Frygter russisk påvirkning inden NATO-beslutning: - Vi er forberedte
Det finske statsministerkontor oplyser, at der er personale dedikeret til at hjælpe politikere, hvis de har brug for det op til NATO-valg.
Rusland frygtes at tænde for propagandamaskinen og forsøge at påvirke den finske debat om NATO-medlemskab.
Sådan lyder det fra både eksperter og landets statsministerkontor til det finske medie Yle News. Og særligt landets politikere skal være på vagt over for de ubudne gæster fra øst.
- Vi er forberedte på det, lyder det blandt andet fra statsministerkontorets vicesikkerhedsdirektør, Juha Pallaspuro, til mediet.
Op til den enkeltes samvittighed
I sidste uge sagde Finlands statsmininister, Sanna Marin, at den omdiskuterede beslutning om et medlemskab af forsvarsalliancen NATO er på trapperne. Det drejer sig om uger, lød det.
Men russiske kræfter kan måske forsøge at gøre det sværere end som så.
- Jeg tror, parlamentsmedlemmer, som er i tæt kontakt med eksempelvis Rusland og under deres påvirkning, vil forsøge at forhale eller komplicere processen, siger Jukka Savolainen, der er en af lederne i Hybrid CoE, til Yle News.
Hybrid CoE er et uafhængigt ekspertnetværk med fokus på hybride trusler og har base i hovedstaden Helsinki.
Ifølge Savolainen vil enhver forsinkelse være til russernes fordel, og han siger derfor, at det er ”op til den enkelte repræsentants samvittighed”, hvordan man reagerer på eventuelle forsøg på påvirkning.
Fejlslagent forsøg fra Rusland
Det er langtfra et nybrud, hvis russerne forsøger at påvirke et andet lands debat. Mest berømt er indblandingen i det amerikanske valg i 2016, men også mindre omtalte eksempler kan føjes til den russiske propagandaportefølje.
Det fortæller Mikkel Storm Jensen, der er major og forsker i cyberkonflikt ved Forsvarsakademiet. Han nævner blandt andet det franske præsidentvalg fra 2017, hvor russerne spredte historier om, at Emmanuel Macron, der i dag er præsident, havde haft en homoseksuel affære.
- Men her formåede de ikke at trykke på knapper, der gav særligt stor genklang i den franske befolkning, siger han.
Ifølge majoren viser eksemplet, at russerne sagtens kan ramme ved siden af, hvis de enten er for sent ude eller har læst dårligt op på det enkelte lands kultur og historie.
- Omvendt kan Rusland virkelig være modbydelige, hvis de lægger kræfterne i det og rammer en eksisterende splittelse, siger Mikkel Storm Jensen, der også har bidraget med et kapitel om Ruslands cyber- og misinformationsstrategi til bogen 'Rusland som militær stormagt'.
Påvirker i det skjulte
Rusland har to forskellige måder, hvorpå de forsøger at påvirke andre landes beslutninger og valg. Den ene er den åbne og ukontroversielle, forklarer Storm Jensen.
Som når eksempelvis russiske repræsentanter eller ambassadører stiller sig frem i medierne og fortæller, hvilke konsekvenser det kan have, hvis Finland melder sig ind i NATO, eller Vesten sender våben til Ukraine.
- Men der, hvor russerne er lidt ud over det sædvanlige, er jo, når det er mindre tydeligt, hvem afsenderen er. Det er helt i tråd med deres modus at forsøge at påvirke mere i det skjulte, siger han.
Det kan eksempelvis foregå gennem falske profiler på sociale medier eller opdigtede grupper, der arrangerer demonstrationer. Det finske medie Yle News nævner også som et konkret tilfælde, at der for nylig spredte sig misvisende billeder på sociale medier, der gav en opfattelse af, at Rusland havde rykket militært udstyr tættere på den finske grænse.
Den finske regering er forberedt
Mikkel Storm Jensen finder det langtfra usandsynligt, at russerne har øje på det finske NATO-valg.
- Det vil være dumt ikke at prøve. Det er jo stik imod Ruslands interesser, at Finland bliver medlem, siger han.
Og den finske regering er da heller ikke uforberedt på forsøg på russisk påvirkning, når NATO-debatten den næste tid forventes at tage fart.
Det oplyser statsministerkontorets vicesikkerhedsdirektør, Juha Pallaspuro, til Yle News.
- Vi kommer med en passende reaktion alt afhængigt af den pågældende situation eller den potentielle trussel, siger han og tilføjer, at der er dedikeret personale til at hjælpe parlamentsmedlemmer, hvis de har brug for det.
Vil russerne lykkes?
Hvis Rusland forsøger at blande sig, er spørgsmålet, om de lykkes med at påvirke befolkningen i deres stillingtagen til medlemskabet i NATO.
Jukka Savolainen fra det uafhængige ekspertnetværk Hybrid CoE ser det ikke som en stor risiko, da den finske folkestemning er skiftet fra traditionelt at være kritisk over for NATO-medlemskab til en historisk høj opbakning.
Mikkel Storm Jensen er også skeptisk. For selvom modstanden mod medlemskabet har været til stede i Finland, har russerne brug for mere splid at grave i, mener han.
- Russerne har historisk været dygtige til at pirke i sår, der var i forvejen. Men de er dårlige til at lave nye sår. Derudover er Finland et af de lande, der har allermest opmærksomhed på russisk påvirkning, indblanding og hybride trusler, siger han.