Ansatte på erobret atomkraftværk får lov at hvile sig
Ukrainske myndigheder er i kontakt med de ansatte på det atomkraftværk, der fredag blev erobret af russiske styrker i byen Zaporizjzja.
Det oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) lørdag ifølge CNN.
Der har de seneste dage være meldinger om, at ansatte på atomkraftværket, der er det største i Europa, er blevet tvunget til at fortsætte arbejdet med pistoler for panden og uden pauser.
Men lederen af IAEA, Rafael Grossi, siger, at den frygt mindsket, efter at agenturet har været i kontakt med ukrainske myndigheder, der har fået indsigt i de ansattes vagtmønstre.