Ruslands naboer rammes hårdt af sanktionerne
Millioner af migrantarbejdere fra Centralasien er afhængige af arbejde i Rusland for at kunne sende penge hjem til deres familier.
Den russiske økonomi er i store problemer på grund af de sanktioner, som Vesten har indført for at stoppe landets invasion af Ukraine.
Men de økonomiske konsekvenser interesserer sig ikke for landegrænser, og som ringe i vandet spreder de sig til de nærliggende lande, ikke mindst i Centralasien.
Almindelige borgere i lande som Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan, hvis underudviklede økonomier er dybt sammenflettede med Rusland, står til at blive ramt hårdt af Vestens sanktioner.
- Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland ramte vores økonomi hårdt og påvirkede alle sektorerne, siger Olga Truhanova, en 32-årig direktør for et børnehospital i Kirgisistan.
Da den russiske rubel styrtdykkede, gjorde disse landes valutaer det samme, og det rammer de millioner af familier, der er afhængige af, at migrantarbejdere i Rusland kan sende penge hjem.
TV 2 har snakket med tre personer fra henholdsvis Kirgisistan, Usbekistan og Kasakhstan, der beretter om tomme hylder i supermarkederne, stigende medicinpriser, og russere, der flokkes til de centralasiatiske lande for at komme væk fra sanktionerne og den russiske politik.
Svært at overføre penge
Selvom Kirgisistan ikke deler grænse med Rusland, er landet dybt afhængigt af den russiske økonomi. Som medlem af den russisk-ledede Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) er de fleste kirgisiske leverandører bundet til russisk fremstilling og forsyningskæder.
Og det kan mærkes på medicinpriserne, fortæller Olga Truhanova.
- Eksempelvis kostede et lægemiddel mod kramper i december 1670 som – den nationale valuta. Nu koster det 2260 som. Samtidig er det utroligt svært at finde på apotekerne, siger Olga Truhanova.
Men Kirgisistan er ikke kun afhængig af russisk handel.
Sæsonbestemt migrantarbejde er en vital livline for landet, og i 2020 kom 31 procent af landets BNP fra arbejdere i udlandet, og Kirgisistan er derfor et af verdens mest migrantafhængige lande.
Langt størstedelen af migranterne tager til Rusland, og i 2021 sendte Kirgisistan omkring en million arbejdere til landet.
Den faldende russiske rubel har derfor store konsekvenser for det centralasiatiske land, da det reducerer værdien af de penge, som migrantarbejderne kan sende hjem.
På grund af restriktionerne på Visa og Mastercard i Rusland er det samtidig blevet svært at overføre penge mellem de to lande, fortæller Olga Truhanova.
- Jeg har selv prøvet at skulle overføre penge til min familie i Rusland, men det er ikke muligt, siger Olga Truhanova.
Hun nævner, at Kirgisistan får et stort problem, hvis alle migrantarbejderne i Rusland vælger at rejse hjem til Kirgisistan, da der ikke er arbejde til de næsten en million mennesker.
Russiske tilflyttere får huslejen til at stige
Det mest folkerige land i Centralasien, Usbekistan, sender årligt millioner af migrantarbejdere til Rusland. I 2021 kom mere end 4,5 millioner af udlandsarbejderne i Rusland fra Usbekistan.
Landets økonomi er dog mindre afhængigt af pengeoverførelserne end eksempelvis Kirgisistan. I 2020 svarede pengeoverførelserne til 11,6 procent af landets BNP.
Men det bliver stadig sværere for de mange migrantarbejdere at sende penge hjem til deres familier. Indtil videre ser det dog ud til, at de har valgt at blive i Rusland og prøve lykken.
Det fortæller Lola Islamova, en 50-årig journalist fra Usbekistans hovedstad, Tasjkent.
- Mange af dem har fået familie i Rusland og assimileret sig der. Og så ved de jo godt, at det er langt sværere for dem at finde et job i Usbekistan, siger Lola Islamova.
Til gengæld er der kommet rigtig mange russere til Usbekistan, fortæller hun. De kommer, enten fordi de er blevet fyret som resultat af lukningen af internationale virksomheder i Rusland, eller fordi de ikke deler Putins verdenssyn.
- På grund af dette er huslejen steget i Tasjkent, og kontorbygningerne er fyldt op med russiske arbejdere og virksomheder, siger Lola Islamova.
Usbekistan er ikke medlem af EAEU, men Rusland er alligevel landets største handelspartner.
Ifølge Lola Islamova er der dog optimisme blandt borgerne for den økonomiske fremtid mellem de to lande.
- Der er snak her i landet om, at omsætningen mellem Usbekistan og Rusland ved udgangen af 2022 vil vokse med mindst 10-12 procent, fordi Rusland får brug for nye markeder på grund af de økonomiske sanktioner, siger Lola Islamova.
En ”sukkerpanik”
Selvom Kasakhstan også har migrantarbejdere i Rusland, er landet ikke nær så afhængigt af pengeoverførelser fra dets nordlige nabo som andre centralasiatiske lande.
Som medlem af EAEU har Kasakhstan dog stadig store økonomiske interesser i Rusland, som er landets vigtigste handelspartner.
I løbet af de seneste tre årtier har Rusland investeret omkring 40 milliarder dollars i Kasakhstan, men nu er Rusland så småt begyndt at lukke for pengestrømmen.
Kasakhstan er derfor i gang med at brænde sig gennem landets vitale valutareserver for at støtte sin vaklende nationale valuta, tenge.
Det har dog været umuligt at lette presset på tengen fuldstændigt. Hvor en amerikansk dollar kostede omkring 427 tenge i starten af februar, kostede den knap 100 tenge mere i midten af marts.
Og det fik befolkningen til at panikke, fortæller Diana Okremova, en 42-årig kvinde fra Kasakhstan.
- Der var enorme køer ved vekselsteder og banker. Folk forsøgte at konvertere deres tenge til dollars, men der var mangel på udenlandsk valuta, siger Diana Okremova.
Ifølge hende var det en ”kunstigt skabt panik”, og i dag har værdien på tengen udjævnet sig en smule. En dollar koster nu omkring 470 tenge.
- Jeg har en opsparing i tenge, og når jeg i mit hoved konverterer det til dollars, bliver jeg meget ked af det. Hvis jeg havde købt dollars før krigens start, ville jeg have været en vinder. Nu har jeg tabt penge, siger Diana Okremova.
Kasakhstan er også dybt afhængige af importen af fødevarer fra både Rusland og Ukraine.
Ifølge Diana Okremova var der er såkaldt ”sukkerpanik”, da krigen begyndte, fordi et rygte bredte sig om, at Kasakhstan ville løbe tør for sukker.
Derfor sagde myndighederne i et forsøg på at berolige befolkningen, at landet havde sukker nok til tre måneder.
- Det fik folk til at skynde sig at købe sukker. Butikkerne kunne slet ikke følge med, og priserne steg. Før krigen kostede et kilo sukker 300 tenge, så steg prisen til 500, og nogle steder nåede prisen op på 1000 tenge per kilo, siger Diana Okremova.
Ikke første gang sanktionerne påvirker Centralasien
Det er ikke et nyt fænomen, at sanktionerne mod Rusland også påvirker de centralasiatiske økonomier.
Under den russiske økonomiske recession i 2014-2015, efter Ruslands annektering af Krim og invasion af Donbass-regionen i Ukraine, led Centralasien ligeledes økonomiske vanskeligheder på grund af Vestens sanktioner mod Rusland.
De nuværende sanktioner mod Rusland er dog voldsommere end nogensinde før, og de har derfor også langt større konsekvenser i de centralasiatiske lande.