Tæt på Tantholdt - Dagbog fra krigen
Jeg har været korrespondent for TV 2 i 20 år. Men for mig personligt er krigen i Ukraine den største begivenhed, jeg har dækket.
Rasmus Tantholdt (https://nyheder.tv2.dk/profil/rasmus-tantholdt)
Den video, I skal se nu, har jeg filmet i en boligblok i Ukraines hovedstad.
Den er filmet med min telefon, fordi jeg gerne vil give jer et mere personligt indblik i krigen, end det I får på tv.
Jeg har været i Ukraine siden krigens begyndelse, og jeg vil gerne dele mine umiddelbare refleksioner med jer derhjemme. Dem, jeg ikke altid får med, når jeg er live igennem på TV 2. Som hvordan en lille drengs udklædning, AGF og Elon Musk har haft stor betydning for mig hernede.
Derfor har jeg indtalt dagbog og filmet videoer med min telefon løbende i den første måned af krigen. Ofte er de optaget spontant. Et eksempel på det er min næste video fra invasionens første dag i byen Kharkiv.
DAG 1
Folk gemmer sig i metroen
Video 02
DAG 2
Kharkiv bliver bombet
Bombardementerne er tæt på os. Virkelig voldsomme bombardementer her i Kharkiv.
Fotograf Simon Borg og jeg har talt om, at det er sikrest at blive på hotellet, for transport er ofte mere farligt. Men så møder vi korrespondent Matilde Kimer fra Danmarks Radio, som skal til hovedstaden Kyiv.
Det lyder som en god idé at tage vestpå, og da bombardementerne stopper, går vi mod stationen. Det er rart at have Mathilde med, for hun taler sproget. Normalt er vi jo konkurrenter, men i de her situationer hjælper vi altid hinanden.
Mens vi er på toget, hører vi, at der er landet raketter foran det hotel, vi boede på i Kharkiv. Så jeg er lettet, da vi ankommer til Kyiv.
Tomme gader i millionbyen
Video 03
Vi har for travlt til, at jeg kan skrive dagbog herfra. Derfor indtaler jeg lydbeskeder, de dage jeg kan nå det. Det er hurtigere og vil give jer indblik i, at krigen er her hele tiden - også når kameraerne er slukket. Her bliver jeg eksempelvis afbrudt, da jeg er i gang med at fortælle om vores ankomst til Kyiv:
Lyddagbog: Skal vi i beskyttelse nu?
Video audiometer_01
Vi skal bruge en fixer
Jeg vil gerne ud af hotellet og fortælle jer om de mennesker, der lever midt i krigen. Derfor er det virkelig vigtigt, at vi har fået kontakt til den ukrainske fixer, Eugene. En fixer hjælper udenlandske journalister med at komme rundt i lokalområdet, og han kan blive afgørende for vores sikkerhed her.
DAG 3
Kommer russerne nu?
Video audiometer_02
Pludselig står jeg og græder
I Kyivs gader møder vi den ukrainske kvinde Nataliya, som jeg interviewer. Hun fortæller, at hun bange, og flere gange beder hun Vesten om at lukke luftrummet og stoppe de russiske fly.
Jeg tænker, at det er mit land, hun beder om hjælp fra. Men at hun nok ikke vil få den hjælp, hun efterspørger. Da interviewet er slut, overvælder følelsen af afmagt mig. Jeg kan ikke lukke luftrummet. Som det eneste kan jeg give hende et kram, og det kan hun jo ikke bruge.
Samtidig synes jeg, at det er skamfuldt, at jeg pludselig står og græder. Det er hendes land. Hende, der har grund til at græde. Men afmagten og de seneste dages indtryk kulminerer bare for mig der.
Nogle vil måske mene, at man ikke må blive berørt som journalist. Men jeg kan ikke styre, om jeg bliver berørt, når jeg møder almindelige mennesker, som ikke har det godt. Og det har jeg det okay med.
DAG 4
En lille dreng i udklædning
Jeg sidder på mit hotelværelse og er helt overvældet. Jeg har aldrig i mit liv oplevet at få private beskeder fra så mange tusinde danskere.
Flere skriver, at Simon og jeg skal passe på os selv. Rigtig mange skriver, at det er vigtigt, at vi er her, og den opbakning motiverer os til at fortsætte. Her har jeg fået tilsendt et billede af Bertram, som skal til fastelavn udklædt som – ja, mig. Det gør altså virkelig indtryk.
Lyddagbog: Jeg savner familien, men..
