at beskytte de børn, som jo ikke bare går i skole her, men bor her, lever her. De må ikke udsættes for den form for seriel psykisk og fysisk vold.
Ekstremt utrygt
Advokat Mads Pramming har speciale i sager, hvor børn har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold.
Han har også set de tidligere elevers beretninger og er ligesom Helle Rabøll Hansen rystet over beretningerne.
- Det må være ekstremt utrygt. Her er der tale om, at man lukker øjnene uden at vide, om man vågner op til en knytnæve i hovedet eller to fingre i numsen, siger han.
Han betegner det, han har set, som meget alvorligt:
- Det er vold, og det er seksuelle overgreb på børn. Det er helt oplagt, at havde skolen gjort, hvad den skulle, så var det ikke foregået det her, siger han.
Rektor: Ønsker positiv elevkultur
Mikkel Kjellberg har været rektor på Herlufsholm siden 2019 – men været tilknyttet skolens ledelse i 18 år.
I dokumentaren bliver han spurgt til de tidligere elevers beretninger om vold, seksuelle krænkelser og grov mobning på Herlufsholm.
Hvorfor har skolen ikke sat en stopper for det?
- Jeg skal ikke gøre mig til dommer for, hvad andre har gjort hidtil. Det, der er vigtigt for mig, er tydeligt at få sagt, at jeg ønsker en positiv elevkultur på skolen, siger han.
Han forklarer, at der kan foregå ting, som ikke skal foregå, når man har mange unge mennesker samlet:
- Det foregår på Herlufsholm Skole. Det foregår på andre skoler. Det foregår mange steder i samfundet.
Blev bedt om at tilgive
Peter oplevede ikke “kun” at få lammere og trælår.
En enkelt gang blev han også slået ned, mens han var på Herlufsholm.
Det skete til en fest på skolen, hvor han hyggede sig ude på dansegulvet sammen med sine venner.
Her begyndte han at danse med en pige i hvid nederdel – altså en pige fra 3.g.
Peter gik selv i 1.g, og den pige skulle han ”åbenbart ikke have danset med”, som han selv formulerer det.
- Så kom der en 3.g'er hen og hamrede en knytnæve med fuld kraft ind i baghovedet på mig, fortæller han.
Slaget var så voldsomt, at Peter begyndte at bløde ud af baghovedet, husker han.
Han blev derfor tilset på skolens egen skadestue
Men ifølge Peter blev episoden ikke anmeldt til politiet.
- Jeg får at vide, at hvis jeg har meget brug for det, og jeg ikke på nogen måde kan tilgive det, så synes de, at jeg skal tage det til politiet. Men så bliver jeg bedt om at gøre mit bedste for at tilgive personen, siger han.
Peter blev med det samme bange for, hvordan resten af hans tilværelse på skolen ville blive, hvis han fik smidt en 3.g’er ud.
Han undlod derfor at anmelde det.
Advokat: - Helt grotesk
Advokat Mads Pramming undrer sig over, at skolen tilsyneladende ikke anmeldte overfaldet.
- Det er jo helt grotesk. Vold mod en sagesløs, glad dreng, der står på et dansegulv. Det lyder helt vanvittigt. Og det er endnu et eksempel på, at der i hvert fald er nogle voksne, der ved noget, når man ovenikøbet taler om politianmeldelse. Hvorfor gør man så ikke det? siger han.
Ifølge Peter og en række af de andre tidligere elever kender flere lærere og ledelsen på Herlufsholm til den voldelige kultur på skolen.
Men de oplevede ikke, at skolens ledelse tog hånd om problemerne på en ordentlig måde.
Peter og Kristoffer husker, at rektor Mikkel Kjellberg engang samlede eleverne i festsalen, fordi han havde fået kendskab til en voldelig episode.
Ifølge de to tidligere elever førte episoden til en advarsel og en tom trussel om politianmeldelse, hvis volden fortsatte.
- Vi fik at vide, at det ville blive anmeldt til politiet, men jeg har aldrig hørt nogen historier om, at det er noget, der er blevet meldt til politiet, siger Peter.
TV 2 har søgt aktindsigt hos politiet i Næstved.
I det materiale, der er blevet udleveret, er der ikke en eneste politianmeldelse om vold mod drenge på Herlufsholm.
Rektor svarer på kritik
Rektor på Herlufsholm Mikkel Kjellberg bliver forholdt det overfald, Peter oplevede.
Han bliver spurgt, om det at bruge tilgivelse som en mulighed er den rigtige måde at gå til en voldsepisode, eller om myndighederne skal inddrages?
Han vil ikke kommentere på den enkelte sag, men siger:
- Der vil være situationer, hvor myndigheder skal inddrages, også når der er sket noget voldsomt. Der kan også være situationer, hvor det ikke er nødvendigt at inddrage myndighederne.
Herlufsholm blandt de 10 procent dårligste
Privatskoler som Herlufsholm er underlagt årlige tilsyn fra Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK).
Efter tilsynet i 2020 vendte STUK tilbage til Herlufsholm med en kritik og bemærkninger om en række forhold, man anså for problematiske.
STUK mente eksempelvis, at skolen skulle genvurdere reglerne for, at det kun er 3.g’ere, der må gå i hvide bukser og hvide nederdele.
“Så det ikke modvirker en respektfuld ligeværdighed mellem yngre og ældre elever”, skriver de.
Det blev også bemærket, at skolen lå blandt de ti procent dårligste på landsplan – hvad angik pres og mobning.
“Oplevelsen af at blive kaldt grimme navne og at blive presset til noget, man ikke har lyst til, lå over landsgennemsnittet”, skrev STUK blandt andet.
STUK påpegede, at det krævede en særlig indsats.
Siden har Herlufsholm iværksat flere initiativer for at fremme trivslen – herunder etablering af et trivselsteam og uddannelse af trivselsambassadører. I marts 2022 meddelte skolen desuden, at den årlige trivselsmåling var forbedret.
Forlod Herlufsholm
Peter valgte at forlade Herlufsholm i foråret 2021.
Coronanedlukningen gav ham en pause fra miljøet, og han kom frem til, at han hellere ville være et sted, der var mere ham.
- Et sted hvor jeg ikke skal leve i frygt for, at der er nogen “over mig”, som mener, at jeg ikke har gjort noget godt nok, og at jeg skal afstraffes for det, siger han.
I dag ser han tilbage på Herlufsholm som et sted med en god undervisning og nogle gode kammerater. Men også et sted med en kultur, der bør ændres.
- Jeg synes, det er vigtigt, at folk får at vide, at under overfladen er der en masse, der skal fikses, siger han.
Skolen iværksætter undersøgelse
Ledelsen på Herlufsholm oplyste onsdag, at de nu iværksætter en uvildig advokatundersøgelse ledet af advokat Jon Lauritzen.
Den skal undersøge de forhold, der er kommet frem i TV 2s dokumentar.
Hvad undersøgelsen præcis vil gå ud på offentliggøres inden for de kommende uger, oplyser skolen.
Du kan se 'Herlufsholm hemmeligheder' torsdag klokken 20 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.