En raket midt i lejligheden - ni billeder på den russiske invasion
Ni billeder fortæller historien om dagen, hvor Rusland invaderede Ukraine.
Silhuetter af russere, som natten til torsdag kunne høre Vladimir Putin annoncere, at han har godkendt en 'militær operation' i Ukraine. I talen proklamerede præsidenten, at "målet er at demilitarisere og afnazificere landet". Foto: Sergei Ilnitsky / EPA Foto: Sergei Ilnitsky / Ritzau Scanpix Direkte tv-billeder kunne dagen igennem dokumentere, hvordan indbyggerne i hovedstaden Kiev søgte ud af byen efter Putins skelsættende tale. Slanger af biler skabte kaos på vejene, hvor trafikken mange steder gik helt i stå. Foto: Reuters TV Foto: Reuters TV / Ritzau Scanpix Indbyggere i Ukraines næststørste by, Kharkiv, stod i lange køer for at skaffe dagligvarer. Billeder fra andre ukrainske storbyer kunne fortælle samme historie - en historie om et folk, som er ved at forberede sig på en usikker fremtid. Foto: Sergey Bobok / AFP Foto: Sergey Bobok / Ritzau Scanpix Sort røg steg op i horisonten i byen Tjuhujiv tæt på Kharkiv. Røgen kom fra en militær lufthavn i nærheden, som kort forinden var blevet ramt af et pro-russisk angreb. Området omkring Kharkiv er et af mange steder, hvor russiske tropper dagen igennem har krydset den russisk-ukrainske grænse. Foto: Aris Messinis / AFP Foto: Aris Messinis / Ritzau Scanpix Efterladenskaber fra en raket midt i en lejlighed i den nordlige del af Kharkiv. Her blev et boligkompleks ramt, og det lokale brandvæsen måtte rykke ud for at slukke branden. Foto: Vyacheslav Madiyevskyy / Reuters Foto: Vyacheslav Madiyevskyy / Ritzau Scanpix Indbyggere i byen Lviv i det vestlige Ukraine dannede kø til en af byens hæveautomater for at få deres penge ud. Foto: Pavlo Palamarchuk / Reuters Foto: Pavlo Palamarchuk / Ritzau Scanpix En kvinde i hovedstaden Kiev holdt et kors for panden og så ud til at bede en bøn for landets fremtid. Foto: Daniel Leal / AFP Foto: Daniel Leal / Ritzau Scanpix En familie søgte skjul i Kievs snørklede metrosystem. Luftalarmer har lydt dagen igennem, og undergrunden agerer stadig bunkerskjul for mange af hovedstadens indbyggere. Foto: Daniel Leal / AFP Foto: Daniel Leal / Ritzau Scanpix Ukrainsk politi undersøgte efterladenskaberne fra et russisk angreb i hovedstaden Kiev. Foto: Sergei Supinsky / AFP Foto: Sergei Supinsky / Ritzau Scanpix