Da han mistede sin datter, blev dansk Oscar-instruktør mindet om noget helt grundlæggende
Den danske filminstruktør har allerede én Oscar-statuette. Men den nye nominering betyder alligevel noget særlig. For historien bager helt privat.
Martin Strange-Hansen gik stålsat hen mod baren og satte sig ned.
Uden at kigge op bad han om en dobbelt whisky. Ingen is.
Håret var sat. Han var nybarberet og iført pænt tøj.
Han sad i noget tid i sine helt egne tanker. Men pludselig begyndte han at lægge mærke til de eneste to andre gæster i baren. To mænd.
De havde en besynderlig diskussion om, hvad der ville ske, hvis man bandt et reb hele vejen rundt om jorden. Og så lige gav det en ekstra meter.
- Hvor meget slip ville der så være, Torben? Prøv lige at tænke over det, sagde den ene insisterende til sin ven.
Martin Strange-Hansen trak lidt på smilebåndet.
For det gik op for ham, at selvom han sad blot en meter fra de to venner, levede de i to helt forskellige verdener.
Samtalen om et reb rundt om jorden kan man have, når livet er helt almindeligt.
Det var det ikke for Martin.
Han havde netop brugt det seneste døgn på at gøre sig klar til at tage afsked med sin blot ni måneder gammel datter.
Livet, døden og karaoke
I dag danner situationen i baren grundlag for en dansk Oscar-nomineret kortfilm.
For Martin Strange-Hansen har lavet en film, der handler om nogle af de oplevelser og erfaringer, han gjorde sig, da han mistede sin datter i 2001.
Filmen hedder ’On my mind’.
Den handler om ”livet, døden og karaoke”, som han siger.
Det er en historie om at tage afsked, men også om at omfavne afskeden.
En alvorlig sygdom
Martin Strange-Hansens datter var fem uger gammel, da han og hans hustru fandt ud af, at hun var syg.
Hun havde en særlig muskelsvindssygdom. Spinal muskelatrofi, type et. En sygdom, der medfører svind af muskler, og som blandt andet besværliggør vejrtrækning.
I første omgang fokuserede forældrene på, at deres barn havde et handikap.
Men efterhånden forstod de, at sygdommen var alvorlig og dødelig.
Det gik for alvor op for den nybagte familie, da de en dag var på vej hjem fra en cafe med deres nu otte måneder gamle datter.
Pludselig blev hun helt blå i hovedet og kunne ikke få luft.
- Jeg så Thea forsvinde for øjnene af mig og tænkte: ”Jeg kan ikke førstehjælp, men nu prøver jeg”, fortæller Martin-Strange Hansen.
Med en række ihærdige pust fik han genoplivet hende.
Og da ambulancefolkene dukkede op, lå hun pludrende og glad på gulvet.
Men den næste måned gentog lignende episoder sig 12 gange.
Martin Strange-Hansens datter fik det dårligere.
Hun skulle nu vendes på siden en gang i timen. Martin og hans hustru satte derfor et æggeur hver time om natten, så de kunne stå op og vende hende.
- Vi sov nærmest ikke en hel måned, fortæller han.
En aften kunne forældrene dog høre, at der var noget helt galt.
Datteren trak næsten ikke vejret. Hendes lunge var klappet sammen.
- Er I klar?
Martin Strange-Hansen og hans kone kørte bag ambulancen hen til Rigshospitalet.
- Da vi sad der i bilen, var vi ikke sikre på, om hun ville være i live, når vi kom frem, siger han.
Men det var hun.
Lægerne var til gengæld alt andet end håbefulde på hendes vegne.
En læge fortalte, at de kunne give hende morfin for smerterne. Men det kunne påvirke hendes vejrtrækning negativt.
- Er I klar til det? spurgte han.
Martin Strange-Hansen og hans kone forstod, at hun nok ikke ville kunne overleve.
Det havde de brug for at tænke over hele natten.
Dagen efter var den nærmeste familie samlet på hospitalsstuen. Og da de stod for fodenden af hospitalssengen smilede Thea pludselig kort.
Det var et smil på et halvt sekund, men i det halve sekund kunne Martin Strange-Hansen kende sin datter igen.
- Lige der kunne man slet ikke mærke, at hun har været ude og kysse døden, siger han.
Datteren fik det pludselig bedre.
- Hun kæmpede sig ud ad dødens favntag, fortæller Martin Strange-Hansen.
Martin Strange-Hansen havde været vågen hele natten. Og de mange uger med vækning hver time havde også sat sig sine spor.
Han kunne mærke, at han blev nødt til at få en nats søvn nu.
Det var her, han besluttede sig for at forlade Rigshospitalet og dreje forbi den første og bedste bar på Blegdamsvej.
Og det er også cirka her, virkelighed og fiktion for en kort stund smelter sammen i Martin Strange-Hansens kortfilm.
'Always On my mind'
’On my mind’ handler om manden Henrik, der en tidlig formiddag træder ind på en bar.
Præcis ligesom Martin Strange-Hansen gjorde det dengang.
Da Henrik har tømt to glas whisky, gør han sig klar til at forlade baren, men på vejen ud opdager han et karaokeanlæg.
Det bliver ham pludselig magtpåliggende at få lov at synge nummeret ’Always on my mind’ til sin kone.
