Mink-sagen

Barbara Bertelsen genafhøres i Minkkommissionen

Hvad skete der? I dag blev tre topembedsfolk genafhørt i Minkkommissionen. 

Kommissionen skal undersøge forløbet omkring regeringens pressemøde 4. november, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, at alle mink skulle aflives. Kommissionen skal blandt andet kulegrave, hvordan regeringen kunne beordre alle mink aflivet uden at have lovhjemmel til det.

Hvem blev afhørt? 

Hanne Larsen, dav. veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen.

Johan Kristian Legarth, departementschef i Justitsministeriet.

Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet.

Her er tre ting, vi lærte under dagens genafhøringer

Departementschef afviser Heunicke-noter: Justitsministeriets Johan Legarth kan på ingen måde genkende, at han på koordinationsudvalgsmødet 3. november skulle have været den første til at konkludere, at alle mink skulle slås ihjel. Sådan fremstår det ellers i sundhedsminister Magnus Heunickes (S) noter fra mødet.

Ifølge Johan Legarth, ville det være ”ret besynderligt”, hvis han som departementschef konkluderede på så stor og vigtig en beslutning. Han mener i stedet, at Heunickes noter refererer til noget andet. Det kan du læse mere om her.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets skyld, siger Barbara Bertelsen: Selvom statstministeriets departementschef talte så ekstremt hurtigt under sin afhøring, at det til tider var svært at følge med, var der dog én ting, man umuligt kunne misse: Den manglende hjemmel er Miljø- og Fødevareministeriets skyld, mener hun.

Barbara Bertelsen gentog utallige gange sætningen: ”Ministerstyret gælder, ressortansvaret gælder”. Samme klare melding lød fra departementschefen, sidst hun blev afhørt.

Barbara Bertelsen har undskyldt for hårde sms’er: “Kåre Mølbak er en af verdens bedste epidemiologer”, siger hun i dag, men i november 2020 blev hun voldsomt frustreret over, at han ævlede om spikeprotein i stedet for at bakke klart op om regeringens beslutning under pressemødet, hvor den blev meldt ud.

Det fik hende blandt andet til at kalde SSI-direktøren for en “total fej kujon” i en sms til departementschefen i Sundhedsministeriet.

- Det var et følelsesudbrud. Vi var kommet helt hen til den her meget store beslutning. Og så stod de, der havde rådgivet os om det, og sagde “vi har ikke rådgivet til det”, forklarer Barbara Bertelsen i dag, hvor hun også beklager og siger, at sms’erne ikke var skrevet til “udvortes brug”.

- Jeg har undskyldt over for Kåre, og jeg er ked af ordbrugen.

Afhøringen er nu slut

Afhøringen af Barbara Bertelsen er nu slut efter tre timer. Om et kort øjeblik vil der komme en opsummering af højdepunkterne fra dagens afhøringer. 

Tænkte du slet ikke over det med hjemmel?

Kommissionsmedlemmet Ole Spiermann spørger en sidste gang til mødet i koordinationsudvalget: Du tænkte ikke over, om du skulle spørge ind til det her med hjemmel? Bertelsen siger, at hun aldrig nogensinde har hørt om, at man har siddet til et krisemøde i en hvilken som helst regering og spurgt, om man nu var sikker på, at der er hjemmel.

- Man må gå ud fra, at dem, der kender deres område, siger det, hvis der er behov for at sige noget, understreger hun.

Det, der skete på det møde, havde slet ikke været et problem, indvender hun, hvis det bare var blevet opdaget i “maskinrummet” efterfølgende. Men det gjorde det ikke.

Der, “hvor det går rigtig galt”, er med brevet, der sendes ud til minkavlerne to dage senere. Her står ordet "skal" over 30 gange i forbindelse med aflivningen af minkene. 

Hvis ingen siger noget, er der ikke noget problem

Endnu engang forklarer Barbara Bertelsen, at alt arbejdet på Christiansborg afhænger af, at alle tager ansvar for deres eget fagområde.

- Der kommer så mange beskeder ind til Statsministeriet hver eneste dag, at de ville være prisgivet, hvis de selv skulle gennemskue, hvor alle minerne ligger. Det er strengt nødvendigt, at fagministerierne selv rejser et flag, hvis der er noget, man skal være opmærksom på. Ellers så tror jeg virkelig, at vi får et problem, siger departementschefen.

Derfor arbejder de i tiltro til, at hvis ingen siger noget, så er der ikke noget problem, lyder det. 

Kredser igen om ordet "fatal"

Kommissionsmedlemmet Ole Spiermann vil gerne vide mere om, hvorfor Babara Bertelsen ville have fjernet ordet "fatal" fra sætningen om, hvilke konsekvenser det ville have for minkerhvervet at slå alle mink ihjel. 

Hun har tidligere forklaret, at "fatal" var "mærkeligt" at bruge i den sammenhæng.

- Vi bruger ikke sådanne nogle ord, der ikke har en faglig betydning. Det ville svare til, hvis Sundhedsministeriet havde sagt, at det ville være "katastrofalt" for Danmark, hvis vi ikke slog alle mink ned, sagde hun sidst hun var i vidneskranken.

