Rusland invaderer Ukraine

Krigen splitter nationen - her er nogle af Ruslands skjulte stemmer

Én russer har forladt landet. Én anden bliver kaldt nazist for at protestere mod krigen. Én tredje mener, at Vesten ”dæmoniserer” Rusland.

Siden starten af marts har en ny lov i Rusland lovet op mod 15 års fængsel til borgere, der bruger ord som "krig", "invasion" eller "angreb" om begivenhederne i Ukraine.

Samtidig slås der hårdt ned på enhver form for protest mod krigen, og derfor kan det være svært at få den almindelige russers ærlige syn på krigen.

Mens vi her i Vesten ser billeder af bombede bygninger, massegrave og flygtninge på flugt, får russerne fortalt en helt anden historie i de statskontrollerede medier. En historie om et Rusland, der forsvarer sine landsmænd mod nazister og narkomaner.

I denne uges udgave af TV 2 PLAY-programmet 'Kernen' bliver der sat fokus på russernes side af krigen i Ukraine. Hvordan kan det være, at flere end 100 millioner russere tror på Putin? Og hvis de ikke tror på deres egen præsident, hvorfor gør de så ikke oprør?

TV 2 har talt med fire russiske statsborgere tre af dem med bopæl i Rusland, mens den sidste lige nu befinder sig i Georgien.

TV 2 har valgt ikke at benytte kildernes efternavne eller specifikke lokationer, da deres sikkerhed i så fald kan være i fare. Redaktionen er bekendt med deres identiteter.

Regeringen er skyld i sanktionerne

25-årige Elvira bor i Moskva. Hun er modstander af både Putin og krigen i Ukraine og kalder den nuværende situation "et helvede".

- Vores regering er i gang med at ødelægge to lande lige nu, og det er op til os almindelige mennesker at genoprette dem, siger Elvira.

Mens størstedelen af hendes venner har samme holdning, er situationen i hendes familie dog en anden.

Hvor Elvira beskriver sine søskende som "apolitiske", skjuler hendes far hverken sine egne holdninger om krigen eller skuffelsen over sin datters.

- Han har sagt, at jeg støtter nazister, og at han personligt vil skyde folk som mig. Sidste gang, vi var sammen, sagde han, at Amerika meget snart ikke vil eksistere, og at alt vil være Rusland, siger Elvira.

Elvira har en kronisk sygdom, og størstedelen af hendes medicin bliver importeret fra udlandet. Derfor har sanktionerne haft en stor påvirkning på hendes hverdag.

De første dage af krigen steg prisen på medicinen med 20 procent, og nu koster den mere end det dobbelte. Samtidig er den ved at være umulig at finde, fortæller Elvira.

Hun er dog ikke imod sanktionerne, og hun bebrejder ikke andre lande for at have trukket deres firmaer ud af Rusland.

- Jeg mener, at vores regering er skyld i sanktionerne. Det er dem, der ødelægger vores økonomi, siger Elvira.

Propagandaen begynder i børnehaven

Forretningsmanden Egor på 21 år fra den sydvestlige del af Sibirien er modstander af både krigen og Putin. Da krigen brød ud, flygtede han til Georgien, fordi han var bange for at blive tvunget til at kæmpe for den russiske hær.

Hans familie og venner befinder sig stadig i Rusland, og af bekymring for deres sikkerhed har han efterspurgt anonymitet.

Egor fortæller, at det ikke er nødvendigt aktivt at protestere mod krigen for at komme i problemer med autoriteterne. Han har hørt fra flere af sine venner, at de er blevet arresteret for at protestere mod krigen, selvom de bare var ude at gå på gaden.

Befolkningen i det fascistiske Tyskland troede jo også, at de havde en god grund til at kæmpe

Egor

Ifølge Egor er størstedelen af befolkningen "blinde" over for statens propaganda og "mangler evnen til at tænke kritisk".

Han fortæller, at propagandaen allerede begynder i børnehaven og folkeskolen, hvor lærere hver dag minder børnene om, at krigen er normal, og at de kæmper for at beskytte Rusland.

- Befolkningen i det fascistiske Tyskland troede jo også, at de havde en god grund til at kæmpe, siger Egor.

Ifølge Egor, er priserne på de mest almindelige varer som smør og sukker steget til mere end det dobbelte, siden sanktionerne blev indført.

- Men alkohol koster det samme som tidligere, så befolkningen er begyndt at drikke mere, fordi de føler sig så fortabte, har Egor observeret.

- Kommer der et nyt jerntæppe?

46-årige Elena bor i Moskva og fortæller, at hun ikke i sine værste mareridt kunne have forestillet sig, at Rusland ville invadere Ukraine.

Elena ville ønske, at hun kunne sige, at flertallet i Rusland er imod krigen. Men samtidig tror hun heller ikke, at flertallet støtter krigen.

- De fleste er ligeglade og bange. Der er mange, der bare frygter for deres liv, for deres frihed, for deres forretning og for deres pengepung, siger Elena.

Det har overrasket hende, at størstedelen af støtterne til krigen hører til den ældre generation. Ifølge hende, burde disse generationer vide bedre, da de selv er børn af forældre, der har været i krig.

Hun fortæller, at det på hendes arbejde er forbudt at tale om krigen, de dræbte civile i Ukraine eller den politik, som Rusland fører i øjeblikket.

Hendes søn forlod Rusland, da krigen begyndte, og nu frygter hun aldrig at se ham igen.

- Kommer der et nyt jerntæppe i morgen? Hvis det er tilfældet, kan vi aldrig mødes igen, siger Elena.

Hun er dog glad for, at hendes søn er rejst, så han ikke kan blive sendt i krig som en del af den russiske hær.

- Ukraine er Vestens ”anti-Rusland projekt”

45-årige Irina fra Moskva er en trofast støtter af både Putin og krigen i Ukraine. Hun har derfor ikke noget imod, at TV 2 bruger både hendes navn og billede.

Hun mener ikke, at Rusland startede krigen i Ukraine, eller at den overhovedet startede 24. februar.

I stedet skal vi, ifølge Irina, helt tilbage til 1991, da Sovjetunionen blev opløst, for at finde begyndelsen på konflikten.

- I 1991 voksede hadet mod russerne, og nogle af de tidligere sovjetiske republikker begyndte at blive pumpet fulde af vestlige penge, propaganda og russofobi, siger Irina.

Hun mener, at Vesten har forsøgt at ignorere Rusland, men da hendes hjemland for ti år siden begyndte aktivt at gå efter dets nationale interesser, blev Rusland "dæmoniseret" af Vesten.

- Hvorfor må nogle lande gå efter deres nationale interesser og ikke andre? En gruppe af lande må gøre alt, mens en anden gruppe intet må. Den første er altid rigtig, den anden er altid forkert, siger Irina.

Den første gruppe indeholder alle de vestlige lande, der er ligeglade med Ukraines selvstændighed og i stedet ser landet som et "anti-Rusland projekt", ifølge Irina.

Et andet tegn på Vestens had for Rusland er den enorme mængde af falsk propaganda, som Irina mener, at resten af verden spreder om den russiske hærs handlinger i Ukraine.

Her henviser hun til alle de civile ofre, som Rusland er blevet beskyldt for at dræbe. Hun ser den ukrainske hær som værende lige så skyldige i at dræbe civile som den russiske.

Derfor mener Irina også, at regeringen tog den rigtige beslutning, da de indførte loven om "falske" nyheder.

- Det var rigtigt og nødvendigt, fordi internettet og de sociale medier har været totalt ukontrollerede i Rusland. Enhver person kunne få al information, og ingen tjekkede eller kontrollerede det, siger Irina.