Lippert

Militæranalytiker: Sådan vil Rusland angribe Ukraine

Orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen vurderer i 'Lippert', hvordan Rusland konkret vil angribe, hvis de vælger at gå i krig.

Mens Rusland har erklæret, at de trækker tropperne væk fra grænsen til Ukraine, sår NATO fortsat tvivl om russernes reelle hensigter.

NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, mener, at der nærmere er kommet flere - ikke færre - russiske soldater ved grænsen, og at truslen fra øst dermed er lige så aktuel som før. Samme melding kommer fra den danske forsvarsminister, Morten Bødskov (S).

Men skulle Rusland vælge at erklære krig mod Vesten, hvordan vil de så helt konkret angribe?

Vi har stillet orlogskaptajn i den danske flåde og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen seks centrale spørgsmål i programmet 'Lippert' på TV 2 News - læs analysen her.

Hvor er de russiske tropper placeret?

Flere end 100.000 russiske soldater er sat ind nær den ukrainske grænse, og yderligere 30.000 befinder sig i Hviderusland. Ifølge den amerikanske præsident, Joe Biden, er der i alt tale om 150.000 soldater placeret rundt om Ukraine.

Militæranalytiker Anders Puck Nielsen vurderer da også, at russernes påståede tilbagetrækning ikke er reel, da tropperne formentlig befinder sig på de kaserner, som er placeret små 20 kilometer fra grænsen.

Herunder kan du se det seneste overblik over de russiske styrkers placering:

Hvordan vil krigen begynde?

- Krigen er allerede i gang, det har den været i otte år siden annekteringen af Krimhalvøen, siger Anders Puck Nielsen, som herefter sætter den nuværende konflikt under lup:

- Formentlig vil russerne finde på en konkret anledning, der legimiterer deres indtrængen i Ukraine. Rusland har gentagne gange påstået, at der finder folkedrab sted blandt den del af den russiske befolkning, som er bosat i det østlige Ukraine. Så anledningen vil formentlig være, at de vil forsøge at forhindre en påstået, humanitær krise i Ukraine og derfor bliver nødt til at trænge ind over grænsen.

Hvis krigen kommer, vil første træk være en luftkampagne

Anders Puck Nielsen, orlogskaptajn og militæranalytiker, Forsvarsakademiet

Det vil dog ikke være det russiske fodfolk, som lige nu befinder sig langs den ukrainske grænse, der vil angribe først, vurderer han:

- Hvis krigen kommer, vil første træk være en luftkampagne. Man vil over nogle dage forsøge at nedkæmpe det ukrainske flyvevåben og overtage luftherredømmet. Det ukrainske forsvar er centreret i det østlige område af landet, og første fase vil vare et par døgn med luftangreb og missiler, der rammer strategiske mål her. Det vil bane vejen for et sikkert operationsrum for soldaterne, der kommer efter.

Hvor vil Rusland angribe?

Ifølge militæranalytikeren kan Rusland vælge at angribe flere steder - og der er fordele og ulemper ved alle. Han har dog to konkrete bud:

- Det er muligt, at de vælger at gå direkte efter Kiev. I så fald kan de lave en såkaldt knibtangsmanøvre, hvor de omringer og isolerer hovedstaden - og herefter bruger det som våben til at få Ukraine til at indgå politiske aftaler. Det kan for eksempel være Minsk-aftalen fra 2015, som Rusland ikke mener, at de lever op til, siger Anders Puck Nielsen.

Det er muligt, at de vælger at gå direkte efter Kiev. I så fald kan de lave en såkaldt knibtangsmanøvre

Anders Puck Nielsen, orlogskaptajn og militæranalytiker, Forsvarsakademiet

Aftalen blev indgået efter Ukrainekrisen i 2014, men det har siden vist sig, at Ukraine og Rusland tolker aftalen vidt forskelligt. Russerne mener, at aftalen forpligter Ukraine til at give de prorussiske udbryderrepublikker Luhansk og Donetsk omfattende uafhængighed. Det ønsker Ukraine ikke.

- Men det er bare ét bud. Andre scenarier er mere langsigtede. Det er også bemærkelsesværdigt, at den russiske nationalgarde - altså politiet - er blevet centraliseret nær grænsen. Det kunne tyde på, at de forbereder sig på at skulle holde civilbefolkningen i Østukraine i skak og vil forsøge at indtage landet derfra, siger Anders Puck Nielsen og peger dermed på, at første skridt kan være at indtage netop Luhansk og Donetsk.

Kan Ukraine forsvare sig?

Den ukrainske hær er ganske stor, fortæller Anders Puck Nielsen.

- Den har rykket sig en del siden annekteringen i 2014. Men de er stadig underlegne i forhold til Rusland. Ukraine har derfor indstillet sig på en modstandskamp, som skal foregå, efter at det russiske fodfolk er kommet ind over grænsen og måske er et godt stykke inde i landet. Ukraine sætter altså stor lid til, at civilbefolkningen går til modangreb. Og det er jo heller ikke et lille land, vi taler om - den ukrainske befolkning tæller over 43 millioner mennesker.

Vil NATO hjælpe?

- I det øjeblik, vi er i den her krig, har vi et nyt jerntæppe, der går ned igennem Europa. Overvejelserne i NATO vil være, at vi hurtigst muligt skal forstærke de baltiske lande, så de ikke ryger i russiske hænder, siger Anders Puck Nielsen og uddyber:

- NATO vil forsøge at isolere problemet til Ukraine. Men de har samtidig sagt, at de udelukkende vil støtte med våben, ikke soldater, så vi vil ikke se vestlige tropper med kurs mod Ukraine lige med det samme.

De vil omdanne Ukraine til et andet Hviderusland. Det vil være en god sikkerhedszone mod Vesten

Anders Puck Nielsen, orlogskaptajn og militæranalytiker, Forsvarsakademiet

- Rusland ser omvendt gerne, at NATO trækker deres styrker tilbage fra Østeuropa til de tilstande, der fandtes før 1997. Det vil sige helt tilbage til Tyskland. Men det vil aldrig ske. I det hele taget vil russerne få svært ved bare at overtage hele Ukraine.

Hvad vil Rusland med Ukraine?

Ifølge Anders Puck Nielsen har Rusland en helt konkret vision for Ukraine:

- De vil omdanne Ukraine til et andet Hviderusland. Det vil være en god sikkerhedszone mod Vesten, og NATO kommer ikke og blander sig. Det vil været et drømmescenarie. Selv hvis de ikke kan få hele Ukraine, kan den østlige del alene være en god bufferzone for dem, siger han.

Rusland frygter helt konkret, at Ukraine danner tættere bånd - og eventuelt ender med at blive indmeldt - i europæiske institutioner som NATO og EU. Særligt NATO, en militæralliance mellem 30 lande, ønsker russerne ikke, at Ukraine bliver en del af.

Da Ukraine i 2014 afsatte deres prorussiske præsident, Viktor Janukovitj, annekterede Rusland Krimhalvøen og støttede herefter de russiske separatister, som er bosat i Østukraine. De har kæmpet mod de ukrainske militær lige siden, og konflikten har ifølge de ukrainske myndigheder kostet op mod 14.000 liv.

Som militæranalytikeren påpeger, er krigen derfor på mange måder allerede i gang.

Du kan se hele interviewet med Anders Puck Nielsen i 'Lippert' på TV 2 PLAY.