Hun gentager den forklaring nu. 

Ole Spiermann vil også gerne vide, om Finansministeriet var inde over beslutningen om at få ordet fjernet. Det var de ikke, mener Barbara Bertelsen. 

Udspørgeren er færdig - nu er det bisiddernes tur

Udspørgeren har ikke flere spørgsmål. Han vil høre, om Barbara Betelsen har noget at tilføje. 

- Jeg tror, at vi har været grundigt omrking, siger hun med et skævt smil. 

Nu får bisidderne mulighed for at stille spørgsmål. Bisidderne kan bedst beskrives som en slags forsvarsadvokater for nogle af de andre vidner, der tidligere er blevet afhørt. 

Barbara Bertelsen er knivskarp

Udspørger Jakob Lund får ved en fejl byttet rundt på to møder, da han skal stille et spørgsmål til Barbara Bertelsen. Det ene var et møde i Økonomiudvalget 30. november, det andet var et møde i Coronaudvalget 1. november. 

- Der er meget stor forskel på de to. Jeg var med til det ene, ikke til det andet. Det var godt nok lige en tilsnigelse, siger Bertelsen til udspørgeren. 

Dermed viser departementschefen endu engang, at hun har totalt tjek på sagen. Hun bladrer hjemmevant i de flere tusinde sider og virker til at vide, hvad der står på hver eneste side. 

Gentager samme argument igen og igen

Barbara Bertelsen har på intet tidspunkt lagt skjul på, at hun mener, at skylden ligger hos Fødevareministeriet. Det sagde hun sidst, hun blev afhørt, og hun har sagt det flere gange i dag. 

Som Bertelsen formulerer det: 

- Ministerstyret gælder, ressortansvaret gælder.

Hvad er det præcis for en fejl, der er begået?

Udspørgeren refererer til en bestemt udtalelse fra Mette Frederiksen under en spørgetime i Folketinget 10. november.

Her blev hun af en kollega spurgt, hvornår hun selv blev klar over, at ordren var ulovlig. 

- Det er korrekt, at der er sket en fejl i forhold til den beslutning, regeringen traf i sidste uge, og det tilhørende pressemøde, svarede Mette Frederiksen dengang. 

Udspørgeren vil nu vide, hvad Barbara Bertelsen mener, at fejlen helt præcist består i. 

- Fejlen er, at der ikke blev kommunikeret til offentligheden og minkavlerne, at der ikke var hjemmel uden for zonerne. Det er jo derfor, at vi sidder her i dag, svarer Barbara Bertelsen. 

- Man kan ikke bare snige det ind

Vi kredser nu om dagene, hvor det blev klart, i hvert fald for nogle, at der ikke var hjemmel til beslutningen om at aflive alle mink.

På storskærm bliver der vist en mail fra 7. november 2020, som er sendt af Casper Lund Borch, kontorchef i Statsministeriet. Mailen blev sendt til flere centrale personer i Statsministeriet. 

Emnefeltet lyder: Vigtigt: Varsling af hastelovforslag 

Af mailen fremgår det, at Miljø- og Fødevareministeriet har ringet og varslet et hastelovforslag om et midlertidigt forbud mod mink, herunder med hjemmel til at slå alle mink ned i landet samt med hjemmel til ekspropriation.

Med andre ord: Der var ikke hjemmel, da beslutningen blev truffet 3. november, siden der er behov for en hastelov. Det kan læses klart af mailen, som har været vist i kommissionen før. 

Barbara Bertelsen fik ikke mailen. Hun har også tidligere forklaret, at hun først blev klar over den manglende hjemmel 8. novemer. 

Hun mener dog klart, at der skulle være råbt højere op om, at der var problemer.

- Man kan ikke bare snige det ind, hvis man har noget vigtigt eller hastende, så skal man selv deklarere det, siger Barbara Bertelsen.

Ingen tænkepauser i hendes talestrøm

Nu genoptages afhøringen af Barbara Bertelsen. 

Indtil videre har hun klaret det godt, præcis som første gang hun blev afhørt. 

På bordet foran sig har hun spredt adskillige sider med notater - håndskrevet med rød pen. Hun bladrer ofte i dem for at finde de passager i sagens bilag, der støtter hendes udsagn. Der er ingen tænkepauser i hendes talestrøm, og hun gestikulerer ivrigt. Flere gange irresætter hun udspørgeren. 

En kort pause

Der er pause i ti minutter. Derefter genoptages afhøringen. 

Bertelsen har sagt undskyld til Mølbak

Barbara Bertelsen forklarer, at der op til pressemødet havde været en "klar og konsistent rådgivning fra SSI" uden slinger i valsen. Hun mener, at SSI's risikovurdering var meget klar, og at der ikke var plads til at beholde avlsdyr.

Derfor irriterede det hende grænseløst, at Mølbak ikke var lige så klar på pressemødet. 

