Druknet

Da Maria forsvandt

Sagen om Maria Fuglø Christiansen har i årevis ligget som mørke skyer over et lille færøsk samfund. Det samme har spørgsmålet: Blev hun slået ihjel? Dette er kapitel 1 af 5.

Julie Kragh Thisgaard (https://shared.tv2.dk/profil/julie-kragh-thisgaard), Anders Lomholt (https://nyheder.tv2.dk/profil/anders-lomholt), Kasper Vedsmand (mailto:kave@tv2.dk), Line Ritz (mailto:jukt@tv2.dk), Camilla Carlson (https://nyheder.tv2.dk/profil/camilla-carlson), Lasse Kalhauge (https://nyheder.tv2.dk/profil/lasse-kalhauge) , Said Nuh (https://nyheder.tv2.dk/profil/said-nuh), Nikolaj Albrectsen (https://nyheder.tv2.dk/profil/nikolaj-albrectsen)

Der blev banket hårdt på døren. 20-årige Naja Ritter Aa så undrende på sin fire år yngre veninde Karla Johansen. Det var næsten midnat, og de ventede ikke gæster.

Veninderne rejste sig alligevel og åbnede døren. Ude i det kolde efterårsmørke stod en kvinde. Det var Marias mor. Hun smilede ikke, som hun plejede.

Moren ville vide, om de havde set Maria.

Maria Fuglø Christiansen. Foto: Privatfoto.

Naja og Karla rystede på hovedet. De vidste ikke, hvor hun var.

Maria tog ikke sin telefon og havde ikke gjort det hele dagen, fortalte moren fortvivlet.

Frygten ramte Naja. Det lignede ikke Maria at blive væk uden at give besked. Hun kom altid hjem til spisetid. Der var kun én ting at gøre: Veninderne greb deres jakker og løb ud i den mørke, blæsende nat.

De måtte finde 16-årige Maria.

Den novembernat i 2012 blev begyndelsen på en usædvanlig sag, hvor mysteriet om en ung piges skæbne i årevis voksede sig større.

En sag, hvor et lig blev gravet op, og hvor et lille færøsk samfund for altid blev forandret.

De ledte ved vandet

Med fjeldene på den ene side, fjorden på den anden og vinden i ansigtet travede Naja og Karla langs vejen i bygden Hvannasund. De var på vej mod den hvidkalkede kirke.

I Hvannasund deltog de fleste i kirkelige aktiviteter flere gange om ugen. Foto: TV 2.

Maria og hendes familie var religiøse, og kirken betød meget for hende.

Men Maria sad ikke i kirken, som veninderne havde håbet. Hun var heller ikke på skolen eller hos sine andre veninder. Naja og Karla ringede til alle, de forestillede sig, hun kunne være sammen med. Også Marias ekskæreste.

Ingen havde set hende.

Kort efter klokken 3.00 om natten meldte Marias familie hende savnet hos politiet. Flere af Hvannasunds indbyggere trodsede blæsten for at hjælpe med at lede.

Efter flere timers søgen trak et par af de lokale mænd ned mod vandet. Måske troede de, at hun var faldet i, tænkte Karla.

Længere nåede hun ikke at tænke, før nogle af mændene bad hende og Naja om at sætte sig ind i Najas bil.

Kør hjem, sagde en. Led videre, sagde en anden.

Der var mange meninger om, hvad der var det rigtige at gøre.

Veninderne så på hinanden. De var ikke i tvivl. Det eneste rigtige var at blive og fortsætte, til Maria var fundet.

Marias dagbog

Naja og Karla gik side om side og spejdede efter Marias lange, brune hår med den karakteristiske lyse hårlok. Den lok havde hun haft lige så længe, Karla kunne huske.

De to var vokset op sammen i Hvannasund, en lille bygd med 250 indbyggere, hvor mange bekender sig til frikirkebevægelsen, hvor ingen låser døren, og hvor der er så få børn, at de går i klasse sammen på tværs af flere årgange.

Karla Johansen (til venstre) og Naja Ritter Aa (til højre) havde været veninder med Maria, siden de var helt små. Foto: TV 2.

Maria var kendt som sådan en, der ville det bedste for alle. Naja beundrede hende for altid at bryde ind, hvis hun hørte nogen tale grimt om andre. Som regel var hun dog en stille pige, som lyttede mere, end hun talte.

Hun skrev også dagbog. Og her lod hun frustrationen over sit stille sind komme ud.

Jeg elsker at synge. Hader at være en lille pige. Jeg er genert. Jeg føler ikke rigtig, jeg er elsket, og tænker hele tiden, om der nogensinde vil være en kæreste til mig.

Fra Marias dagbog

Men Maria fik en kæreste. Da hun var 15 år, fandt hun sammen med den et år ældre Jógvan. Jógvan Nysted Gardar.

I sin dagbog skrev hun om ham:

Det første kys nogensinde, fik jeg af dig. Det var det bedste, jeg nogensinde havde fået.

Fra Marias dagbog

Efter et halvt år brast deres forhold. Maria var sammen med en anden. Hun fortrød det hurtigt og besluttede sig for, at hun ville have Jógvan tilbage igen. Men Jógvan ville ikke længere være sammen med hende. Han havde fået en ny kæreste og var ikke interesseret i Maria længere.

