Politik

Mette Frederiksen er ’smertelig bevidst’ om, at krisen rammer hårdt - alligevel tøver regeringen med at gribe ind

ANALYSE: Der er nye tiltag på vej, der skal hjælpe dem, som er hårdest ramt af stigende priser. Men regeringen er i tvivl om, hvordan krisen løses.

Krigen i Ukraine kommer med en pris. Især for de ukrainere, der dagligt oplever bombardementer og beskydninger. Men krisen kan nu også mærkes på pengepungen i de danske husholdninger. Det er ikke gratis, når der er krig i Europa.

Inflationen er steget til et historisk højt niveau. Priserne på dagligvarer stiger. Gaspriserne slår gnister og gør manges varmeregninger dyrere. Benzinpriserne skyder i vejret, og det samme gør renterne på boliglån.

En helt almindelig børnefamilie kan derfor se frem til en ekstraregning på op til 20.000 kroner om året for at betale for de stigende forbrugspriser.

Stor opmærksomhed i regeringen

Den stigende inflation og de højere priser giver lige nu hovedbrud hos statsminister Mette Frederiksen (S) og i resten af regeringen.

- Jeg ved godt, at mange mennesker er presset på økonomien. Vi er hele tiden i overvejelser om, hvordan vi griber den her opgave bedst an, og jeg er smerteligt bevidst om, at jo lavere indtægt man har, jo hårdere rammer det, sagde hun under tirsdagens partilederdebat i Folketinget.

Inflation er noget af det sværeste at håndtere politisk. Hvis regeringen gør som vanligt, når økonomien er under pres, risikerer man nemlig, at situationen bliver værre.

Advarsel fra Nationalbanken

Hvis politikerne eksempelvis giver store skattelettelser, så danskerne får flere penge mellem hænderne, kan det medføre endnu højere inflation.

Og det er heller ikke en holdbar løsning at sænke energiafgifterne, advarer nationalbankdirektør Lars Rohde.

- Det vil blot forøge markedspriserne yderligere, sagde han ved fremlæggelsen af en ny prognose for dansk økonomi i midten af marts.

Derfor arbejder regeringen for tiden på at komme med tiltag, der sender penge ud at arbejde, og som tager noget af trykket fra danskernes husholdningsbudgetter, men som ikke overopheder økonomien yderligere.

Ny krisehjælp på vej

Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvordan de næste hjælpepakker skal skrues sammen, og hvornår de skal præsenteres.

Men ifølge kilder i regeringstoppen overvejes der en række midlertidige ordninger. Blandt andet at befordringsfradraget øges, at der gives rabat på pendlerkort, at udfasningen af den grønne check aflyses, og at der gives et særligt tilskud til pensionister.

De nye hjælpeordninger indeholder en række dilemmaer.

På den ene side er regeringen især optaget af at hjælpe dem, der er ramt hårdest. Det er især de lavtlønnede, pensionisterne og folk på overførselsindkomster.

Omvendt er der også helt gennemsnitlige familier i beskæftigelse, hvor de stigende priser gør indhug i rådighedsbeløbet. Hvis de har et gasfyr og har behov for to biler for at kunne passe deres arbejde, kan det mærkes i økonomien.

Imens regeringen nøje overvejer de næste skridt, er både støttepartierne og oppositionen klar med konkrete forslag til økonomiske håndsrækninger. SF og Enhedslisten vil hjælpe dem med de laveste indkomster, mens de borgerlige partier vil lette på skatter og afgifter.

Der er ikke noget overraskende i forslagene, men de er alligevel med til at presse regeringen til at komme med udspil til yderligere kompensation og hjælp.

Ingen kompenseres for alt

Regeringen er optaget af at finde en balancegang, der ikke kompenserer alle danskere, men giver en hjælpende hånd, hvor behovet er størst.

Hvis alle landets børnefamilier kompenseres for de stigende priser, skønner Finansministeriet, at det koster mindst 30 milliarder kroner.

Det beløb er så stort, at det reelt er umuligt at holde danskerne skadefri. Derfor gør regeringen en dyd ud af at forventningsafstemme og gøre det klart, at ikke alle kan få økonomisk hjælp.

Derudover skal regeringen også finde en balance i, hvornår krisepakkerne skal præsenteres. Selvom manges økonomi allerede er under pres, er der risiko for, at krisen bliver både dyr og langvarig.

Mette Frederiksen ser tøvende og handlingslammet ud. Også selvom det ikke er hendes skyld, at priserne er på himmelflugt

Regeringen har slået koldt vand i blodet og købt sig tid til at nærstudere krisens omfang og de økonomiske konsekvenser – og til at lægge en plan for, hvordan hjælpepakkerne skal doseres.

Hvis hele reserven i statskassen udbetales nu, er der risiko for, at det folkelige og politiske pres for flere hjælpepakker får ny klangbund, når fyringssæsonen og de høje varmeregninger igen skaber panik.

En anden krise end corona

Under coronakrisen vedtog Folketinget den ene hjælpepakke efter den anden. Denne krise er fundamental anderledes, og derfor afviser regeringen, at den økonomiske hjælp bliver lige så omfattende nu.

Gennem pandemien fremstod Mette Frederiksen handlekraftig. Dengang kunne hun reelt påvirke situationen ved at indføre restriktioner, lukke landet ned og lave hjælpepakker til virksomhederne.

Ukraine-krisen er meget sværere at håndtere, fordi den på mange måder er ude af regeringens hænder. Finansminister Nicolai Wammen (S) kan hverken sænke inflationen eller dæmpe prisudviklingen, og Mette Frederiksen kan ikke styre, hvordan krigen i Ukraine udvikler sig.

Kriseårene under corona adskiller sig også fra den nuværende krise ved at have en udløbsdato. Under årene med corona var der en forventning om, at hverdagen hurtigt ville vende tilbage, når virussen døde ud. Hjælpepakkerne var derfor kun midlertidige, men også nødvendige for at kunne genstarte samfundet.

Der er ingen, der ved, hvor længe krigen varer i Ukraine. Og der er ingen garantier for, at energipriserne falder igen, hvis de russiske soldater forlader landet. Derfor hverken kan eller vil regeringen hjælpe på samme måde som under corona, når midlertidige ordninger kan blive mere eller mindre permanente.

På den måde er der risiko for, at Mette Frederiksen og regeringen ser tøvende og handlingslammede ud i håndteringen af Ukraine-krisen. Også selvom det ikke er hendes skyld, at priserne er på himmelflugt. Det ansvar hviler især på Vladimir Putins skuldre.