GO'

Hun fødte sin venindes barn – ingen af dem kunne få barsel

I Etisk Råd følger de også debatten om rugemødre i Danmark og fremhæver, at der er mange dilemmaer og gråzoner.

Anne Louise Madsen havde tænkt grundigt over det, inden hun ringede til sin veninde.

I al hemmelighed havde hun i længere tid overvejet at tilbyde veninden og hendes kæreste at bære deres barn, og nu havde hun endeligt besluttet sig.

- Så tog jeg telefonen og ringede til hende og sagde: "Har du tid? Du skal sætte dig ned, for jeg skal lige snakke seriøst med dig", fortæller Anne Louise Madsen i 'Go' aften LIVE'.

I den anden ende af røret blev der stille. Veninden, som hun havde haft gennem 15 år, var meget overrasket over det tilbud, som Anne Louise Madsen var kommet med.

Det føles enormt meningsfuldt og rigtigt

Anne Louise Madsen

Men efter at veninden havde talt med sin kæreste, besluttede hun at takke ja, og de gik i gang med at planlægge hele forløbet. Det var nemlig vigtigt for dem begge, at der var nogle rammer for deres "fælles graviditet", forklarer Anne Louise Madsen.

Alligevel gav befrugtningen, graviditeten og efterspillet så mange udfordringer, at Anne Louise Madsen nu efterlyser, at lovgivningen på området bliver set efter i sømmene.

- Jeg har skullet betale min egen barsel. Der er ikke nogen barsel til mig, når jeg ikke beholder mit barn, men jeg kan jo ikke gå på arbejde, dagen efter at jeg har født et barn. Men der var heller ikke nogen barsel til veninden.

Gravid i første hug

Halvandet år efter at Anne Louise Madsen havde tilbudt at bære venindens barn, rejste de til Grækenland, hvor Anne Louise Madsen skulle have sat venindens befrugtede æg op.

Anne Louise Madsen blev gravid i første forsøg, og det var hun lykkelig og lettet over.

- Det var enormt utrygt at skulle tage til udlandet og væk fra et sundhedsvæsen, som man egentlig er meget, meget glad og tilfreds med, og så komme til Grækenland, hvor engelskkundskaberne var rimelig shaky, forklarer hun.

Hjemme i Danmark var det jordemoder Mie Hammershøi, der blev tilknyttet Anne Louise Madsen og veninden.

Og da hun første gang satte sig ind i sin bil for at besøge Anne Louise Madsen og veninden, var hun meget skeptisk. Hun frygtede, at alle tre parter kunne ende med at blive traumatiseret i forløbet.

- Så så jeg, hvor velforberedte Anne Louise, veninden og hendes kæreste var, hvor grundige de havde været i forhold til at tage hånd om hinandens følelsesliv, forklarer hun.

Gennem graviditeten havde veninderne en terapeut tilknyttet, og de var begge med til alle samtaler med jordemoderen.

Efter ni måneder kom venindens datter til verden. Hun fik straks den nyfødte i armene, og Anne Louise Madsen kunne ånde ud. Nu sluttede hendes rolle i forløbet, vidste hun.

Arbejdsgruppe i Folketinget

I Danmark er der en stram lovgivning for surrogatmødre, som rugemødre kaldes i sundhedsvæsnet. De må ikke modtage penge for at bære barnet, hverken rugemoren eller den biologiske mor har ret til barsel, og det danske sundhedsvæsen må ikke hjælpe med inseminationen.

Bare fordi noget er rigtig svært og dilemmafyldt, skal vi ikke gøre det mere besværligt

Lars Aslan, ligestillingsordfører, Socialdemokratiet

Og det er problematisk, mener Anne Louise Madsen

- Det er lovligt, men det er alligevel ikke rigtig lovligt, fordi du må ikke gøre det her. Der er ikke nogen hjælp at hente, hverken for parret, der får barnet, eller for mig, forklarer hun.

Ifølge Lars Aslan, der er ligestillingsordfører i Socialdemokratiet, skyldes det, at der er mange svære dilemmaer og faldgruber, når det kommer til rugemødre.

Han frygter, at "svage kvinder" kan blive udnyttet, og det er dét, der rammer kvinder som Anne Louise Madsen, der gør det frivilligt.

Alligevel har et bredt flertal i Folketinget besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på lovgivningen igen, fortæller han.

- Bare fordi noget er rigtig svært og dilemmafyldt, skal vi ikke gøre det mere besværligt.

Etisk Råd er skeptisk

I Etisk Råd følger de også debatten om rugemødre i Danmark, og medlem Morten Bangsgaard er skeptisk. Han mener, at der er mange dilemmaer og gråzoner.

Han frygter først og fremmest, at børn bliver gjort til en handelsvare, hvis lovgivningen bliver løsnet op, men han kender også til eksempler fra andre lande, hvor rugemoren har udviklet følelser for barnet og ikke vil give det fra sig igen.

Det er et stort traume at blive adskilt fra sin mor

Mie Hammershøi, jordemoder

Jordemoder Mie Hammershøi ønsker ikke at tilkendegive sin egen holdning til rugemødre, men hun forklarer, at det ikke kun er rugemoren, som adskillelsen kan være svær for.

- Det er et stort traume at blive adskilt fra sin mor. Alene børn, som kommer til verden med kejsersnit og tilfældigvis er adskilt fra deres mor i en halv time, kan have varige, følelsesmæssige traumer.

For Mie Hammershøi er barnets stemme den vigtigste, og derfor er det vigtigste af alt, at barnet ligger i en tryg og ustresset livmoder hos en kvinde, der selv har valgt at bære barnet, forklarer hun.

Anderledes graviditet

For Anne Louise Madsen, der allerede havde født to børn, inden hun fødte sin venindes datter, var det en anden graviditet.

- Det føles som at være gravid på den ene måde. På den anden måde føles det også som at passe sin venindes barn i virkelig, virkelig lang tid, forklarer hun.

Hun har aldrig følt en moderlig kærlighed over for venindens datter, og hun længtes ikke efter hende, da hun havde overdraget hende til de biologiske forældre.

Det er venindens datter, og Anne Louise Madsen elsker hende, som hun elsker sine andre venners børn, forklarer hun.

I dag er der gået mere end to år, siden at hun fødte venindens datter, og for Anne Louise Madsen har det været det hele værd.

- Det føles enormt meningsfuldt og rigtigt, og til det opfølgende spørgsmål, der altid kommer: "Nej, jeg ville ikke gøre det igen", siger hun.

Se hele indslaget fra 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY.