Rusland invaderer Ukraine

Nu forsvarer russerne sig med miner - og det siger en del om situationen, siger militæranalytikere

Russerne er gået i defensiven. Krigen, de troede ville være overstået hurtigere, var ikke helt så nem at vinde, siger analytiker.

Russerne er blevet mere defensive i deres krigsførsel, og er ifølge tænketanken Institute for the Study of War begyndt at lægge miner.

Og det siger noget om særligt en ting, mener to militæranalytikere, som TV 2 har talt med:

- De er meget pressede i det nordlige Ukraine. Og det er slet ikke efter drejebogen, siger Anders Puck Nielsen, der er orlogskaptajn og militærforsker ved Center for Maritime Operationer på Forsvarsakademiet, og tilføjer:

- Tanken var, at russerne skulle ned og angribe Kyiv, og nu er de selv gået i forsvarskamp.

Sådan bruges miner som krigsredskab

Kollegaen Esben Salling Larsen, der er major ved Center for Værnsfælles Operationer på Forsvarsakademiet, fortæller, at man bruger miner til at holde modstanderen væk fra egne stillinger.

- Det er jo tegn på, at de (russerne, red.) er ved at lave nogle defensive positioner rundt omkring, og de er reelt bekymrede for ukrainske modangreb eller ukrainske aktioner mod deres styrker, siger han.

Anders Puck Nielsen fortæller, at miner kan udfylde en række behov for den part, der lægger dem.

Minerne kan forsinke dem, der skal angribe.

Minerne kan også styre den angribende part, så de for eksempel bliver guidet ind i et baghold.

Og så kan russerne gøre noget yderligere, hvis det ikke er hårdtslående nok at rende ind i et minefelt.

- Man kan have skytter, som beskyder de mineryddere, der er påkrævet, når man møder et minefelt. Så forsinker man dem rigtig meget, siger Anders Puck Nielsen.

Træningen fra Hviderusland er mislykkedes

Russerne er ifølge Esben Salling Larsen ”trukket i defensiven” og har ”udtømt deres angrebskraft”.

Logistikken er gået galt for dem, mener han og peger på, at der er stor forskel på succesraten for russerne i Nord- og Sydukraine.

I syd, hvor der er havne- og jernbaneforbindelse, har russerne haft en ”okay fremmarch”, fortæller majoren.

- Men i nord er det ikke lykkedes russerne at manøvrere rundt på deres store styrker. Alt det, de trænede i Belarus, er de ikke lykkedes med, siger Esben Salling Larsen.

Og havde man stillet russerne spørgsmålet, ”hvordan ser udfaldet ud en måned efter invasionen?”, gætter han bestemt ikke på, at svaret ville have været at gå i forsvarsposition.

- Svaret havde været, at de havde brugt mere tid på at planlægge sejrsparaden i Moskva 9. maj, siger han.

9. maj er en russisk helligdag, der markerer årsdagen for Nazitysklands overgivelse.