Far havde ikke set sin søn i et år, og da han ringede til skolen, fik han nedslående besked
Efter over et års total adskillelse har landsretten slået fast, at Christian Skous ekskone har påvirket deres fælles søn og ødelagt far-søn-relationen
34-årige Christian Skou var spændt og glædede sig til at møde sin søn, Elias. Men han var også bange.
Det er ikke umiddelbart en følelse, man normalt forbinder med et møde mellem en far og en søn.
Men i Christian Skous tilfælde bunder det i en årelang konflikt mellem ham og ekskonen, der har betydet, at han ikke har set sin søn i 13 måneder.
Ekskonen har tidligere nægtet at udlevere Elias til samvær. Noget, som Christian Skou nu har fået landsrettens ord for, at han har ret til.
Derfor frygtede Christian Skou også, at det ville gentage sig, og at han slet ikke fik lov at se sin søn.
Og hans frygt blev til virkelighed.
For da han stod på det aftalte mødested onsdag eftermiddag, mødte ekskonen ikke op med hans søn.
Udsat for forældrefremmedgørelse
Loven siger klart, at et barn har ret til forældre.
Men i TV 2s dokumentar 'Med børnene som våben' følger man Christian Skou og tre andre forældre, der kæmper for retten til at være en god, kærlig og nærværende forælder.
Højspændte samværskonflikter med alvorlige beskyldninger ender ofte i Familieretshuset, og nogle børn risikerer at miste kontakten til den ene af deres forældre.
Alene sidste år mistede 300 børn kontakten til deres far eller mor i en skilsmissekonflikt.
Og når det sker, er der risiko for, at børn bliver forældrefremmedgjorte – i nogle tilfælde hjulpet på vej af den anden forælder.
Christian Skou er en af disse forældre.
Han har i næsten to år ikke haft ret til at være en nærværende far. Og i samme periode har hans søn manglet sin far.
Uenighed startede konflikt
Da Christian Skou og ekskonen blev skilt, var Elias to år gammel, og de blev enige om, at han skulle være hos Christian hver anden weekend.
Men som årene gik, blev Christian Skou og ekskonen uenige om opdragelsen.
Det endte i en konflikt, der kulminerede, da ekskonen nægtede at udlevere den dengang seksårige Elias til samvær med Christian.
Hun beskyldte ham for at have et hashmisbrug, hvilket han havde kæmpet med tidligere, men som han havde været i behandling for.
Det trak deres samværskonflikt i langdrag. Christian skulle dokumentere, at han var stoffri og velfungerende.
Derudover satte Familieretshuset gang i en børnesagkyndig undersøgelse velvidende, at det betød, at Christian og Elias kom til at være adskilt i et helt år, før undersøgelsen var færdig.
Stærkt påvirket af mor
Som en del af undersøgelsen fik Christian Skou lov at se sin søn efter ti måneder sammen med en børnesagkyndig. Her skulle man vurdere kontakten.
Mødet gik godt. Men ved et nyt møde hjemme hos ekskonen en måned senere, sagde Elias, at det havde føltes som skuespil.
Den børnesagkyndige konkluderede, at Elias' måde at beskrive sin fars adfærd på var usædvanlig påfaldende for en dreng på hans alder.
Psykologen skrev også direkte, at Elias var stærkt påvirket af sin mor og advarede om, at morens påvirkning af Elias kunne forhindre drengen i at "få etableret en relation til far præget af tillidsfuldhed og gensidighed, og at det kunne have negativ indflydelse på identitetsdannelse op gennem teenageårene".
Alligevel fastholdt Familieretshuset, at der ikke skulle være samvær mellem Christian og Elias. Det gjorde byretten også efter 20 måneders samværskonflikt.
Og efter at have kæmpet for sin sag endte samværskonflikten i landsretten, hvor dommeren mente, at det var morens påvirkning af Elias, der havde ødelagt drengens forhold til faren.
Christian Skou fik igen fælles forældremyndighed, og Familieretshuset fik til opgave at sørge for et forløb, hvor kontakten mellem Elias og hans far kunne blive genoplivet.
Efter to års adskillelse.
Det har ekskonen nu endnu en gang forhindret.
For da Christian Skou sammen med sin mor mødte op på det aftalte sted, mødte han kun en medarbejder fra Familieretshuset. Hun var der for at overvære, at overleveringen mellem Christian og ekskonen gik godt.
Ekskonen var der ikke, og hun kom heller ikke.
