Efter årtier med skyderier og drab: Hvad er der blevet af Hells Angels?
Frygten for at blive gjort ulovlig er ifølge politiinspektør en af flere grunde til rockernes anonymitet.
Hells Angels var engang den største og en af de mest berygtede rockerklubber i Danmark.
Men de senere år har det været begrænset, hvad man har hørt til og om de rygmærkebærende engle i medierne. I stedet er grupperinger som Loyal to Familia og Satudarah løbet med opmærksomheden.
Det er blandt andre dem, det har handlet om, når der er blevet skudt og dræbt i de danske gader.
En udvikling, som Torben Svarrer, der er ledende politiinspektør i National Enhed for Særlig Kriminalitet, bekræfter.
- Det er ikke så ofte, at man hører om de etablerede rockergrupperinger som en direkte del af en åben konflikt, siger han.
Så hvad er der blevet af Hells Angels?
Tronskifte
Flere tidligere Hells Angels-medlemmer er blevet en del af Satudarah, har Ekstra Bladet på det seneste skrevet. Den nye gruppering er ifølge avisen endda blevet større end både Hells Angels og Bandidos tilsammen.
”Et tronskifte i underverdenen”, som der stod på forsiden.
Carsten Norton er redaktionschef på Ekstra Bladets krimiredaktion, og han har skrevet en række bøger om blandt andet Hells Angels.
Han har derfor et godt indblik i rockerklubben.
I ugens udgave af 'Kernen' fortæller han, at Hells Angels i mange år var dem, de andre grupper lænede sig op ad, men efter at Satudarah er blevet store, er den magtbalance ved at tippe.
Et dynamisk miljø
Torben Svarrer er ledende politiinspektør i National Enhed for Særlig Kriminalitet, og han vil ikke gå konkret ned i specifikke grupper eller klubber. Han kan dog konstatere, at "en gruppering er ved at vokse sig stor".
Men han fortæller også, at rocker- og bandemiljøet er dynamisk. Når det spidser til, og der er konflikt, bliver grupperne større. Og når der er ro på, bliver de mindre.
At de traditionelle rockere den seneste tid ikke har tiltrukket sig den store opmærksomhed, har han også lagt mærke til.
- Fornemmelsen er, at rockerne så vidt muligt prøver at undgå at komme i situationer, hvor de påkalder sig myndighedernes ret skarpe opmærksomhed. De forsøger at holde lav profil med de meget opsigtsvækkende konflikter, siger Torben Svarrer.
Den, der lever skjult
Historien om Hells Angels i Danmark går tilbage til sidste halvdel af 1970'erne, da fire københavnske rockerklubber slog sig sammen. De kaldte sig Unionen og rakte hurtigt ud efter den europæiske afdeling af Hells Angels. Da 1980 blev 1981, lykkedes det for danskerne at blive fuldgyldige medlemmer af verdens største rockerklub.
Siden da har flere blodige og drabelige konflikter fundet sted.
Først var der opgøret med Bullshit i 1980'erne, hvor den toneangivende HA’er Jørn 'Jønke' Nielsen dræbte rivalernes præsident, Henning Norbert Knudsen, også kaldet 'Makrel'.
Så kom den store nordiske rockerkrig i 1990'erne.
Og i 2000'erne var det konflikterne med Blågårdspladsbanden og de andre gadebander, der fyldte.
I 2013 kom så en ny spiller på banen. Den hollandskbasserede klub Satudarah fik en dansk afdeling, og på den måde fik Hells Angel endnu en konkurrent.
Men de nye var ikke en traditionel rockerklub. Det var heller ikke en traditionel gadebande. Det var en mellemting.
I den periode begyndte Hells Angels at få mindre opmærksomhed, mens både Satudarah og de andre bander var i både mediernes, politikernes og politiets søgelys.
- Der er et gammelt mundheld, der hedder, at den, der lever skjult, lever godt, siger Carsten Norton i ugens afsnit af 'Kernen'.
- En del af de toneangivende Hells Angels-medlemmer er blevet ældre, så de søger måske ikke opmærksomheden eller konfrontationen på samme måde, som de tidligere har gjort.
De ulovlige
Men der kan også være en anden forklaring på, hvorfor Hells Angel går under radaren i disse år.
I 2021 afgjorde Højesteret, at banden Loyal to Familia var en ulovlig forening, fordi den "har et ulovligt øjemed". I Hells Angels er der en frygt for, at den skæbne også skal overgå dem, fortæller Carsten Norton.
- Vi ved, at en af de helt store motivationsfaktorer for at slutte fred i forbindelse med den store nordiske rockerkrig var en frygt for, at politikerne ville forbyde rockerklubberne, siger han.
Politiinspektør Torben Svarrer mener også, at en af grundene til, at rockerne forsøger at leve en mere anonym tilværelse er, at de ikke har lyst til, at deres klub skal gøres ulovlig.
Men det er blot en af flere forklaringer.
Bare fordi rockerklubberne går under offentlighedens radar, betyder det ikke, at de er holdt op med at begå alvorligt organiseret kriminalitet, forklarer Torben Svarrer.
- Hvis man beskæftiger sig med noget, som, det etablerede samfund har besluttet, er ulovligt, vil man for alt i verden undgå at blive opdaget. Når vi snakker organiseret kriminalitet med narkotika eller våben eller økonomisk kriminalitet, koster det mange år bag tremmer, siger Torben Svarrer.
Se ugens udgave af 'Kernen' på TV 2 PLAY.