GO'

Hemmelig gruppe i en kælder under ministeriet afslørede Britta Nielsen

Emil Herskind ledede de første undersøgelser af Britta Nielsens svindel i Socialstyrelsen tilbage i 2018.

Det var en almindelig mandag i september tilbage i 2018, da det bankede på Emil Herskinds dør.

Ind kom Socialstyrelsens vicedirektør, lettere hvid i ansigtet, og Emil Herskind husker, at han ret hurtigt kunne se, at noget ikke var, som det skulle være.

Og det fik han ret i.

Vicedirektøren havde en mistanke om, at en medarbejder i tilskudsadministrationen, som senere viste sig at være Britta Nielsen, havde overført 3,7 millioner kroner til en konto ude på Hvidovrevej.

Er du nogensinde blevet sat i sådan en situation før som embedsmand?

- Nej, det siger sig selv. Altså, man kan ikke overføre så mange penge med alle de sikkerhedskontroller og sikkerhedsprocedurer, vi har. Så det første, jeg tænkte, var, at det her måtte være en fejl, fortæller Emil Herskind i 'Go' morgen Danmark'.

Senere samme dag var beløbet, som man mistænkte Britta Nielsen for at at have svindlet for, allerede steget til 6,7 millioner. De efterfølgende uger afdækkede han sagen sammen med en lille, hemmelig gruppe, hvilket nu er blevet til bogen 'Et år med Britta Nielsen', der udkommer onsdag.

Hemmelig kældergruppe

I Socialministeriet blev der nedsat en hemmelig gruppe med afdelingschef Emil Herskind i spidsen.

De fik 14 dage til at grave sig ned i sagen, der ikke længere var en ”kedelig personalesag”, som han beskriver det, men en af Danmarkshistoriens største svindelsager.

Til gruppen hyrede Emil Herskind den daværende eksterne rådgiver Arne Hauge Jensen, men hans tilstedeværelse begyndte at avle spørgsmål, og derfor blev gruppen rykket, fortæller han i 'Go' morgen Danmark'.

- Det var simpelthen for at få arbejdsro, men også for ikke at vække for meget opsigt i ministeriet og undgå en masse spørgsmål om, hvorfor vi var der. Så vi blev sendt ned i et gammelt edb-lokale uden lys og med en stålreol nede for enden, siger Arne Hauge Jensen, der har skrevet bogen sammen med Emil Herskind.

I kælderen hobede pizzabakker og tomme colaflasker sig op, mens arbejdet skred frem.

Og mens resten af ministeriet holdt personalefest om fredagen, rundede arbejdsgruppen 100 millioner kroner, som de kunne spore tilbage til Britta Nielsen, fortæller Emil Herskind.

Jeg var jo ikke hjemme i de her 14 dage op til pressemødet

Emil Herskind, direktør, Oxford Research

Det var dog ikke kun i Socialministeriet, at Emil Herskind og Arne Hauge Jensens arbejde var mørklagt.

For selvom Arne Hauge Jensen ikke længere kom hjem til aftensmad, og Emil Herskind netop var blev far for anden gang og endda til tvillinger, kunne de ikke fortælle, hvad de lavede.

- Jeg var jo ikke hjemme i de her 14 dage op til pressemødet, så det er klart, at jeg sagde, at jeg havde en rigtig alvorlig sag inde i ministeriet, men det var ikke muligt at gå i detaljer med de her ting, siger Emil Herskind.

Hvordan kunne det ske?

Frem mod pressemødet, som daværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) skulle holde, fik gruppen travlt med at afdække, hvad der var sket - og hvordan det kunne ske.

Hurtigt fandt Arne Hauge Jensen ud af, at tilskudsadministrationen, hvor Britta Nielsen havde siddet, havde rykket rundt i ministeriet flere gange.

Og det gjorde det svært.

- Den er flyttet rundt så mange gange, at der var en periode på to år, hvor vi ikke kunne finde ud af, hvor hun havde siddet henne. Det siger også lidt om, hvor meget eller hvor lidt styr man har haft undervejs på de her penge, forklarer han.

Hun har haft nøglerne til bankboksen

Arne Hauge Jensen, vicedirektør, Oxford Research

Det sidste år, Britta Nielsen var ansat i ministeriet, havde Emil Herskind blandt andre haft ansvar for økonomien.

Derfor blev han også undersøgt, mens han sad i gruppen.

Du sad som afdelingschef med ansvar for økonomien. Hvordan kunne du på den ene side lede undersøgelsen og på den anden side sidde og blive kigget nøje efter i sømmene?

- Mit fokus var at komme til bunds i den her sag og finde ud af, hvordan det kunne ske, og hvor hullerne var i hele det her kontrolmiljø. Var der flere penge, var der medsammensvorne? Så mit fokus var stift rettet mod at finde ud af, hvad der var sket her, og i mindre grad, hvem der havde fejlet og skulle sidde i den tomme stol, siger Emil Herskind.

Ændret samarbejdet

Som Mai Mercado kunne fortælle på pressemødet 9. oktober 2018, løb beløbet, som Britta Nielsen havde svindlet for, op i 117 millioner.

I februar 2020 blev Britta Nielsen idømt seks og et halvt års fængsel for svindel for det beløb.

De efterfølgende undersøgelser konkluderede, at man ikke kunne placere ansvaret hos andre.

- Hun har haft nøglerne til bankboksen, hvor hun kunne gå ind og tage de penge, hun ville. Hun har også haft koderne til alle alarmerne, og så har folk ladet hende være i fred og bedt hende om at lukke og slukke, når hun gik, siger Arne Hauge Jensen.

Alligevel påvirkede sagen de ansatte i ministeriet, fortæller Emil Herskind, der stadig arbejdede i ministeriet det efterfølgende år.

Man har ikke været særlig nysgerrig på, hvordan man administrerede de her penge

Emil Herskind, direktør, Oxford Research

Sagen satte sig i samarbejdet og tilliden mellem medarbejderne, fortæller han.

Selv ser han det som et systematisk ledelsesmæssigt svigt, at ingen har interesseret sig for pengene i så mange år.

- Man har ikke været særlig nysgerrig på, hvordan man administrerede de her penge. Det handlede i højere grad om, hvem der skulle have pengene, lyder det.

Se hele indslaget med Emil Herskind og Arne Hauge Jensen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.