700 millioner streams og diamanter i munden, men kun få kender manden bag hitsene
Han byggede en karriere op som gangsterrapper. Men en skudepisode fik ham til at revurdere sit liv.
Måske har du ikke hørt om Branco før.
Men så har din datter, de unge drenge i kvarteret, din ven eller kollega garanteret. For Branco er ikke længere et undergrundsfænomen, som primært lyttes af unge ballademagere ude på blokken.
Han er blevet mainstream. Folkelig om man vil.
Og det er ikke en skidt ting, hvis man spørger Branco:
- Det er fucking fedt. Om vi vil det eller ej, så er vi forbilleder nu.
Og at være et forbillede forpligter. Branco voksede selv op uden nogen positive forbilleder. Hans forbilleder var primært folk fra gangster- og mafiafilm, gangsterrappere og så de ældre ballademagere fra kvarteret.
Men Branco vil være noget andet.
Lukker danskerne ind
Det er ikke let at få adgang til Brancos verden. Han har på trods af at have været i gang med musikken i ti år kun givet en håndfuld interviews.
Og det tog flere år, før producenten på TV 2 PLAY-dokumentarserien ‘Branco - en ny begyndelse’ fik en aftale i hus.
Hver uge i årevis rakte producenten ud til Branco og hans hold. Uge efter uge blev beskederne ikke svaret.
Der gik med andre ord lang tid, før Branco sagde ja til at lukke en kameramand og dermed resten af Danmark ind bag de tonede bilruder og solbriller.
Men ikke helt ind i privaten. For Branco værner om sit privatliv.
29-årige Branco - med det borgerlige navn Benjamin Cimatu - er opvokset og rundet af et miljø, hvor der sjældent kommer et kamera. Et miljø, hvor man ikke snakker med pressen - eller endnu værre politiet.
Tilbage i betonblokken
TV 2 møder Branco og hans bedste ven og direktør i deres pladeselskab BMB, Miklo Demir, i et studie på Vesterbro i København.
Udover en kæmpestor mixerpult med hundredvis af knapper, instrumenter og mikrofoner er der et lille podie med en tomandssofa, en lænestol og et lille bord.
Branco sætter sig på den lille sofa, der står i rummet.
- Nå, så starter psykologtimen, siger han og smiler.
Vi snakker om rammerne for interviewet - både hvad TV 2 vil, og hvad Branco vil. Og ikke vil.
Han vil nemlig ikke gå i detaljer med, hvilken kriminalitet han har lavet. Men han står fuldstændig ved, at han har været kriminel.
Men det liv har han lagt bag sig, og han føler, at bare det at snakke om det bringer den dårlige energi tilbage i hans liv.
Fra den lille sofa i studiet tager Branco os tilbage de grå betonblokke i 1990’ernes Albertslund. Det var her, at han voksede op. Her han blev kriminel. Her han blev hård. Her han blev rapper.
Det var her, at drømmene blev skabt, og her, at de begyndte at gå i opfyldelse.
Fik kuldegysninger af rap
I en sort-hvid video på Youtube toner seks mænd op foran en murstensvæg. De laver en såkaldt cypher, der er en klassisk hiphop-kunstform, hvor en række rappere mødes omkring én mikrofon og hver især demonstrerer, hvad de kan over det samme beat.
Iført en hvid t-shirt, en foret ternet skjorte, lys bagvendt kasket og kulsorte solbriller træder 19-årige Branco ind foran kameraet.
Normalt plejer han at bære en eller anden form for maskering. For han vil ikke være kendt. Han vil bare ud med sine små fortællinger om livet på blokken.
Med dyb stemme og vrede leveringer begynder han at rappe:
Ti år gammel, så min fætter hak' en plade på køkkenbordet
Han sagde: "Hva' laver du? Lær at bank' på min dør"
"Men den var åben fætter, hva' sku' jeg gøre?"
Han sagde: "Fuck det, kom ind så, men luk døren bag dig"
Jeg sagde: "Hva' laver du fætter?", han sagde: "Jeg lægger planer"
Så han fortalt' mig hvordan og hvorledes
Hvordan man ikk' behøves et arbejd' for at få fat i en Mercedes
Så jeg lod skoletasken stå, gik i sving og jagted' drømme
14 år gammel med 42 lapper på lommen
Vi lavede lidt her og lidt der
Var vant til hurtig' peng', så vi laved' lidt mer'
I studiet på Vesterbro, hvor interviewet foregår, falder snakken på netop den cypher. Branco tænker tilbage:
- Ja, ja det var den første cypher, jeg lavede, fortæller han og fortsætter:
- Den fortælling husker jeg som noget af det dybeste. Jeg kan huske, hvor jeg sad, da jeg skrev teksten, hvad jeg tænkte, og hvordan jeg fik kuldegysninger af at skrive den.
Han fortæller også, at den lille anekdote er sand.
Generelt er Brancos tekster stærkt inspireret af det liv, han har levet.
Så han var faktisk ti år gammel, da hans syv år ældre fætter fortalte ham om, hvordan man kunne tjene ulovlige penge.
Heldigvis for Branco var han også ti år gammel, da han fik sin første rap-cd. Den cd endte med at blive soundtracket til hans ungdom og vække hans interesse for rapmusikken.
Legede med ord, men sagde dem aldrig højt
Brancos 17-årige fætter havde været i Albertslund Centrum i musikbutikken Fona og købe en fødselsdagsgave. Det var en brugt cd.
Det var dengang, hvor man hørte musik på en discman. Sådan en havde Branco også, og han satte straks cd’en i og tog høretelefonerne på.
Cd'en var ‘It’s dark and hell is hot’ med den amerikanske rapper DMX, og den var så ridset, at der kun var to numre, der kunne afspilles.
Men det gjorde ikke noget, og Branco hørte de to sange igen og igen.
Og fra den dag gik han med den lyd i ørene til og fra skole.
Få år senere var Branco dybt inde i det kriminelle miljø. Men musikken fulgte ham.
- Mens jeg var på gaden og lavede alt muligt lort, kørte det der flow inde i mit hovedet. Og jeg tror stadig, at det kører den dag i dag, fortæller Branco.
Han begyndte at lege med ord til det flow - men kun inde i hovedet. Han sagde aldrig ordene eller de små fortællinger højt.
Først da han blev 19 år.
Følte sig anerkendt for noget ægte
En af Brancos venner havde et hjemmestudie i sin lejlighed i Albertslund. En dag, da Branco var på besøg, stillede han sig foran mikrofonen.
Han begyndte at rappe, og da han havde sagt det sidste ord, tog produceren høretelefonerne af og kiggede overrasket på ham.
- Jeg glemmer aldrig, hvordan han kiggede på mig og sagde: “Hvad mener du med, at du ikke er rapper? Det her er det sygeste, jeg har hørt på dansk”.
Det var et stort øjeblik for Branco. For det var første gang, at han følte sig anerkendt for noget ægte.
Fodbold og andet sport virkede ikke for ham, for der blev altid bare ballade. Her var der noget, som han måske kunne drive til noget. Lovligt.
Men det krævede tid. Tid i studiet, som samtidig var tid væk fra gaden og kriminaliteten. Vennerne bakkede op om Brancos drøm om at blive rapper, men forstod ikke altid, hvorfor han skulle i studiet.
- Kom nu Branco. Ik’ alt det studie, sagde de til ham.
Sagen var den, at hver gang Branco gik i studiet, kostede det ham penge - ikke fordi han skulle betale penge for studietiden, men fordi han gik glip af de ulovlige penge, der var ude på gaden.
Det var svært at slippe det liv, som han gennem årene var blevet en del af - og svært at slippe pengene.
Pengene drev værket
På dette tidspunkt var han optaget af penge. Hurtige penge. Mange penge.
Han havde allerede tjent en million. Det var pengene, der drev værket.
Men de var tjent på "alt muligt lort". Dårlige ting, som han selv formulerer det uden at gå i detaljer om, hvad der ligger i det.
Han var ikke den slags kriminel, der stjal en cykel eller en fed trøje i en butik på Strøget.
Han var i en helt anden liga - dog uden at blive dømt for noget. I hans verden var der mange penge på spil, og våben og drabsforsøg var ikke som for de fleste danskere: nemlig noget man ser på film og i nyhederne.
For Branco var det virkeligheden og hverdagen. Og det kulminerede på 30-40 sekunder en eftermiddag i juni tilbage i 2018.
I detentionen tog han beslutningen
Branco husker det som en helt almindelig dag, som pludselig blev afbrudt af en skudsalve.
Han sad sammen med sin bedste ven Miklo i en bil, der på et splitsekund blev gennemhullet af larmende skud.
Miklo blev ramt og råbte af smerte. Branco forsøgte at tilse ham for at se, hvor slemt det var. Men han kunne ikke se noget blod.
En ambulance ankom og kørte Miklo på hospitalet.
Kuglen var gået ind i hans baglår og op i maven, hvor den havde perforeret tarmen tre steder.
Imens sad Branco i detentionen. Der var stille. Ingen skud, ingen råben og ingen sirener.
Og så ramte uvisheden. Ville hans bedste ven overleve? Hvad var der egentlig sket, og hvad skulle der nu ske?
Det var her, at han tog beslutningen. Nu skulle det være slut med at stå med den ene fod på gaden og den anden fod i studiet.
Det svære valg
Det ville blive svært, men han kunne mærke, at det var den rigtige beslutning.
Og han blev kun bekræftet i den beslutning, da politiet udleverede bilen. Der var blevet skudt 14-15 gange, og alle kuglerne sad i hovedhøjde.
Branco og Miklo kiggede på hinanden og sagde: Det giver ikke mening, at vi stadig er her.
- Man er nødt til at overveje, hvad man har gjort for at ende der, og hvor man skal hen, fortæller Branco i dag om det øjeblik.
Modstand som motivation
Nu skulle det kun handle om musikken.
Men han ville ikke fortsætte med at lave musik, som han havde gjort de sidste mange år. Der skulle være mere mening med det nu - og det skulle nå bredt ud.
Starten på solokarrieren blev for alvor slået an med albummet ‘Baba business’. Pladen udkom et år efter skudepisoden, og den advarer om den verden, som Branco, siden han var helt ung, havde været en del af.
I sangen 'Risiko' synger han eksempelvis:
Jeg prøver at gi' dem viden, som jeg ikk' vidst'
Jeg prøver at gi' dem alt, som jeg ikk' havde.
Det var nu en verden, som han ikke længere ville være i.
- Der var sket nogle ting i mine teenageår, som jeg kunne fortælle om. Og Danmark var klar til det, fortæller Branco.
Selvtilliden omkring succesen er tydelig. Og tallene taler for sig selv.
I sommer kunne han sætte kryds ved følgende: 700.000.000 afspilninger, 30 guldplader, 17 platinplader, 3 dobbelt platin og 1 triple platin. Og siden er antallet af afspilninger steget med 100.000.000, fortæller han.
Debutalbummet gik direkte ind på førstepladsen på den danske album-hitliste. Og bare i den første uge var albummet blevet streamet mere end 900.000 gange.
Alligevel blev Brancos sange ikke rigtig spillet i radioen.
- Der er ikke nogen artist i Danmark, der har haft flere streaming-førstepladser, hvor sangene ikke også er blevet spillet i radioen, som mig, fortæller Branco.
Om det er, fordi at han er brun, har været kriminel eller laver gangsterrap, det ved Branco ikke noget om. Og det er heller ikke noget, han bekymrer sig om.
- Jeg sætter mig ikke i den der offerrolle. Det er bare sådan, det er. Det er vores liv, siger Branco.
Han ser modstanden som en fordel. Som en motivation for at knokle endnu hårdere.
- Jeg havde jo aldrig siddet her i dag, hvis jeg var født i Hellerup, og min mor og far var doktor og advokat. Så havde jeg aldrig lavet den musik.
Vil ikke være soundtrack til folks kriminalitet
Meget har ændret sig, siden Branco dukkede op på Youtube, hvor han rappede om sin vej ind i et kriminelt liv.
Han er blevet gift og er blevet far til tre børn på ti måneder, seks og ti år. Og så er han slået igennem lydmuren til den mainstream musikscene. Han er en af de mest streamede kunstnere i Danmark - og det er han blevet uden et stort pladeselskab i ryggen og uden radiostationernes opmærksomhed.
I dag giver det ikke længere mening at rappe om at stå nede på hjørnet og ‘sælge klumper til 100 kroner stykket’.
For det er ikke sådan, at Brancos liv er. Ikke længere, hævder han.
- Det er ikke penge, der driver værket i dag.
29-årige Branco har fået en stemme i miljøet og i den brede befolkning, som han for alt i verden ikke vil lade gå til spilde.
Nu er formålet med musikken noget andet. For 28-årige Branco har en mission med musikken.
- Vi er blevet bedre som mennesker, og vi overvejer mere, hvad vi siger med vores tekster i dag. Vi vil ikke være soundtracket til folks kriminalitet - det er ikke formålet med musikken, siger Branco.
Det står mere og mere tydeligt for Branco, at han ikke vil huskes for penge og gangsterting.
Han vil huskes for at være retfærdig og god. Og for at have været det positive forbillede, som han ikke selv havde som barn og ung.
- Vi er nødt til at være det, vi ikke selv kunne se op til.
Se 'Branco - en ny begyndelse' på TV 2 PLAY og på TV 2 ZULU tirsdag klokken 21.55.