Ukrainsk familie brød ud i klapsalver, da de krydsede den danske grænse
Da familien efter fem dages rejse gennem Europa ankom til deres nye hjem i Hørning, blev de budt velkommen med tarteletter og Hjem-is.
Knap havde den røde minibus kørt forbi grænsekontrollen, før bussen rungede af klapsalver og store grin.
Lettelsen var til at føle på.
Efter fem dage i en bus med frygt for at havne midt i krigen, søvnløse nætter og 33 timer i kø ved den polske grænse var den ukrainske familie endelig kørt over den danske grænse.
Nu var der kun et par timer tilbage, til de nåede deres endelige mål.
Men de sidste kilometer sneglede sig afsted. Utålmodigheden voksede, og de små ansigter var klistrede til bilruderne for at få det første kig på deres nye hjem.
Tårefuld genforening
Familien, der består af Liudmila Sevriukova, hendes mand, Stanislav Sevriukov, hendes mor og deres 13 børn, heraf 9 plejebørn, var på vej til Hørning, en lille by syd for Aarhus.
Her skal de 16 ukrainere indtil videre bo hos parret Tatiana Smirnova og Bo Birkemose og deres søn, Albert.
Den ældste af de 13 børn, Anastasia på 23 år, har tidligere været au pair for det danske par, og det er gennem hende, at de to familier kender hinanden.
Og det var også en tårefyldt genforening, da parret mødte den ukrainske familie et par kilometer syd for den danske grænse, så de kunne følges til Danmark.
– Oh my god, de er så mange, sagde en tydeligt berørt Tatiana, da hun så alle ansigterne i den røde minibus.
Bussen nåede knap nok at holde stille, før Anastasia var ude af døren og i armene på det ventende danske par.
Selvom Tatiana og Bo som udgangspunkt bare kontaktede Anastasia for at hjælpe hende, er de glade for at åbne deres hjem for resten af familien, alle 16 af dem.
– Anastasia er familie. Så hendes familie er også vores familie, siger Bo Birkemose.
Frygtede at køre midt ind i kampene
Turen til Danmark har været lang for den store familie.
Oprindeligt kommer de fra Luhansk, der er en af de to prorussiske selvudnævnte republikker i Donbass-Regionen. I august 2021 flygtede familien dog til Kyiv, fordi situationen i regionen blev for presset for dem.
I Kyiv håbede familien at kunne starte et nyt liv og åbnede også en lille café.
Men det ændrede sig, da Rusland 24. februar pludselig angreb Ukraine. Allerede dagen efter forlod familien Kyiv for at begive sig mod Danmark efter at have været i kontakt med Tatiana Smirnova.
Rejsen gennem Ukraine var ikke nem. Og selvom landets militær havde fortalt dem, hvilke veje der var sikre at benytte, var familien stadig bekymret.
– Vi havde en bus fuld af børn, hvis sikkerhed vi hele tiden måtte tænke på. Vi vidste jo aldrig, hvad der ventede os længere nede ad vejen, og vi frygtede hele tiden at ende midt i kampene, siger Liudmila Sevriukova.
Og én gang var familien da også tæt på at køre det forkerte sted. Blot nogle timer inde i deres rejse hørte familien et gigantisk brag ikke langt fra dem.
Børnene spurgte med det samme, hvad der havde forsaget lyden. Hertil svarede Liudmila Sevriukova , at det bare var et fly.
– Men jeg vidste godt, at lyden ikke kom fra et fly, siger Liudmila Sevriukova.
Søvnløse nætter
På deres tur gennem landet så familien mange militære køretøjer, og da det blev mørkt, valgte familien derfor at finde et motel omkring 200 kilometer fra grænsen til Polen.
De håbede på at finde et sted, hvor de kunne være i sikkerhed, hvis bomberne faldt om natten.
Men da familien tjekkede ind på motellet, fik de at vide, at de ingen sikkerhedsrum havde, så hvis der faldt bomber, ville nogen banke på deres dør og føre dem til sikkerhed et andet sted.
Familien sov derfor ikke meget den nat.
– Vi ventede bare på, at nogen bankede på. Alle lyde stressede os, siger Liudmila Sevriukova.
Da solen begyndte at skinne, var familien derfor glad for at fortsætte deres rejse til den polske grænse.
Holdt i kø i 33 timer
Omkring ti kilometer fra grænsen begyndte den lange kø for at forlade landet.
Alle bilerne var fyldt med kvinder og børn. Der var næsten ingen mænd, da den ukrainske regering har indført et forbud mod at forlade landet for kampdygtige mænd mellem 18 og 65 år.
Alligevel håbede Stanislav Sevriukov at få lov til at forlade Ukraine med sin familie. Han havde nemlig fået specialtilladelse, fordi han er plejefar til ni børn.
– Vi var mere end nervøse. Vi var så stressede, og jeg fortalte min mand: ”Hvis du ikke kan krydse grænsen, så gør jeg det heller ikke. Jeg forlader ikke landet uden dig”, siger Liudmila Sevriukova.
Køen over grænsen var langsom. Da de var næsten halvvejs, blev de stoppet af en polsk vagt, der havde set Stanislav Sevriukov, og fortalte dem, at mænd ikke måtte krydse grænsen.
Da de forklarede ham deres situation, og han så, hvor mange børn de havde med, lod han dem passere resten af køen og køre en hurtigere vej over grænsen.
I alt nåede de dog at holde 33 timer i kø ved den polske grænse.
Budt velkommen med Hjem-is og tarteletter
Tilbage i Danmark var den lille røde bus endelig ankommet i Hørning, der skal være familiens hjem i den nærmeste fremtid.
Familien nåede knap nok at træde ud af bussen, før klokkerne fra en Hjem-is-bil ringede, og ukrainerne kiggede sig undrende omkring.
Bo Birkemose var dog hurtig til at udnyttede situation og skyndte sig ned til den blå isbil.
– Så bliver det ikke mere dansk, sagde han, da han med armene fulde af is trådte ind i huset, hvor der var klargjort tarteletter til aftensmad.
– Jeg købte selvfølgelig den store familiepakke, tilføjede han.