Rusland invaderer Ukraine

Rusland hænger gravid ukrainsk kvinde ud på Twitter

Rusland står indædt fast på, at vesten spreder ”fake news” om krigen, men hvad får Rusland selv ud af det?

En kvinde iført nattøj ses bevæge sig ned af en smuldrende betontrappe.

Hun er højgravid og har blodige sår i ansigtet. Kort for inden er Mariupols barsel-og børnehospital blevet ramt af et voldsomt bombardement.

De seneste dage er billeder af den gravide kvinde sammen med andre voldsomme billeder fra hospitalet blevet bragt af flere Vestlige medier. Det er sket i kølvandet på angrebet, der fandt sted onsdag. Et angreb som ukrainerne beskylder Rusland for at stå bag.

Men ifølge Rusland er billedmaterialet fra nyhedsbureauet AP iscenesat, og den gravide kvinde er slet ikke gravid. Faktisk er hun hyret af ukrainske militsfolk til at spille såret.

Sådan lyder anklagerne i et tweet fra den russiske ambassade i London torsdag aften. Ambassaden bragte en række tweets, hvor de også afslørede hendes identitet og erhverv som beauty-blogger.

Men hvorfor hænger Rusland en gravid kvinde fra et bombet barselshospital ud på sociale medier og anklager hende for at være en brik i en ifølge russerne velsmurt ukrainsk propagandamaskine?

Vil styre fortællingen

Det er der ifølge en dansk ekspert en række meget velovervejede årsager til.

Det fortæller Kristina Aleksandrovna Pedersen. Hun forsker i forholdet mellem medier og regimer med særlig fokus på Rusland på Københavns Universitet og har de seneste 14 dage fulgt intenst med i Ruslands invasion af Ukraine.

Og det er tydeligt, at det ikke kun er med bomber, at Rusland fører krigen, vurderer hun.

- En af regimets absolutte spidskompetencer er at føre desinformationskampagner, siger Kristina Aleksandrovna Pedersen.

Hun fortæller, hvordan man fra russisk side har en interesse i at være dem, der styrer fortællingen.

Og derfor giver det også mening i russisk optik at hænge den gravide kvinde ud.

- Den russiske ”afsløring” af den ukrainske beauty-blogger, der er delt på Twitter, er et informationsangreb, som er rettet mod de unge russere og folk, der bord i vesten.

For det handler nemlig ifølge eksperten om, at Rusland også vil være til stede der, hvor de unge befinder sig og modtager informationer.

- Rusland fører en klar informationskrig. Det her er et eksempel på, at de er bevidste om, at de unge får information gennem sociale medier.

Begrænsninger får unge til at logge på VPN

I Rusland får størstedelen af befolkningen deres nyheder gennem de statsstyrede medier, der alle følger den officielle russiske linje.

Her må ord som "krig" og "invasion" for eksempel ikke bruges i dækningen ifølge en ny russisk lov.

I takt med at flere begrænsninger for, hvad man må sige og bringe i de russiske medier, er blevet indført, er flere russere blevet flittige forbrugere af VPN.

VPN er en beskyttet netværksforbindelse, der gør det muligt fortsat tilgå medier som Tiktok, Instagram og Twitter, der ellers er blevet lukket ned for. Medier, hvor særligt den yngre befolkningsgruppe er at finde.

- Realiteten er, at VPN-forbruget er stigende. Og et informeret skøn vil være, at det nok særligt er blandt den yngre befolkning. Det er en risiko i for regimet, da de unge bliver skubbet over i de vestlige sociale medier, siger hun og fortsætter:

- Jeg er ikke i tvivl om, at Rusland er opmærksomme på, at de unge søger sociale medier for information, og de ønsker selvfølgelig at fremme pro-russsiske informationskampagner på de platforme, hvor de unge er.

- Der bliver sået et frø om tvivl

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at den russiske ambassade benytter sig af sociale medier som Twitter.

I opslagene om bombningen af børnehospitalet i Mariupol hævder ambassaden, at den gravide blogger er iført "noget meget realistisk make-up" og nægter, at hun har været på hospitalet på tidspunktet for angrebet.

Ambassaden hævder også - uden at fremlægge beviser - at hospitalet har været "ikke-operativt længe" og blev brugt af en "nynazistisk" ukrainsk militærstyrke.

Den russiske påstand blev afvist af flere journalister, og Twitter fjernede hurtigt opslaget for at overtræde retningslinjerne. Trods dette er bloggeren ifølge mediet Independent blevet oversvømmet med hadefulde beskeder på Instagram, hvor hun i skrivende stund har 55,6 tusinde følgere. Her beskylder russisk-talende brugere hende for deltage i et "skamløst" og "falsk photoshoot".

Derfor skal man ifølge Kristina Aleksandrovna Pedersen også tage de russiske udmeldinger alvorligt.

- Lige nu kan det af os opfattes som et narrativ, der kun er drevet af regimet. Det kan fremstå absurd, men når noget først er blevet sagt én gang, så kan det hurtigt blive sagt igen. Ved hver udtalelse bliver der sået et frø af tvivl.

Fokus på ekstern strategi

Rusland har fra før krigens begyndelse formidlet en meget anden fortælling om invasionen end den, der bringes i Vesten. Og ukrainere med slægtninge i Rusland har kunnet fortælle om, at nære familiemedlemmer på den anden side af grænsen ikke tror på deres beretninger om krigen i Ukraine.

- Det er utroligt bevidst, at regimet kører den stramme ytringskurs, som de gør. Det handler om at holde fast i, at det er Vesten, der spreder falsk information for at styrke sin egen position, siger Kristina Aleksandrovna Pedersen.

Hun understreger, at der en væsentlig forskel i de taktikker, der benyttes for at styre kommunikationen internt kontra eksternt.

Derfor vurderer Kristina Aleksandrovna Pedersen også, at man fra den russiske regerings side lægger flere kræfter i, hvad man kommunikerer ud til verden, da internettet ikke kan kontrolleres på samme måde som nationale medier.

- De bidrager til et kaotisk mediebillede, hvor det for den almindelige borger bliver svært at overskue, hvad der egentlig er rigtigt. Der har vi set eksempler på før.

Siden bombeangrebet mod hospitalet onsdag, har Rusland flere gange ændret forklaring på, hvad der skete i forbindelse med angrebet. På et pressemøde torsdag sagde den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov, at russerne bombede hospitalet med fuldt overlæg, fordi det husede ukrainske oprørsstyrker.

Efterfølgende ændrede man forklaring til at angrebet var selviscenesat med bloggeren i en centralrolle som skuespiller.

Kampagne med online mobning

Et andet eksempel på den russiske informationsindsats har været en række kampagner delt af verificerede russiske konti, som sætter fokus på Vestens udskamning af russere. Videoerne er på engelsk og tekstede og appellerer til andre end blot personer med russisk nationalitet.

Og selvom der også er beretninger om, at det at være en vestligboende russer lige nu kan medføre ubehagelige oplevelse alene på baggrund af nationalitet, bruger Putin og Rusland det ifølge Kristina Aleksandrovna Pedersen til at søge sympati.

- De opererer med et narrativ om, at Vesten er dobbeltmoralske og udskammer russere. Det er et bevidst røgslør og bidrager til forvirringen for den almindelige borger. Det gør det sværere for medieforbrugerne at orientere sig i, hvad der er hvad.

Her er et eksempel på den type af kampagnevideo. Videoen her er delt og formidlet af den russiske Unesco-verificerede Twitter-konto:

Støtte til Ukraine fylder også

Tilbage på den gravide bloggers Instagram er der også andet at finde end hadske kommentarer.

Flere opfordrer hende til at "forblive stærk" og ønsker hende en "rolig fødsel". Flere har desuden efterladt blå og gule hjerte-emojis - farverne på det ukrainske flag - og emojis af solsikker, som er blevet et symbol på ukrainsk modstand.

TV 2 har forsøgt at række ud til den gravide ukrainske kvinde, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.