Rusland invaderer Ukraine

Russerne beskyldes for at bruge "dræberpile" i Ukraine - Danmark har gjort det samme

Forsvaret indkøbte "dræberpilene" i 2008, og danske soldater brugte dem under krigen i Afghanistan.

I den ukrainske by Butja har man gjort gruopvækkende fund. Overalt ligger små, dartlignende pile.

Der er tale om såkaldte flechettes, eller ”dræberpile". Det er et våben udviklet specifikt til at skabe rædsel og lemlæstelse, og som af flere organisationer menes at være på kant med internationale konventioner på grund af dets brutalitet.

1 granat alene kan indeholde op til 5000 pile, der spreder sig i en radius af flere hundrede meter.

Det må aldrig, aldrig ske

Mark Hiznay, seniorforsker i våbenafdelingen i Human Rights Watch

En række internationale medier beretter om fundet i Butja, herunder Washington Post, som selv har været i byen og set pilene flyde på veje og i haver.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch bekræfter fundet over for TV 2.

- Mineryddere i Butja har givet os nogle flechettes, som de har fundet i området, siger Mark Hiznay, seniorforsker ved våbenafdelingen i Human Rights Watch.

Der findes forskellige typer flechettes, men netop de pile, der er blevet indleveret, er tre centimeter lange, og de kan sprede sig over et område på 300 meter i bredden og 100 meter i længden.

Det har groft sagt regnet med metalpile over Butja.

Ifølge Mark Hiznay, er det horribelt, at flechettes er blevet affyret i et område med civile.

- Det må aldrig, aldrig ske, siger han.

Hvad er flechettes?

Navnet kommer fra det franske ord fléchette, der betyder lille pil. De små, sømlignende pile kan affyres fra haglgeværer eller ligge i bomber og artillerigranater. Der kan affyres alt fra et par hundrede pile til flere tusinde ad gangen, og de kan blandt andet trænge igennem hjelme.

Flechettes blev særligt brugt under Første Verdenskrig og under Vietnamkrigen. I nyere tid er de blevet brugt til krig i Gaza-striben, af danske soldater i Afghanistan og, Ifølge flere medier, nu af russerne i Ukraine. 

Pile boret ind i hus og bil

Det er i forbindelse med oprydningsarbejdet i Butja, at pilene er blevet fundet. Frem til starten af april hærgede de russiske styrker i forstaden til Kyiv. De efterlod byen sønderbombet og med lig i gaderne.

Fordi både russiske og ukrainske tropper har kæmpet i området, har det ikke været muligt for Human Rights Watch at fastslå, hvilken side der har affyret dem.

I Butja er indbyggerne dog ikke i tvivl om, at det er russerne, der står bag.

Washington Post har blandt andet talt med den 54-årig kvinde Svitlana Chmuts. Hun fortæller, at russerne i et angreb affyrede en artillerigranat fra luften, der spredte de dødelige pile.

Det er bekymrende og desværre i tråd med den foragt for civile, som kendetegner Ruslands krig i Ukraine

Amnesty Danmarks generalsekretær, Vibe Klarup

De fleste landede på vejene, nogle i hendes gårdhave, andre i hendes murværk og hendes bil.

- Hvis I kigger på grunden omkring mit hus, vil I finde en masse, siger hun til Washington Post.

Og det gjorde journalisten. Flere steder lå de sylespidse pile.

Foragt for civile

Russerne er flere gange før blevet beskyldt for at bruge flechettes, blandt andet i Donbass i 2014 og i Aleppo under den syriske borgerkrig, der startede i 2011.

Det er ikke et ulovligt våben, men har siden Første Verdenskrig, hvor det blev brugt første gang, været særdeles omdiskuteret.

Det skyldes, at flechettes er ekstremt upræcise, og hvis de affyres i områder, hvor der er civile, er der overhængende fare for, at de bliver ramt, fortæller våbeneksperten Mark Hiznay.

NGO'en Amnesty International er en af dem, der ligesom Human Rights Watch forholder sig kritisk til brugen af flechettes – både generelt og i Butja.

- Såfremt at det er korrekt, at Rusland har anvendt denne våbentype i tætbefolkede civile områder, er det bekymrende og desværre i tråd med den foragt for civile, som kendetegner Ruslands krig i Ukraine, siger Amnesty Danmarks generalsekretær, Vibe Klarup, til TV 2.

Indkøbt af det danske forsvar

Netop fordi våbnet er så modbygeligt og upræcist, er der ikke mange, som benytter det længere.

Faktisk er et af de lande, der senest har brugt det – udover Rusland – Danmark.

Det skete i 2008 i forbindelse med Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan.

I fagbladet Hæren blev indkøbet af ammunitionen præsenteret under overskriften 'Bedre hverdag med avancerede våben':

- Når soldaten affyrer dysekanonen med en 401 Flechette, skydes 1100 små pile afsted, der spreder sig i stil med et haglskud. Granaten bruges til bekæmpelse af personel og fungerer groft sagt som et haglgevær.

- Det er noget djævelskab

Dengang medførte det massiv kritik fra både organisationer som Amnesty International, men også en række politiske partier.

Fra SF's daværende forsvarsordfører Holger K. Nielsen lød det blandt andet til B.T.:

- Det er et meget ubehageligt våben. Det er noget djævelskab, hvor vi risikerer, at civile bliver dræbt. Der er ingen grund til, at vi skal bruge det.

Det danske forsvar bekræfter over for TV 2, at flechettes blev brugt af de danske soldater under krigen i Afghanistan, eksempelvis hvis fjenderne befandt sig i en majsmark, og de var svære at få øje og ram på.

TV 2 ville gerne have spurgt Forsvaret, om pilene blev brugt i områder med civile. TV 2 ville også gerne have spurgt, om det er et våben, der vil blive taget i brug igen, såfremt at Danmark skulle i krig.

På trods af gentagne henvendelser er Forsvaret ikke vendt tilbage.