Barejeren gider ikke tænde for anlægget, men Henrik vil gøre alt for at få lov til at synge sangen.
Og efterhånden viser det sig at have en helt særlig grund.
Selvom filmen rummer en stor del alvor, så er der også humor og lethed undervejs.
Noget der skinner tydeligt igennem, da Henrik med en noget utrænet sangstemme kaster sig ud i den verdenskendte Elvis Presley-ballade ’Always on my mind”.
Karaokeen er ikke noget tilfældigt valg.
Det fik nemlig en særlig betydning for Martin Strange-Hansen et halvt år efter, at hans datter døde.
Afskeden
Martin Strange-Hansens datter gik bort i september 2001.
De sidste fire uger af hendes liv valgte Martin og hans hustru at sende hende i en daginstitution.
Et valg de stadigvæk er lykkelige over, at de træf.
For i de uger fik hun lov at leve et helt almindeligt barneliv.
- Som forældre vil man jo helst beskytte sit barn, og vi ville gerne have haft hende derhjemme, men det var det hele værd, og hun var jublende glad i de sidste fire uger af sit liv, siger Martin Strange-Hansen.
En nat i september 2001 sov datteren stille ind derhjemme.
Og selvom tabet var ubærligt og sorgen stor, så oplevede Martin og hans hustru også, at de fik taget afsked på en god måde.
- Vi havde sagt farvel én gang og fået hende tilbage. Det var et rent mirakel. Derfor kunne vi omfavne at sige farvel til sidst – og det var på en måde fantastisk, siger han.
Små bobler af champagne
I dag er det 21 år siden, at Martin Strange-Hansen mistede sin datter.
En af de vigtigste ting, han har erfaret omkring sorg, er, at der også er plads til lykke midt i sorgen.
De sjove, skæve og lykkelige stunder kan pludselig stå helt stå skinnende klare, når de rammer midt i en sorg.
- Som små bobler af champagne, der løbende popper op til overfladen midt i alt det tunge, forklarer han.
Det er også den lethed, han forsøger at ramme i sin Oscar-nominerede film ’On my mind’, selvom den samtidig er alvorlig, siger han.
For ’On my mind’ handler ikke kun om sorg.
Den handler også om de gode øjeblikke midt i sorgen.
Det mærkede han selv på en bar i 2002, et halvt år efter sin datters død. På en karaokescene. Med en mikrofon i hånden.
Fuld smadder på croonen
Martin Strange-Hansen var på baren med det filmhold, der stod bag kortfilmen ‘Der er en yndig mand’, som netop havde indbragt ham en Oscar.
Da en fra holdet foreslog Martin Strange-Hansen at gribe mikrofonen, var han ikke sen til at løbe derop og vælge Tom Jones-hittet ’Delilah’.
- Og så fik den fuld smadder på croonen, griner Martin Strange-Hansen.
Da ’Delilah’ var slut, poppede der en ny sang op.
Den sang Martin også med på.
Ligesom han sang med på den næste. Og den næste. Og den næste igen.
Og pludselig havde han stået med mikrofonen i hånden i tre timer.
- Jeg glemte den helt grundlæggende regel i karaoke om, at man synger én sang og så sætter sig ned, siger han grinende.
På det tidspunkt fyldte sorgen stadigvæk en stor del af Martins liv. Men der ved karaokebaren havde han en god stund.
- Jeg var fuld, glad og synes, det var fantastisk.
Det var den situation, der gjorde, at karaoke er kommet til at spille en helt central plads i hans film i dag.
At det blev en kortfilm, og ikke en spillefilm, er helt bevidst.
- Den her historie kunne ikke være fortalt som en lang film. Så skulle man opfinde en masse historier rundt om. Den havde ikke haft det punch, som den har, siger Martin Strange-Hansen og tilføjer:
- Med en kortfilm kan man fortælle noget meget enkelt om det at være menneske.
Oscar-nomineringen vidner om, at Martin Strange-Hansen traf det rigtige valg med sin kortfilm.
Samtidig har filminstruktøren også kunnet konstatere, at han er lykkedes med at fortælle noget grundlæggende om det at være menneske.
Det har Martin oplevet ved selvsyn, når han har stået på filmfestivaler rundt om i verden – og den 18 minutter dansksprogede kortfilm har haft en forbløffende stærk virkning på publikum.
- Vi skal alle sammen sige farvel
Ofte har flere blandt publikum siddet med tårer i øjnene, når rulleteksterne er kørt hen over lærredet.
En aften brød en kvindelig biografgænger i Colorado hulkende sammen. Martin Strange-Hansen følte sig nødsaget til at tjekke, om hun var ok.
Det viste sig, at hun selv havde slukket for sin søns respirator engang, præcis som hovedpersonen.
- Det var 40 år siden, udbryder Martin Strange-Hansen.
Hun takkede mig og sagde, at hun aldrig havde oplevet, at hendes historie var blevet fortalt på den måde.
- Jeg kan bare mærke, at den rammer et grundvilkår for folk, siger Martin Strange-Hansen.
- For vi skal alle sammen sige farvel. Hvis ikke vi har gjort det, så kommer vi til det.
Du kan se filmen 'On my mind' på TV 2 PLAY.