Alligevel tog Naja og Karla kontakt til Jógvan, da de endevendte Hvannasund natten til 21. november 2012 for at finde Maria.

Men Jógvan sagde, at han ikke vidste, hvor Maria var.

Udmattede og bekymrede kørte veninderne hjem for at aftale med de voksne, hvor de nu skulle lede. Så ringede Karlas telefon.

En afgørende opringning

I den anden ende havde en af deres veninder afgørende nyt.

Maria var fundet.

- Yes, råbte Naja lettet.

Forløsningen skyllede ind over hende. Men det varede kun et øjeblik. Hun så over på Karla, der stadig sad med telefonen ved øret. Hendes ansigt blev alvorligt. Så skreg hun.

Maria var død. De havde fundet hende i fjorden.

Naja slap rattet og tog sig til hovedet. Deres Maria. Det kunne ikke passe, tænkte hun.

Men det kunne det. Omkring klokken 7.20 blev Maria fundet druknet i vandet lige ved dæmningen mellem de to bygder Hvannasund og Norddepil.

Hendes grå joggingbukser var fundet et stykke fra dæmningen. De havde ligget og skvulpet rundt i vandoverfladen. Længere ude i fjorden lå hendes lyserøde gummistøvler på bunden.

Veninderne kørte hjem til Karlas forældre. Fra stuen kunne de se ambulancen ankomme for at hente Maria nede ved vandet. Det var helt uvirkeligt, tænkte Naja. Sådan noget man hørte om i nyhederne, og som aldrig ramte en selv.

Nu stod hun midt i det.

Maria var druknet. Hvordan kunne det ske?

Maria var vant til at færdes omkring kajen. Men det var et voldsomt blæsevejr den nat, hun forsvandt. Kunne hun være faldet i vandet ved et uheld? Der var godt nok kun omkring en meter dybt ud for kajen. Men hun var ikke så god til at svømme, vidste Naja. Eller havde nogen skubbet hende?

Naja turde næsten ikke tænke tanken til ende. Hvannasund var et lille samfund. Hvis det ikke var en ulykke, betød det, at det var en, de kendte, der havde gjort Maria ondt.

Selvmord?

Politiet var ikke i tvivl om, hvad der var sket.

I sin dagbog havde Maria skrevet om bruddet med Jógvan:

Jeg kan ikke stoppe med at tænke på ham. Jeg vil have ham tilbage. Jeg er så vild med ham. Men det kommer aldrig til at ske, for han kan slet ikke lide mig, og han har en ny kæreste, og hende kan jeg overhovedet ikke lide.

Fra Marias dagbog

Jeg ønsker at finde sammen med Jógvan igen, men jeg er bange for, at jeg ikke er god nok til ham.

Fra Marias dagbog

Ordene overbeviste politiet om, at hjertesorg havde fået Maria til at vælge livet fra. Derfor undlod de at åbne en efterforskning af sagen.

Hverken familien eller Marias veninder kunne forstå det. Den Maria, de kendte, var hverken deprimeret eller træt af livet. Hun havde ganske rigtigt været knust, da Jógvan afviste at finde sammen igen. Men det var også deres indtryk, at hun vidste, at der var andet i livet at være glad for.

Maria var den yngste i en søskendeflok på fem. Foto: Privatfoto.

Få dage senere da de pårørende og resten af Hvannasund tog afsked med Maria, nagede tvivlen stadig hos mange af dem: Hvad var der sket med hende?

I kapellet så Naja på kisten og lod blikket glide ned over Marias ansigt. Hun så fin ud. Bleg. Pæn, som hun lå der. Naja lagde mærke til hendes ører. De var lyseblå. Og så var der noget, der vakte Najas opmærksomhed.

I panden havde Maria et mørkt mærke.

Naja anede ikke, hvad det betød. Men hun kunne ikke forestille sig, at Maria havde taget sit eget liv. Sådan var Maria ikke. Der måtte være en anden forklaring.

Naja og Karla huskede Maria som en betænksom veninde. Foto: Privatfoto

Politiet holdt dog fast i, at Marias druknedød var selvmord.

Sådan har vi gjort

En færøsk teenagepige blev fundet druknet en novemberdag i 2012. I flere år har TV 2 undersøgt hendes skæbne. Var det selvmord eller drab? 25 personer med indgående kendskab til sagen medvirker, mens et større antal personer har bidraget med oplysninger. 
Sagen rulles ud i dokumentarserien 'Druknet' og i denne artikelserie i fem kapitler.

I hvert fald indtil otte måneder senere, hvor Marias ekskæreste, Jógvan Nysted Gardar, gik amok.

Jógvan havde drukket tæt i mange timer den julimorgen i 2013. Skridt for skridt nærmede han sig et hus, hvor to unge mennesker lå og sov. Han fandt en kniv og angreb dem.

Det var et blodigt overfald, som skulle ændre hans liv i mere end en forstand.

For det fik politiet til at tvivle på deres oprindelige teori om Marias forsvinden.

Alle afsnit af dokumentarserien 'Druknet' kan ses på TV 2 PLAY. Andet afsnit sendes 28. april klokken 20.50 på TV 2.