Giv mig manddommen tilbage

Han var altid bange for mandens bil - 14 år senere fortalte han hvorfor

Rasmus Hinrichs kritiserer systemet for ikke at tage sig godt nok af mænd, der har været udsat for overgreb. Flere eksperter bakker ham op.

Egentlig ville Rasmus Hinrichs ønske, at han var overflødig. At hans arbejde ikke var nødvendigt. Ikke fordi han ikke kan lide sit job, men fordi han mener, at det slet ikke burde være ham, der løftede opgaven.

Men indtil videre føler han ikke, at han har et valg.

Siden han fra 11-års alderen og fire år frem blev udsat for seksuelle overgreb af et nært familiemedlem, har han nemlig mødt et system og et samfund, der på ingen måde har været gearet til at tage sig af ham.

Og det er derfor, at han siden 2016 har arbejdet for at give andre den hjælp, han ikke selv blev tilbudt. Og ikke mindst bruge sin egen fortælling til at hjælpe andre mænd i lignende situationer.

Hvor mange mænd udsættes for overbreb?

  • Det er ikke muligt at fastslå, hvor mange mænd der udsættes for seksuelle overgreb, da mørketallene på området gør, at man ikke kan udarbejde sikker statistik.
  • Det skyldes formentlig, at mange mænd ikke søger professionel hjælp eller anmelder overgrebene. 
  • Der forventes altså at være flere mænd, der udsættes for overgreb, end vi kender til.
  • I 2021 registrerede politiet 242 anmeldelser af voldtægt af drenge og mænd. Det reelle tal kan dog være langt højere.
  • Årlige offerundersøgelser forsøger at belyse mørketallet – altså den kriminalitet, der ikke anmeldes. Undersøgelserne udarbejdes af Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet og Københavns Universitet.
  • Rapporten fra 2021 viste, at mellem 6000 og 13.000 danske mænd angiver at være blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg inden for de seneste fem år. Tallet er dog usikkert.

Kilder: Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital og Det Kriminalpræventive Råd.

I dag er han coach, hjælper flere danske kommuner med håndteringen af ofre for overgreb, og han er lige nu aktuel i programmet 'Giv mig manddommen tilbage', hvor han hjælper ofre for overgreb gennem deres traumer.

Men det har taget ham lang tid at nå dertil. Faktisk tog det næsten 15 år, før han første gang fortalte sin historie til et voksent menneske.

Første overgreb

Rasmus Hinrichs var omkring 11 år, første gang et nært familiemedlem misbrugte ham seksuelt. Familiemedlemmets hjem var ellers det sted i verden, hvor han følte sig bedst tilpas. Han havde aldrig forbundet familiemedlemmet med andet end tryghed, da han første gang blottede sit lem, kyssede ham og tog på ham.

- Jeg vidste ikke engang, hvad en udløsning var, men jeg vidste, at det var forkert. Og helt vildt ubehageligt og voldsomt, siger Rasmus Hinrichs.

Han beskriver, hvordan han frøs i situationen og oplevede, at han ikke kunne bevæge sin krop.

Den traumereaktion er velkendt. Forskning viser, at syv ud af ti ofre for seksuelle overgreb fryser i gerningsøjeblikket. Det er hjernens reaktion på truslen, der gør, at offeret kan blive ude af stand til at tale og bevæge sig, forklarer Sascha Krogh, der er videnscenterkoordinator ved Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital.

Lavede sin egen strategi

Overgrebene fortsatte de følgende år. Men Rasmus Hinrichs sagde det ikke til nogen. Først fordi familiemedlemmet havde fået ham til at love at holde det hemmeligt. Med tiden fordi han skammede sig for meget til at dele det med nogen.

- Jeg var rædselsslagen for ham, og jeg var tynget af skyld og af angst for at blive afsløret i at være svag og ulækker, siger han.

I stedet for at søge hjælp udviklede han sin egen strategi for at undgå familiemedlemmet. Han tog omveje hjem fra skole. Brugte vinduer i stedet for døre, når han skulle ud af huset, og han var altid på udkig efter familiemedlemmets bil på næste gadehjørne.

- For jeg vidste, hvad der ville ske, hvis jeg var alene med ham i hans bil, og det var skrækkeligt, siger Rasmus Hinrichs.

Overgrebene stoppede først, da han som 15-årig tog på efterskole og dermed kom fysisk væk fra familiemedlemmet.

Men det betød ikke, at mareridtet stoppede. Tværtimod. I de følgende år kæmpede han med senfølgerne af overgrebene. Han bedøvede det med alkohol og store mængder hash, og han lod aldrig nogen komme tæt på.

Og det er velkendte reaktioner for mennesker, der har været udsat for overgreb. Det fortæller Helle Cleo Borrowman, der er forperson for Landsforeningen Spor, der arbejder med senfølger hos voksne, der har været udsat for overgreb i barndommen.

- Mange reagerer ved at dulme traumet med misbrug, ligesom mange får problemer med nære relationer. Det bliver simpelthen svært at lade nogen komme tæt på, siger hun.

15 år i tavshed

Faktisk fyldte Rasmus Hinrichs 25 år, før han første gang fortalte et andet voksent menneske om de ting, han havde været udsat for. Han var flyttet fra Sønderjylland til København, havde mødt sin kone, og de havde sammen fået deres første barn.

Udslaget til at søge hjælp blev, da han en aften råbte sin seks måneder gamle grædende baby ind i ansigtet, at han skulle holde sin kæft.

- Der så jeg bare et billede af mig selv, som en far jeg ikke ville være, siger han.