Video audiometer_03
DAG 5
Sangerinde i krig
Vi er taget ud til et hemmeligt sted i Kyiv. 22-årige Ganna er sangerinde i et band, men i disse dage forbereder hun sig på krig. Det er virkelig en mavepuster at se. For det forklarer lidt om, hvilken situation ukrainerne står i. Hvor alene de er.
En spinkel kvinde på 22 år, som skal op imod en af verdens største militære magter, der har atomvåben, står med en vinflaske med petroleum.
Video 04
Min mikrofon og mit kamera
Ganna var først meget bange, da russerne invaderede landet. Men i stedet for at være handlingslammet har hun påtaget sig en rolle. Det har jeg selv erfaring med fra de krigszoner, jeg har været i.
Det hjælper altid ekstremt meget, at jeg har min mikrofon og mit kamera. For så handler vi. Hvis man bare sidder og kigger, kan det være meget sværere at håndtere.
DAG 8
Bekymrende efterretninger
Det er en ret heftig dag i dag. Ikke fordi vi har haft travlt, men på grund af sikkerhedssituationen.
Efterretninger siger, at russerne inden for den kommende tid har tænkt sig at bruge det, der hedder termobariske bomber mod hovedstaden, Kyiv.
Det er en slags miniatombombe, som suger luften ud af alting – også mennesker. Ens indvolde bliver nærmest flået ud af kroppen. Så vores beskyttelsesrum, skudsikre veste og hjelme hjælper ingenting.
Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle dele informationerne med jer. Men det påvirker os og siger meget om den krig, vi dækker.
Lyddagbog: Jeg må gøre noget
Video audiometer_05
Vi får mere viden
Vi finder ud af, at der er to typer tanks, som har en rækkevidde på 5 og 10 kilometer. Lige nu er de længere væk og kan kun skyde i en lige linje, og det er selvfølgelig en vis tryghed.
Vi er også ret overbeviste om, at russerne ikke skyder mod et hotel med 150 journalister. Men vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, om de kommer tættere på.
DAG 10
Farvel far
Jeg står her på banegården i Kyiv, og jeg mærker, hvordan folk er desperate for at komme væk. Det er en del af krigen, jeg også gerne vil vise jer i Danmark. For ukrainske mænd mellem 18 og 60 må ikke forlade landet, de skal blive og kæmpe.
Derfor står jeg lige nu og ser på mange hårde farvel. Farvel til dem, man elsker allermest, og som man ikke aner, hvornår man kan se igen. Jeg har optaget den her video for at vise jer de ukrainske mænd, der tager afsked med koner og børn, som flygter ud i Europa i tog.
Video 07
DAG 12
Jeg kan mærke det i brystkassen
Video audiometer_06
Vi skal kunne komme ud hurtigt
Simon og jeg har en aftale om, at vi skal kunne stå nede på gaden med alt pakket i vores bil på en halv time. Vi sørger derfor for ikke at sprede vores ting ud over værelset, og jeg har hele tiden de vigtigste ting på mig: Pas. Penge. Pressekort. Og varmt tøj.
Jeg kan forestille mig, når jeg kommer ud herfra, så er det som at åbne for en ventil, hvor luften bare fiser ud, fordi ens krop falder fuldstændig til ro.
Vi forsøger dog stadig at holde humøret oppe ved at tage nogle pauser indimellem og tænke på noget helt andet end krig.
Lyddagbog: AGF spiller fodbold
Video audiometer_07
DAG 14
Tak, Elon Musk
Video 08
Mine søde kolleger på TV 2 har fragtet en kasse til Polen, som på mirakuløs vis er kommet igennem Ukraine og ind til vores hotel. Udover surt slik og Underberg-flasker er der også noget fuldstændig afgørende udstyr, som gør, at vi kan dække krigen.
Der er en powerbank, pandelamper og 10.000 euro. Penge er vigtige i krig, for hvis vi kommer i en forfærdelig situation, skal vi have kontanter nok til eksempelvis at købe en bil. Vigtigst af alt indeholder kassen en såkaldt Star Link, som er Tesla-stifteren Elon Musks opfindelse.
Med den kan vi stadig sende, hvis byen bliver omringet, og strømmen og mobilnettet ryger.
Vi kan sende live
Video 09
DAG 16
Ikke alle kommer ud
Jeg vil gerne vise jer derhjemme, hvad folk flygter fra. Derfor er vi taget til Irpin nordvest for Kyiv, hvor tusindvis af mennesker bliver evakueret fra, fordi russerne har omringet byen.
