Beskedtjeneste spiller en helt særlig rolle under krigen – men hvad er det egentlig?
Et socialt medie, en beskedtjeneste og symbolet på ukrainernes kommunikation under krigen - læs her om Zelenskijs foretrukne onlineplatform.
I øjeblikket henviser både danske og internationale medier igen og igen til beskeder og videoer delt på beskedtjenesten Telegram.
Særligt ukrainere, der befinder sig midt i orkanens øje og ønsker at løfte sløret for krigens rædsler, gør brug af appen - heriblandt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij.
Samtidig bruges appen som kommunikationsplatform, når de ukrainske myndigheder vil nå ud til borgerne med oplysninger om for eksempel luftalarmer.
Men hvad er Telegram i det hele taget, og hvordan er det endt med at spille så stor en rolle under krigen?
TV 2 har snakket med to eksperter, der kan gøre os klogere på den krypterede beskedtjeneste.
Symbolet på ukrainsk krigskommunikation
Telegram blev grundlagt i 2013 af de russiske brødre Pavel og Nikolai Durov og har ifølge grundlæggerne omkring 500 millioner aktive brugere på verdensplan.
Udover at sende beskeder, billeder og filer kan man via appen også oprette en såkaldt "kanal", hvor det er muligt at dele opslag med hele verden. Det er blandt andet her, Volodymyr Zelenskij i øjeblikket broadcaster sine taler.
Tjenesten bruges dermed både til beskedudveksling og informationsdeling, siger Jeanette Serritzlev til TV 2. Hun er militæranalytiker hos Forsvarsakademiet med speciale i informationskrig og propaganda.
- Den bliver ikke kun brugt til private grupper, men også af officielle myndigheder. Man kan gå ind ind og følge Zelenskij eller Russia Today, for eksempel, fortæller hun.
Telegram leder an
Også før krigens udbrud var appen populær i Rusland og Ukraine, men det er først nu, Vesten får øjnene op for appen.
- Den har fået en kæmpe rolle og er blevet symbolet på det sted, hvor kommunikationen foregår for rigtig mange ukrainere. Hvor vi i Danmark er meget Facebook- og Messenger-baserede, er det altså i Ukraine Telegram, der leder an, fortæller Astrid Haug, der er digital rådgiver og direktør i Astrid Haug Bureau.
Det er ikke helt tilfældigt, at det netop er Telegram, der er blevet den digitale infrastruktur for ukrainerne under krigen. Her spiller både tjenestens geografiske oprindelse og fokus på sikkerhed ind.
Skjult og ureguleret beskedudveksling
På Telegrams egen hjemmeside oplyses det, at tjenesten er en "beskedapp med fokus på hastighed og sikkerhed".
Sikkerhedsdelen består ifølge appens hjemmeside i, at beskedtjenesten er krypteret. Det betyder, at tredjeparter ikke har adgang til appens data.
- Den har ry for at være sådan et sted, hvor man kan tale mere frit og for at være ucensureret, siger Jeanette Serritzlev og fortæller, at appen er særligt populær i Ukraine og i Rusland, hvor mange andre platforme er blevet lukket.
Og netop sikkerheden er ifølge Astrid Haug med til at gøre beskedtjenesten særligt attraktiv.
- Den har helt klart sin attraktion for folk, som gerne vil tale sammen skjult og ureguleret, siger hun.
Telegram nægter at samarbejde med myndigheder og overdrage krypteringsnøgler. Det har resulteret i, at tjenesten er blevet blokeret i adskillige lande.
De russiske myndigheder har længe forsøgt at forbyde appen. Det er blevet begrundet med, at de vil forhindre terrorplanlægning mod russiske mål ved at kunne overvåge tjenesten.
En 'anti-establishment-app'
Udover beskedtjenestens forhøjede sikkerhed har den ifølge Jeanette Serritzlev også sin attraktion ved ikke at blive reguleret i samme grad som for eksempel Facebook eller Twitter.
Derfor har appen også gennem årene tiltrukket befolkningsgrupper, der gerne vil holdes fri af regulering.
- Under corona og i forbindelse med det amerikanske valg var der mange pro-Trump-folk, der gik på Telegram, da Facebook og Twitter begyndte at regulere, hvad man kunne skrive om valget, fortæller Jeanette Serritzlev. Hun forklarer, at man også i Danmark kunne se blandt andet antivaccine-bevægelsen gøre brug af tjenesten.
Ellers er kendskabet til Telegram meget lidt udbredt i Danmark, hvor beskedtjenesten hovedsageligt bruges af folk med netværk i udlandet.