Derfra gik det stærkt. Dagen efter bookede han tid hos en psykolog, og allerede anden gang, han var hos hende, fortalte han om overgrebene.

Han beskriver oplevelsen som både akavet og lettende. Og da han cyklede derfra, vidste han, at der ikke var nogen vej tilbage.

Nu skulle hans nærmeste indvies.

Hans kæreste blev rasende. Og ked af det. Men hun rummede ham. Og den aften var første gang i 15 år, at han lod et andet menneske holde om ham.

- Jeg lå i fosterstilling på sofaen, mens hun bare havde mig. Det var helt vildt, siger han.

Anmeldelsen

I de følgende uger fortalte han det først til sin nærmeste familie og siden også sine onkler, tanter, kusiner og fætre. Og det viste sig, at også hans søster havde haft lignende oplevelser med familiemedlemmet.

Få uger senere – i februar 2013 – meldte Rasmus Hinrichs familiemedlemmet til politiet for overgrebene i barndommen.

Beslutningen blev taget, da han blev bekendt med, at han ikke var familiemedlemmets eneste offer.

- Jeg var bare nødt til at gøre det, siger han.

I november samme år blev familiemedlemmet idømt seks måneders betinget fængsel.

- Jeg var egentlig ligeglad med indholdet af dommen, jeg var bare virkelig lettet over at få ret, siger han.

Det lange efterslæb

Men da euforien over dommen havde lagt sig, kom nedturen. Rasmus Hinrichs fik det dårligt. Rigtig dårligt.

Minderne om familiemedlemmets ånde og følelsen af skægstubbe mod hans hud kom tilbage. Ligesom den gamle mands hænder i tankerne igen begyndte at befamle hans krop. Det blev umuligt for Rasmus Hinrichs at finde ro.

Og at komme videre.

Helle Cleo Borrowman fra Landsforingen Spor siger, at det er en velkendt reaktion.

- Det er et kæmpe skridt at sige højt, hvad man har været udsat for. Men det er også det første skridt. Ofte kommer meget af det hårde arbejde efterfølgende, siger hun.

Derfor undrer det også Rasmus Hinrichs, at der ikke er noget hjælp fra det offentlige i situationer som hans.

- Efter domsafsigelsen hørte jeg aldrig fra systemet igen, siger han.

Derfor søgte han i årene efter med støtte fra venner og familie hjælp i privat regi, og han uddannede sig også først som coach.

- Det var min måde at deale med det, og det kunne jeg, fordi jeg havde et stærkt netværk. Men hvad med alle dem, der ikke har det? siger han.

Og den tanke kombineret med hans egne oplevelser af manglende anerkendelse af traumet i systemet har gjort, at han i dag lever af at hjælpe andre i lignende situationer.

Det gør han både gennem arbejdet som coach og gennem sin virksomhed, hvor danske kommuner betaler for hans ekspertise. Han har derudover gang i et nyt projekt, hvor han og hans partner Nick Trier vil skabe en platform, hvor folk, der har været udsat for overgreb, kan søge hjælp.

- Jeg håber at kunne være med til at gøre en forskel, og jeg håber, at samfundet følger med og laver en ensrettet og landsdækkende indsats på det her område, siger han.

Samtidig håber han på en kulturændring. Han har nemlig oplevet, at samfundets forventninger, til hvad en rigtig mand er, har spændt ben for hans egen lyst til at søge hjælp.

- Jeg ville ikke være et offer, for det clasher enormt meget med at være stærk og hård og alt det, der normalt forventes af at være mand, siger han.

I de seneste år har Rasmus Hinrichs været i kontakt med mere end 200 mænd og kvinder, der er i lignende situationer, og følelsen af ikke at kunne forbinde det at være offer med det at være mand går igen, når han taler med dem.

- Og det er her min, at ekspertise kommer i spil. For jeg forstår det, og jeg rummer det, og det er i den retning, jeg håber, at håndteringen i systemet også vil bevæge sig hen, siger han

Sascha Krogh, der er videnscenterkoordinator på Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital, bakker op. Hun siger, at årsagerne til, at mænd afholder sig fra at søge hjælp efter seksuelle overgreb, kan hænge sammen med forskellige myter. Eksempelvis at "rigtige mænd" ikke udsættes for overgreb.

- Derfor er der brug for en aftabuisering og fokus på, at mænd også kan have brug for hjælp, siger hun.

I dag har Rasmus Hinrichs sluttet fred med overgrebene. Han skænker ikke familiemedlemmet mange tanker og er sågar gået forbi ham på gaden uden hverken at sige hej eller tænke videre over det bagefter.

- Han spiller faktisk ingen rolle i mit liv. Han er sekundær, siger Rasmus Hinrichs.

I stedet for at fokusere på, at oplevelserne ødelagde hans ungdom og fyldte hans barndom med angst og skam, ser han i dag på, hvilke styrker det har givet ham.

Og det er eksempelvis, at han kan leve af at gøre en forskel for andre, og at han er mere i kontakt med sine følelser end mange andre mænd.

- I dag er jeg så meget mere end det offer, jeg følte mig som, før jeg fik hjælp. Jeg er faren Rasmus, vennen Rasmus, manden Rasmus. Og så har jeg også været udsat for et overgreb.

Og det er der, han i dag arbejder for at få andre i lignende situationer hen, og hvor han håber, at systemet også vil bevæge sig hen imod.

- Det ville jo være fantastisk, hvis de en dag kunne overtage min rolle, siger han.

Se 'Giv mig manddommen tilbage' her på TV 2 PLAY