De lokale skal passere en bombet bro, hvor der i stedet for vej er lagt brædder over floden, så de kan passere.
Video 11
Vi har mødt en ældre kvinde, som var meget ulykkelig. Hun fortalte os, at hendes mand havde fået et hjertestop på vejen ud og var død.
Jeg har dækket mange krige og set mange døde. Men det er de efterladtes ansigter, der rammer mig hårdest. En ældre kvindes ansigt knuget af sorg, desperation og chok. Det er voldsomt, synes jeg.
Lyddagbog: Derfor er jeg her
Video audiometer_08
DAG 20
Hvis det her var Danmark
Et stort brag vækker mig klokken 05. Bomben var så tæt på, at bilalarmen nede på gaden går i gang.
Vi får at vide, at en våbenfabrik er blevet ramt samt en metrostation, et indkøbscenter og et boligområde, som vi kører ud til.
Video 12
Jeg står på glasskår og nedfaldne betonstykker og kigger på en boligblok. Der er hul i betonvæggen, og inde i de udbrændte lejligheder er gulvene dækket af aske efter missilangrebet.
Jeg tænker på, hvordan I derhjemme ser krigen. Jeg kan heller ikke fjerne tankerne fra, hvis det her var Danmark. Kyiv er kun 2,5 times flyvetur væk fra København.
Lyddagbog: Det er så tæt på
Video audiometer_09
Passer vi godt nok på?
Samme dag får vi at vide, at en fotograf og en fixer er blevet dræbt, og en journalist er blevet såret. Pludselig kommer krigen meget tæt på. Det gør, at vi tænker over, hvad vi laver, hvorfor vi gør det, og hvordan vi gør det.
Passer vi godt nok på? Det må jeg konstatere, at vi gør. Jeg siger ikke, at der ikke kan ske os noget, men vi gør alt, hvad vi kan for at undgå det. Jeg har før hørt journalister sige, at de ofte er bange, når de tager ud på en opgave. Det er jeg aldrig. For hvis jeg er bange, så kører jeg ikke derud.
Derfor er der også steder i Ukraine, hvor jeg ikke tager hen.
Men hvordan kan jeg så dække krigen fra et femstjernet hotel, hvis jeg ikke vil tage derud, hvor kampene er, vil nogle måske spørge?
Så godt jeg kan, er mit svar.
DAG 23
14 år og ramt af 8 kugler
Det her er 14-årige Vladimir. Han forsøgte sammen med sin mor og far at flygte fra krigen, men familiens bil endte i en krydsild. Vladimir og hans mor overlevede, men det gjorde faren ikke.
Jeg skal ikke bestemme, hvad I skal mene om det. Min opgave er at vise, hvad der foregår. Men personligt har jeg svært ved ikke at blive vred over, at krigen skal gå ud over en 14-årig.
Det er min erfaring fra alle krige, jeg har dækket, at det altid er de voksne, der starter krigene. Men det er altid børnene, det går ud over, og det er sørgeligt.
Ingen ved, hvordan den her krig ender. Derfor er det også uvist, hvor længe jeg er her.
Lyddagbog: Svært at tage hjem
Video audiometer_10
DAG 25
Krig får det værste og bedste frem
Da vi ankom til Kyiv for knap en måned siden, var Maidan-pladsen tom for mennesker. I dag er lokale samlet for at beskytte deres by med sandsække og kampvognsspærringer lavet af jern.
Video 16
Det er svært ikke at blive rørt og imponeret over at se mennesker, der ikke har forudsætninger for at deltage i krig, være klar til at dø for deres land.
Når jeg kigger på ukrainerne, tænker jeg på den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan vi ville reagere, hvis der var krig hjemme i Danmark.
Jeg føler mig nu ret overbevist om, at vi ville reagere ligesom ukrainerne.
Krig bringer både det værste og bedste frem i folk. Mit indtryk er i dag – 25 dage inde i krigen – at Putin har skabt det modsatte af det, han nok håbede på: Et uforligneligt sammenhold, en kampgejst og en nationalisme i Ukraine, der er langt større end før krigen.
Min dagbog slutter her. Men det gør krigen i Ukraine ikke.
Jeg håber dog, at jeg gennem mine oplevelser har gjort det muligt for jer at komme tættere på krigen.
Af Camilla Carlson, Benjamin Bisgaard Krogh, Said Nuh, Yan Kovyakh, Lasse Kalhauge & Nikolaj Albrectsen