Rusland invaderer Ukraine

Fredsaftale nærmer sig muligvis – men forhandlinger er en skrøbelig størrelse, siger ekspert

Den daglige dialog tyder på, at der er noget, der bevæger sig i den rigtige retning, siger fredsforsker.

Udmeldingerne fra forhandlingerne, der står på mellem Rusland og Ukraine, har lydt positive.

Isabel Bramsen, der er fredsforsker ved Lunds Universitet, fortæller, at der er konkrete tiltag på bordet.

- Man er ved at nå frem til, om Ukraine på en eller anden måde skal blive neutralt og samtidig få stillet sikkerhedsgarantier – og opgive sit håb om NATO-medlemskab, siger hun til TV 2.

Sikkerhedsgarantier betyder, at andre lande, for eksempel Tyrkiet, skal være villige til at gå ind med sit militær og beskytte Ukraine, hvis landet bliver angrebet. Og om Ukraine går med til at kalde det neutralt, er ikke klart.

- Men de krav fra Rusland kan ikke blive mødt uden at få forsikringer om, at de ikke bliver angrebet igen.

Ukrainerne kræver våbenhvile, og at de russiske tropper trækker sig ud.

Financial Times skriver på baggrund af oplysninger fra tre anonyme kilder, der er involveret i forhandlingerne mellem de to lande, at der er en foreløbig plan om fred, der blandt andet involverer våbenhvile og en tilbagetrækning af russiske tropper.

Mediet skriver, at Rusland kun vil acceptere dette, hvis følgende krav bliver mødt:

  • Ukraine dropper alle ambitioner om at tilslutte sig NATO.
  • Ukraine lover, at andre lande ikke må have baser i landet.
  • Ukraine garanterer, at udenlandske soldater og udenlandsk udstyr ikke må komme ind.

"Tilnærmelsesvis enige"

Der er ifølge forskeren forlydender om, at man er blevet ”tilnærmelsesvis enige”, men at der ikke er sat nogen bindende underskrifter.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij sagde i et videoklip, som nyhedsbureauet Reuters citerer, at forhandlingerne er blevet ”mere realistiske”, og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, der står for den russiske del af forhandlingerne, siger, at parterne er ”tæt på at nå til en aftale”.

Det er tredje dag i streg, at parterne forhandler.

- Møderne fortsætter, og jeg er blevet informeret om, at positionerne undervejs i forhandlingerne allerede lyder mere realistiske, lyder det fulde citat fra den ukrainske præsident ifølge Reuters.

Det er dog ikke ham, men Mykhajlo Podoljak, der er rådgiver for Zelenskij, der forhandler med Rusland på vegne af Ukraine.

Et par stridspunkter

Det faktum, at de taler dagligt, er et tegn på, at noget flytter sig i den rigtige retning, mener forskeren.

- Det er virkelig interessant, at parterne bliver ved med at holde kontakten og gør det virtuelt og har de her forskellige arbejdsgrupper. Det tyder på, at de ikke kun taler om våbenhvile, men også om andre stridspunkter som Krim og Donbass, siger Isabel Bramsen.

Et af stridspunkterne er ifølge Isabel Bramsen spørgsmålet om Krim-halvøen og Donbass-regionen.

Russerne vil have, at Krim bliver accepteret som russisk. Det vil Ukraine ikke.

- Men måske man finder en mellemløsning som med Nordcypern, der er anerkendt som besat land af nærmest alle lande og FN, men som af Tyrkiet anses som tyrkisk samtidig med, at der er fredsbevarende tropper, siger hun.

Forskeren tilføjer, at Krim kan være et element, man vælger at udskyde til engang i fremtiden og muligvis lave en folkeafstemning, der skal afgøre spørgsmål.

En diskussion om ord

I forhold til Donbass ønsker Rusland, at Donetsk og Luhansk skal være selvstændige. Ukraine er gået med til en højere grad af selvstændighed.

Drejer flere af disse stridspunkter sig om uenighed om, hvilke ord man sætter på løsningerne?

- Ja, det kan man godt sige. Russerne vil sælge det som en sejr for dem. På mediet Russia Today (som Vesten ikke har adgang til, red.) skrev de i dag, at Ukraine har sagt ja til at blive neutralt. Men ukrainerne sagde, at det har de ikke, siger fredsforskeren.

Isabel Bramsen tilføjer, at der er et lignende eksempel fra forhandlingerne mellem Serbien og Kosovo, hvor Serbien ikke vil gå med til at kalde det en grænse mellem de to områder.

- Derfor kalder serberne det en linje i alle deres aftaler. Det kaldes konstruktiv ambivalens.

Hvor længe forhandlingerne kan fortsætte endnu, er dog ikke til at sige. Det kan tage rigtig lang tid og se ud som om, at det går godt, og så bryder forhandlingerne sammen. Så får man måske en aftale på plads, og så går det skævt igen.

- Det kan være et langt, sejt træk, men i det her tilfælde er der så meget international bevågenhed, at man nok gerne vil afslutte dem, siger Isabel Bramsen og tilføjer:

- Det er en skrøbelig proces.