Ruslands naboer rammes hårdt af sanktionerne

Millioner af migrantarbejdere fra Centralasien er afhængige af arbejde i Rusland for at kunne sende penge hjem til deres familier.

Den russiske √łkonomi er i store problemer p√• grund af de sanktioner, som Vesten har indf√łrt for at stoppe landets invasion af Ukraine.

Men de √łkonomiske konsekvenser interesserer sig ikke for landegr√¶nser, og som ringe i vandet spreder de sig til de n√¶rliggende lande, ikke mindst i Centralasien.

Almindelige borgere i lande som Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan, hvis underudviklede √łkonomier er dybt sammenflettede med Rusland, st√•r til at blive ramt h√•rdt af Vestens sanktioner.

- Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland ramte vores √łkonomi h√•rdt og p√•virkede alle sektorerne, siger Olga Truhanova, en 32-√•rig direkt√łr for et b√łrnehospital i Kirgisistan.

Da den russiske rubel styrtdykkede, gjorde disse landes valutaer det samme, og det rammer de millioner af familier, der er afhængige af, at migrantarbejdere i Rusland kan sende penge hjem.

TV 2 har snakket med tre personer fra henholdsvis Kirgisistan, Usbekistan og Kasakhstan, der beretter om tomme hylder i supermarkederne, stigende medicinpriser, og russere, der flokkes til de centralasiatiske lande for at komme væk fra sanktionerne og den russiske politik.

Sv√¶rt at overf√łre penge

Selvom Kirgisistan ikke deler gr√¶nse med Rusland, er landet dybt afh√¶ngigt af den russiske √łkonomi. Som medlem af den russisk-ledede Eurasiske √ėkonomiske Union (EAEU) er de fleste kirgisiske leverand√łrer bundet til russisk fremstilling og forsyningsk√¶der.

Og det kan mærkes på medicinpriserne, fortæller Olga Truhanova.

- Eksempelvis kostede et l√¶gemiddel mod kramper i december 1670 som ‚Äď den nationale valuta. Nu koster det 2260 som. Samtidig er det utroligt sv√¶rt at finde p√• apotekerne, siger Olga Truhanova.

Men Kirgisistan er ikke kun afhængig af russisk handel.

Sæsonbestemt migrantarbejde er en vital livline for landet, og i 2020 kom 31 procent af landets BNP fra arbejdere i udlandet, og Kirgisistan er derfor et af verdens mest migrantafhængige lande.

Langt st√łrstedelen af migranterne tager til Rusland, og i 2021 sendte Kirgisistan omkring en million arbejdere til landet.

Den faldende russiske rubel har derfor store konsekvenser for det centralasiatiske land, da det reducerer værdien af de penge, som migrantarbejderne kan sende hjem.

P√• grund af restriktionerne p√• Visa og Mastercard i Rusland er det samtidig blevet sv√¶rt at overf√łre penge mellem de to lande, fort√¶ller Olga Truhanova.

- Jeg har selv pr√łvet at skulle overf√łre penge til min familie i Rusland, men det er ikke muligt, siger Olga Truhanova.

Hun nævner, at Kirgisistan får et stort problem, hvis alle migrantarbejderne i Rusland vælger at rejse hjem til Kirgisistan, da der ikke er arbejde til de næsten en million mennesker.

Russiske tilflyttere får huslejen til at stige

Det mest folkerige land i Centralasien, Usbekistan, sender årligt millioner af migrantarbejdere til Rusland. I 2021 kom mere end 4,5 millioner af udlandsarbejderne i Rusland fra Usbekistan.

Landets √łkonomi er dog mindre afh√¶ngigt af pengeoverf√łrelserne end eksempelvis Kirgisistan. I 2020 svarede pengeoverf√łrelserne til 11,6 procent af landets BNP.

Men det bliver stadig sv√¶rere for de mange migrantarbejdere at sende penge hjem til deres familier. Indtil videre ser det dog ud til, at de har valgt at blive i Rusland og pr√łve lykken.

Det fortæller Lola Islamova, en 50-årig journalist fra Usbekistans hovedstad, Tasjkent.

- Mange af dem har fået familie i Rusland og assimileret sig der. Og så ved de jo godt, at det er langt sværere for dem at finde et job i Usbekistan, siger Lola Islamova.

Til gengæld er der kommet rigtig mange russere til Usbekistan, fortæller hun. De kommer, enten fordi de er blevet fyret som resultat af lukningen af internationale virksomheder i Rusland, eller fordi de ikke deler Putins verdenssyn.

- På grund af dette er huslejen steget i Tasjkent, og kontorbygningerne er fyldt op med russiske arbejdere og virksomheder, siger Lola Islamova.

Usbekistan er ikke medlem af EAEU, men Rusland er alligevel landets st√łrste handelspartner.

If√łlge Lola Islamova er der dog optimisme blandt borgerne for den √łkonomiske fremtid mellem de to lande.