Og da Christian Skou ringede til sin søns skole og fik at vide, at Elias var meldt syg, forsvandt det sidste håb for at se sin søn den dag.
- Jeg synes, det er grotekst og sørgeligt. Men på en måde er jeg ikke overrasket, sagde en nedtrykt og frustreret Christian Skou, da det gik op for ham, at hun tilbageholdt hans søn fra samvær og tilføjede:
- Det viser klart, at hun ikke vil samarbejde, og at systemet ikke fungerer.
Ekspert: Myndighederne bør handle nu
Men hvordan kan det gå til, at en forælder kan frembringe beskyldninger og påvirke et barn til ikke at ville se sin far eller mor, uden at systemet griber ind?
Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus, børnepsykolog og tidligere formand for Børnerådet, mener, at sagerne i 'Med børnene som våben' er en kraftig påmindelse til myndigheder om at handle nu og få iværksat foranstaltninger, så børn ikke mister kontakten til en ellers velfungerende forælder.
- Det er ikke acceptabelt, at børn og forældre kan miste kontakten, mens Familieretshuset undersøger påstandene fra den ene forælder. Derfor skal Familieretshuset sikre, at relationen mellem barn og forælder bliver bibeholdt ved eksempelvis overvåget samvær med det samme, siger Per Schultz Jørgensen.
Det siger Familieretshuset
I dokumentaren 'Med børnene som våben' afviser vicedirektør i Familieretshuset Jacob Buch kritikken af myndighedernes arbejde.
I er jo de første, der møder de her børn. Hvorfor griber I ikke ind og forhindrer en fremmedgørelse af et barn?
- Vi ser jo ikke børn, der er forældrefremmedgjort. Vi ser børn, der er fanget i forældrenes konflikter, svarer Jacob Buch.
Så I forholder jer slet ikke til, hvem der bærer skylden for den her forældrefremmedgørelse?
- Nej, for i Familieretshuset, der arbejder vi slet ikke med bevisførelse. Vi arbejder med at skærme barnet bedst muligt, svarer Jacob Buch.
Forældrefremmedgørelse er en realitet
Per Schultz Jørgensen retter skarp kritik mod Familieretshusets måde at behandle samværskonflikter med forældrefremmedgørelse.
- Det er forkasteligt, at Familieretshuset ikke anerkender, at der er forældre, som bevidst påvirker barnet til at tage afstand til en forælder, siger Per Schultz Jørgensen og pointerer, at forældrefremmedgørelse er en utrolig vigtig faktor i konfliktsager om samvær:
- Det er en realitet, at forældre påvirker deres børn. Hvis vicedirektøren benægter det, så benægter han jo noget, som vi har tydelig evidens for.
En tid vi aldrig får igen
Selvom Christian Skou havde glædet sig til at se sin søn efter lang tid, kom det ikke bag på ham, at det ikke blev til noget.
Han fortæller, at hele forløbet har været modbydeligt hårdt og enormt svært at være i. Og det værste er, at det har stået på over så lang tid.
- Jeg har det rigtig stramt over, at vi ikke har haft samvær i to år. Vi får aldrig de timer igen, som vi skulle have brugt sammen, siger han og tilføjer:
- Den eneste, der bliver straffet, er Elias, og det vil jeg gerne undgå. Han er blevet straffet længe nok nu.
Han har svært ved at forstå, at der ikke er nogen, der har grebet ind og er blevet draget til ansvar for, hvad der er sket:
- Vi har jo et system, der ikke fungerer. Det er vi simpelthen nødt til at ændre på.
Systemet giver plads til det
Juraprofessor med speciale i familieret Marianne Holdgaard kan godt forstå, at Christian Skou er bitter over systemet:
- Det er systemet, der kommer til at støtte op om morens påvirkning af Elias, fordi det er for langsomt. Det er ikke okay at have sådan et system, siger Marianne Holdgaard.
Næste skridt for Christian Skou er at skrive til retten, hvad der er sket, og så håber han på, at ekskonen udleverer Elias til næste fastsatte samvær i starten af maj måned.
- Og hvis hun ikke gør det, så må vi jo se, hvad der så skal ske, siger han.
Christian Skous ekskone ønskede ikke at stille op i dokumentaren og er heller ikke vendt tilbage på TV 2s efterfølgende henvendelse.
Se andet afsnit af 'Med børnene som våben' i aften på TV 2 klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY.