Ekspert ser tegn på særlig strategi i russisk fremrykning
Hvis de russiske styrker både angriber fra nord og syd, kan de ende med at dele Ukraine i to, fortæller en militærforsker.
Rusland angriber Ukraine fra flere fronter, og det gælder blandt andet de sydlige byer, som ligger ved kysten ud mod Sortehavet.
Onsdag blev havnebyen Kherson overtaget af russiske styrker, og også havnebyen Mariupol er omringet af russere. Ifølge byens borgmester har Mariupol lidt store tab og har ikke noget drikkevand. Rusland har lørdag midlertidigt indstillet beskydningerne af Mauripol og byen Volnovakla lidt nordligere for at give civilie en mulighed for at forlade byerne.
Der ligger flere strategiske overvejelser bag, at russerne laver en fremmarch i kystbyerne. Det siger Kristian Lindhardt, som er major samt underviser og militærforsker på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
Kan afskære Ukraine fra Sortehavet
Dels vil russerne gerne have en fast landforbindelse fra Krim til Rusland, og den går forbi Mariupol.
Og dels vil russerne kunne afskære Ukraine fra Sortehavet.
- Det vil betyde, at Ukraine ikke vil kunne bruge Sortehavet til import og eksport, så det har stor økonomisk betydning. Det vil også betyde, at andre lande ikke vil kunne sejle våben ind til Ukraine, fortæller Kristian Lindhardt.
Det, at russerne både angriber i nord og syd, kan ifølge majoren give de russiske styrker mulighed for at dele Ukraine i to.
Det kan ske ved, at de angriber fra syd op langs Dnipro-floden, som løber gennem Ukraine, og ligeledes fra nord langs floden, så styrkerne mødes på midten.
- Det vil være en fordel, for så har man brudt noget af sammenhængskraften i det ukrainske land og forsvar. Så kan det ikke hænge sammen, forklarer Kristian Lindhardt.
Russerne mangler hård frost
Ifølge Anders Puck Nielsen, som er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, har de russiske styrker i øjeblikket mest succes i den sydlige del af Ukraine.
Og det kan blandt andet skyldes, at jordbunden sydpå tillader russerne at lave de bedste manøvrer sammenlignet med nordpå, hvor jorden er blød, og hvor styrkernes køretøjer vil sætte sig fast.
- Det, at jorden er blød, betyder faktisk rigtig meget. Op til udbruddet af krigen fulgte mange med i vejrudsigterne og kiggede efter hård frost, fordi det kunne betyde, at russerne ville udnytte muligheden for, at jorden blev hård. Så kunne man angribe og nå langt, fortæller Anders Puck Nielsen.
Men den hårde frost kom aldrig. Og det betyder, at russerne i de nordlige egne i høj grad nu er nødsaget til at opholde sig på de store veje.
- Det gør tingene rigtig besværlige, for så er man nødt til eksempelvis at holde i en lang kolonne på 64 kilometer, siger militæranalytikeren og henviser til den 64 kilometer lange militærkonvoj, der er set på satellitbilleder.
Derudover udfordrer det de russiske styrker, fordi de bliver sårbare over for ukrainske baghold.
- Det er sværere for dem at operere i de nordlige områder, for russerne er hæmmet af, at det har været en mild vinter.
- Og nu går vi så ind i forårsmånederne, og det betyder bare, at der er rigtig meget mudder. Lige så snart de kommer væk fra de store veje, sætter deres køretøjer sig fast, fortæller Anders Puck Nielsen.
Skal bruge energi på at trække køretøjer fri
Jordbunden vil ifølge Anders Puck Nielsen være en fordel for ukrainerne i den nordlige del af landet, fordi man må formode, at de stadig har kontrollen imellem de store veje i de områder, som russerne ellers har indtaget.
Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor vi ser, at russiske styrker tilsyneladende har et højere tempo i den sydlige end i den nordlige del.
Han beskriver, at det nu bliver spændende at se, om de russiske styrker vil bevæge sig ned langs kysten og gå efter at afskære Ukraine fuldstændigt fra adgangen til havet.
I så fald vil de inden længe nå til havnebyen Odessa i det sydvestlige Ukraine.