Rusland invaderer Ukraine

Disse fem ting bliver afgørende i slaget om Donbas

De russiske styrker vil nu fokusere på Donbas-området i det østlige Ukraine. Det kan vise sig at give pote for Rusland, mener militærforsker.

Kampen om Donbas er i gang, og anden fase af krigen i Ukraine er dermed indledt.

Det fortalte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, mandag i en videotale, hvor han forklarede, at ”en stor del af Ruslands hær nu er dedikeret til denne offensiv”.

Præsidentens udtalelser understreges af beretninger fra Luhansk- og Donetsk-regionerne, der tilsammen udgør Donbas.

Allerede i starten af april lød det fra både russiske og ukrainske talsmænd, at Rusland skiftede fokus fra hovedstadsområdet omkring Kyiv til i stedet at intensivere angrebene i Donbas-regionen.

Men hvilken betydning har det, at de russiske styrkers hovedfokus nu er rettet mod Donbas? Og hvad er værd at lægge mærke til nu, hvor krigen går ind i sin anden fase?

TV 2 har talt med to eksperter, der forklarer, hvilke faktorer der bliver afgørende i kampen om Donbas.

1. Åbent terræn giver fordel til Rusland

Den helt store forskel på det nordlige Ukraine, hvor fokus hidtil har ligget, og Donbas i det østlige Ukraine, er terrænet.

Tidligere udspillede krigen sig i store skovområder, men terrænet i Donbas er åbent med bakkepartier, som gennemskæres af vandløb, åer og floder.

Og det åbne terræn kan være til russernes fordel, mener Kristian Lindhardt, som er militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet.

- Det vil gøre det lettere for dem at komme frem med artilleri og kampvogne, som er svært at anvende i lukket terræn, siger han til TV 2.

Han bakkes op af sin kollega Esben Salling Larsen, militæranalytiker ved Center for Værnsfælles Operationer hos Forsvarsakademiet.

- Det åbne terræn giver russiske kampvogne bedre mulighed over for folk, der forsvarer sig, siger han.

Både Kristian Lindhardt og Esben Salling Larsen kan dog også se en terrænmæssig fordel for ukrainerne: De mange vandløb og floder, der præger området.

- Det er svært at angribe over vandløbene, hvis broerne er ødelagt. Så kan for eksempel lastbiler og firhjulstrækkere ikke komme frem, siger Kristian Lindhardt.

Alt, hvad der gik galt i 2014 har de lært af. Det skal de sørge for ikke sker igen

Esben Salling Larsen, militæranalytiker ved Center for Værnsfælles Operationer hos Forsvarsakademiet

2. Har russerne lært af deres fejl?

Det helt store spørgsmål bliver, om Rusland har lært af de fejl, de begik i Kyiv-regionen.

- Spørgsmålet er, om russerne bliver i stand til at koordinere deres angreb bedre i modsætning til i første fase af krigen, hvor de forsøgte sig lidt frem her og der. Fordi deres indsats var spredt ud over landet, havde de ikke nok tyngde, siger Kristian Lindhardt.

Udtrykket tyngde betyder i dette tilfælde, at hoveddelen af de militære ressourcer lægges i et afgrænset område, der dermed prioriteres højere end andre områder, som i den forbindelse fratages ressourcer.

Samtidig mener Esben Salling Larsen, at den russiske hær bør have lært at koordinere deres angreb bedre.

- De har lært noget om at køre store kolonner lidt ukoordineret frem. At kombinere kampvogne, infanteri og artilleri har russerne traditionelt været gode til, så de ved godt, hvad man skal gøre, hvis det skal gøres rigtigt, siger han.

Russerne har også lært, at det ukrainske forsvar ikke er så nemt at tage over, som man havde regnet med, forklarer han.

Såfremt russerne har taget ved lære af krigens første fase, er de godt stillet, mener Kristian Lindhardt.

- Hvis de har lært af deres fejl og kan koordinere, så de får tyngde ét sted, vil jeg vove at påstå, at de med de våben, det materiel og det personel, de har til rådighed, bør kunne trænge igennem det ukrainske forsvar, siger han.

3. Otte år med krig

Russisk-støttede oprørere har siden 2014 kæmpet mod ukrainske tropper i Donetsk og Luhansk på trods af en aftale om våbenhvile.

Og otte års kamperfaring gør unægtelig en forskel for de ukrainske styrker i området, siger Kristian Lindhardt.

- De har den fordel, at de kender deres område ud og ind. Hvert eneste bakkeparti, vandløb, vejstrækning. Deres lokalkendskab er en kæmpe fordel for dem, forklarer han.

Esben Salling Larsen mener, at de mange års kampe har givet ukrainerne mulighed for at tænke alle scenarier ved en fuldbyrdet invasion igennem, samtidig med, at de har overvejet, hvor de kan lave baghold.

- Alt, hvad der gik galt i 2014 har de lært af. Det skal de sørge for ikke sker igen, siger han.

4. Våbentransport

En anden væsentlig faktor kan blive afgørende ved krigens anden fase – de russiske troppers adgang til våben.

Donbas-området deler i modsætning til Kyiv-regionen grænse med Rusland, og derfor vil det ifølge Kristian Lindhardt blive nemmere for de russiske styrker at skaffe materiel.

- Tidligere skulle det fra Rusland til Hviderusland og så ned til Kyiv. Selvom Hviderusland er en allieret, er det lang transporttid. Nu kan de bevæge sig direkte ind, fortæller han.

Esben Salling Larsen er dog i tvivl om, hvor stor en forskel det egentlig vil gøre.

- De vil støde på de samme problemer som før. Det er også nemt at operere fra Hviderusland, men det havde de også svært ved, siger han.

5. Enevældig general

Den nyudnævnte øverstkommanderende for Ruslands invasion af Ukraine, Alexander Dvornikov, kan også vise sig at spille en afgørende rolle i slaget om Donbas.

Det skyldes ikke udelukkende hverken rygter om brutalitet mod civile eller hans store erfaring, men hovedsageligt, at generalen har enhedskommando.

- I stedet for tre-fire generaler, der skal koordinere, har man nu én mand, der kan sidde for enden af bordet og sige: ”Det er lige præcis her, jeg vil gøre sådan og sådan”. Det kan få stor betydning, siger Kristian Lindhardt.

Esben Salling Larsen mener også, at enhedskommandoen vil give russerne bedre koordineringsmuligheder.

En ulempe ved Alexander Dvornikovs store indflydelse kan opstå, hvis han viser sig at være "udygtig", siger Kristian Lindhardt.

- Men alt andet lige er han erfaren, og det bør være en fordel, understreger han.