- Sms'erne var et følelsesudbrud mellem mig og Per (Per Okkels, red.). Vi var kommet helt hen til den her meget store beslutning. Og så stod dem, der havde rådgivet os om det, og sagde "vi har ikke rådgivet til det", siger hun i kommissionen. 

Bertelsen fortæller, at hun siden har undskyldt over for Mølbak, som, ifølge hende, er en af de bedste epidemiologer, der findes. 

Sms fra Bertelsen om Mølbak: Han er en totalt fej kujon

Vi går nu til pressemødet 4. november. Her sendte Bertelsen hele 13 meget omtalte sms’er til departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels, mens pressemødet stod på. 

Sms’erne omhandlede særligt SSI-direktør Kåre Mølbak, som Bertelsen ikke mente var skarp nok på pressemødet.

Hun kaldte ham blandt andet "en fej kujon": 

- Når regeringen træffer den eneste beslutning, der skal træffes pba hans anbefaling er han total fej kujon, som ikke vil tage del i ansvaret. Og han har én gang set, hvilken reel fare det udgør for statsministeren. Simpelthen så skuffende,” skrev hun og tilføjede en halvtrist emoji.

Uspørgeren vil gerne vide, hvorfor Bertelsen sendte de sms'er. Det vil hun meget gerne forklare, siger hun. 

Det stod klart for enhver, hvad der skulle ske efter afgørende møde

Udspørgeren vil vide, hvad departementschefen gjorde sig af overvejelser om, hvad der skulle ske dagen efter mødet i Koordinationsudvalget – altså 4. november.

Barbara Bertelsen fortæller, at hun forventede, at forberedelserne til pressemødet gik i gang i de forskellige ministerier. Og det var også, hvad der skete, fortæller hun.

Stod det deltagerne klart, hvad de skulle gøre?

- Det tænker jeg, det gjorde. Det er en relativ klar beslutning, der var truffet, siger hun.

Senere på dagen 4. november blev det historiske pressemøde som bekendt holdt, hvor Mette Frederiksen beordrede alle mink aflivet.

Ingen flagede for hjemmel til aflivning af raske mink

Der blev talt om ekspropriation og kompensation til minkavlerne, der mistede deres besætning, under mødet i koordinationsudvalget. 

Og det stod klart for Barbara Bertelsen, at det ville kræve tilvejebringelse af hjemmel, fortæller hun. 

Men der var ingen, der flagede for, at de også manglede hjemmel for aflivning af raske mink.

- Der var jo i vildskab aflivet raske mink allerede, siger hun med henvisning til mink inden for zone 1 og 2, som er besætninger med smittede dyr eller minkfarme i umiddelbar nærhed af smittede farme.

Johan Legarth konkluderede ikke noget, siger Bertelsen

Bertelsen afviser desuden, at Johan Legarth skulle have været den, der først konkluderede, at alle mink skulle slås ned. Det fremgår eller af Magnus Heunickes noter fra KU-mødet 3. november. 

- Jeg er ret sikker på, det ikke er ham, der lægger for med SSI's risikovurdering, siger hun med et skævt smil. 

Ifølge Bertelsen var det Sundhedsministeriet, der udlagde SSI's risikovurdering. 

Tidligere på dagen blev Johan Legarth afhørt. Han afviste pure, at han skulle have konkluderet noget på mødet 3. november. 

Heunickes noter er ikke dækkende, siger Bertelsen

Udspørgeren kredser nu igen om Heunickes håndskrevne noter, der bliver vist på storskærm.

Barbara Bertelsen fortæller, at hun ikke anede, at Heunicke tog noter til mødet, men at hun er ”meget imponeret over det”.

Er noterne dækkende?

- De kan vel næppe kaldes dækkende. Jeg tænker det mere som en stikordsting på nedslag, siger Bertelsen.

Hun mener dog, at den del, der omhandler risikovurderingen fra SSI og anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne, er rimelig præcis. 

Regeringen burde have fået info om manglende hjemmel

Der tales nu om det ”cover”, der blev udarbejdet forud for mødet i Koordinationsudvalget. 3. november. Det er tidligere kommet frem, at Barbara Bertelsen var med til at få ordet ”fatal” skrevet ud i en sætning om, hvilke konsekvenser det ville have for minkerhvervet at afive alle dyr. 

Ifølge departementschefen, gør ordet ingen forskel. 

- Det havde derimod været relevant at skrive i coveret, at det krævede lovhjemmel, hvis man ville slå alle mink ned. Det havde været rart for regeringen at få at vide, siger hun skapt og fortsætter: 

- Man har haft viden, som ikke er kommet frem, hverken til ministeren eller til regeringen. 

Man kunne have været beredt, siger Bertelsen

Hvis man fra september havde handlet på den viden, man havde, både om det mulige ”værste scenarie”, men også om den manglende hjemmel, så kunne man have været beredt, siger Babara Bertelsen.

Hun gentager igen, at hun ikke synes, at det er en korrekt udlægning, når det fremstilles, som om at der ”pludselig blev truffet en beslutning om at aflive alle mink” 3. november. Det var et kendt scenarie.