Hvorfor er Europas største atomkraftværk interessant for russerne?
Eksperter vurderer, at der grundlæggende er to årsager til, at russiske styrker vil tage kontrol med ukrainske atomkraftværker.
Natten til fredag udbrød der brand tæt på Europas største atomkraftværk, Zaporizjzja, som ligger i Ukraine.
Branden brød ud efter et russisk angreb, og få timer efter branden var slukket, kom der en melding fra det ukrainske statslige agentur for atomregulering om, at russerne havde taget kontrollen med kraftværket.
Zaporizjzja leverer 25 procent af Ukraines strøm, og netop derfor er det i de russiske styrkers interesse at tage kontrol med atomkraftværket.
Det fortæller Johannes Riber, som er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
- Det er interessant for russerne at kunne sidde på infrastrukturen, om det så er strøm, veje eller broer, og mit bud er, at man er interesseret i det her for at kunne styre strømmen i dele af Ukraine, siger han.
Har symbolværdi at sidde på et atomkraftværk
Samme vurdering lyder fra en anden militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen.
Udover at det er vigtigt at sidde på den kritiske infrastruktur, der både leverer strøm og varme til mange ukrainske husstande, mener Anders Puck Nielsen også, at der er en anden værdi for Rusland i at sidde på Zaporizjzja:
- Der er en symbolværdi i at sidde på et atomkraftværk. Jeg er helt sikker på, at russerne har opdaget, at det er noget, folk går op i, og det at være villig til at kæmpe omkring et atomkraftværk er skræmmende for os, siger han.
Han henviser til, at Rusland for lidt over en uge siden - på dagen hvor Rusland invaderede Ukraine - også indtog det nedlagte atomkraftværk Tjernobyl i det nordlige Ukraine.
Har før ramt ved siden af
Selvom russiske styrker indgyder frygt ved at indtage atomkraftværkerne, mener Johannes Riber ikke, at russernes primære formål er at true med en atomkatastrofe.
- Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig. Man skal huske på, at hvis russerne forårsagede sådan noget (en atomkatastrofe, red.), ville det ramme alle, både ukrainere og russere, lyder det fra Johannes Riber.
Han mener også, at det kan være en mulighed, at det ikke nødvendigvis har været de russiske styrkers hensigt at skyde tæt på atomkraftværket.
For de har før skudt ved siden af. Onsdag forsøgte Rusland at ramme et 400 meter højt tv-tårn i Kyiv med fire missiler, men endte i stedet med at ramme en bygning tæt på tårnet, som husede et fitnesscenter.
Mindst fem mennesker blev dræbt ved angrebet.
- Vi har set russerne være lidt kluntede før, så det kunne også godt være sket her, fortæller militæranalytikeren.
Forsøger at indgyde frygt
Han mener desuden, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, efter angrebet på Zaporizjzja har forsøgt at indgyde frygt hos Vesten ved blandt andet at kalde det "atomterror".
- Det er helt sikkert talt op til noget, som det ikke er, siger Johannes Riber.
Her henviser han til den video, præsident Zelenskij lagde på Twitter natten til fredag.
- Ingen stat undtagen Rusland har nogensinde åbnet ild mod atomkraftværker. For første gang i menneskehedens historie har en terrorstat tyet til atomterror, lød det fra præsidenten i videoen, hvor han også opfordrede europæiske lande til øjeblikkelig politisk handling.
Atomkraftværket har ikke lidt kritisk skade
Efter angrebet meddelte amerikanske og ukrainske myndigheder, at der ikke var tegn på forhøjet stråling i området.
Bent Lauritzen, der er sektionsleder for strålingsfysik ved DTU, mener heller ikke, at branden i sig selv giver grund til bekymring her i Danmark.
- Det er russisk byggede trykvandsreaktorer, og de har en langt større sikkerhed, end Tjernobyl havde. Det er værker, der stort set lever op til vestlige standarder. Derfor vil det ikke udgøre en umiddelbar risiko, hvis der udbryder brand, eller for den sags skyld hvis de bliver ramt af et enkelt missil, siger han.
En talsmand for atomkraftværket meddelte fredag morgen, at Zaporizjzja ikke har lidt kritisk skade.
Fredag morgen har den danske Beredskabsstyrelse skrevet på deres hjemmeside, at de løbende foretager målinger af strålingsniveauet i Danmark, og at de på den måde vil opdage en eventuelt forhøjet stråling fra radioaktive stoffer.