- Der er snak her i landet om, at oms√¶tningen mellem Usbekistan og Rusland ved udgangen af 2022 vil vokse med mindst 10-12 procent, fordi Rusland f√•r brug for nye markeder p√• grund af de √łkonomiske sanktioner, siger Lola Islamova.

En ‚ÄĚsukkerpanik‚ÄĚ

Selvom Kasakhstan ogs√• har migrantarbejdere i Rusland, er landet ikke n√¶r s√• afh√¶ngigt af pengeoverf√łrelser fra dets nordlige nabo som andre centralasiatiske lande.

Som medlem af EAEU har Kasakhstan dog stadig store √łkonomiske interesser i Rusland, som er landets vigtigste handelspartner.

I l√łbet af de seneste tre √•rtier har Rusland investeret omkring 40 milliarder dollars i Kasakhstan, men nu er Rusland s√• sm√•t begyndt at lukke for pengestr√łmmen.

Kasakhstan er derfor i gang med at br√¶nde sig gennem landets vitale valutareserver for at st√łtte sin vaklende nationale valuta, tenge.

Det har dog været umuligt at lette presset på tengen fuldstændigt. Hvor en amerikansk dollar kostede omkring 427 tenge i starten af februar, kostede den knap 100 tenge mere i midten af marts.

Og det fik befolkningen til at panikke, fortæller Diana Okremova, en 42-årig kvinde fra Kasakhstan.

- Der var enorme k√łer ved vekselsteder og banker. Folk fors√łgte at konvertere deres tenge til dollars, men der var mangel p√• udenlandsk valuta, siger Diana Okremova.

If√łlge hende var det en ‚ÄĚkunstigt skabt panik‚ÄĚ, og i dag har v√¶rdien p√• tengen udj√¶vnet sig en smule. En dollar koster nu omkring 470 tenge.

- Jeg har en opsparing i tenge, og n√•r jeg i mit hoved konverterer det til dollars, bliver jeg meget ked af det. Hvis jeg havde k√łbt dollars f√łr krigens start, ville jeg have v√¶ret en vinder. Nu har jeg tabt penge, siger Diana Okremova.

Kasakhstan er ogs√• dybt afh√¶ngige af importen af f√łdevarer fra b√•de Rusland og Ukraine.

If√łlge Diana Okremova var der er s√•kaldt ‚ÄĚsukkerpanik‚ÄĚ, da krigen begyndte, fordi et rygte bredte sig om, at Kasakhstan ville l√łbe t√łr for sukker.

Derfor sagde myndighederne i et fors√łg p√• at berolige befolkningen, at landet havde sukker nok til tre m√•neder.

- Det fik folk til at skynde sig at k√łbe sukker. Butikkerne kunne slet ikke f√łlge med, og priserne steg. F√łr krigen kostede et kilo sukker 300 tenge, s√• steg prisen til 500, og nogle steder n√•ede prisen op p√• 1000 tenge per kilo, siger Diana Okremova.

Ikke f√łrste gang sanktionerne p√•virker Centralasien

Det er ikke et nyt f√¶nomen, at sanktionerne mod Rusland ogs√• p√•virker de centralasiatiske √łkonomier.

Under den russiske √łkonomiske recession i 2014-2015, efter Ruslands annektering af Krim og invasion af Donbass-regionen i Ukraine, led Centralasien ligeledes √łkonomiske vanskeligheder p√• grund af Vestens sanktioner mod Rusland.

De nuv√¶rende sanktioner mod Rusland er dog voldsommere end nogensinde f√łr, og de har derfor ogs√• langt st√łrre konsekvenser i de centralasiatiske lande.

Centralasiens afhængighed af Rusland

Når det går godt for Rusland, går det godt for Centralasien, da det skaber muligheder.

Når det går dårligt for Rusland, går det også dårligt for Centralasien, da det skaber begrænsninger.

Sådan beskriver Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), forholdet mellem Rusland og Centralasien.

Flemming Splidsboel Hansen forsker især i forholdene i det postsovjetiske rum, herunder Rusland, Ukraine og Centralasien.

Han fort√¶ller, at lande som Kirgisistan, Tadsjikistan, Usbekistan og til dels Kasakhstan er dybt afh√¶ngige af pengeoverf√łrelser fra migrantarbejdere i Rusland.

Derfor vil sanktionerne mod Rusland også påvirke disse lande. Af tre grunde:

  • Den faldende rubel reducerer v√¶rdien af de penge, som migrantarbejderne kan sende hjem.
  • De udenlandske arbejdere kan blive skubbet ud af det russiske arbejdsmarked af russere, der har mistet deres arbejde p√• grund af sanktionerne.
  • Der er en chance for, at Rusland lukker gr√¶nserne for migrantarbejdere fra disse lande, som de eksempelvis gjorde under corona.

Derfor ser fremtiden if√łlge Flemming Splidsboel Hansen i √łjeblikket negativ ud for de centralasiatiske lande. Og det vil den blive ved indtil Ruslands √łkonomi forbedres ‚Äď eller et andet land, som Kina, overtager Ruslands rolle i den centralasiatiske √łkonomi.