Politikere råber på handling, men hærens knytnæve er allerede forsinket
Det igangværende forsvarsforlig har allerede en række hængepartier. Og forsvaret er sparet i knæ, mener ekspert.
Konflikten i Ukraine kan være et tidligt symptom på krig i Europa, og Danmark vil hjælpe NATO med tropper, hvis det når dertil. Men der er et problem.
Den højspændte situation i Ukraine har sat gang i blå bloks efterspørgsel på, at forhandlinger om et nyt forsvarsforlig skal på dagsordenen hurtigere, end det egentlig var planlagt.
Efter planen skulle Folketingets partier egentlig først forhandle i slutningen af året.
Det ville give mening at påbegynde forhandlingerne hurtigt, mener Peter Ernstved Rasmussen, som er redaktør på det uafhængige medie Olfi, der skriver om sikkerheds- og forsvarspolitik.
Førnævnte problem er dog, at flere aftaler i det nuværende forlig, der blev indgået i 2018, ikke kan indfries. Hvad, det skyldes, er svært at sige, lyder det fra redaktøren.
- Jeg kan konstatere, at man har lavet et forlig med nogle planer, som overhovedet ikke holder, og jeg kan kun gætte på, hvad der er gået galt, siger Peter Ernstved Rasmussen.
Det rammer blandt andet den brigade, der ville være en del af NATO's beredskab – og dermed eventuelt blive sendt til Ukraine for NATO, i fald at situationen blev forværret.
Fem elementer udskudt
Man har udskudt fem konkrete elementer i 2018-2023-forliget. Blandt andet at der skulle være luftværn til 1. Brigade, også kaldet Hærens knytnæve, i udgangen af 2023. Hærens knytnæve er en gruppe på 4000 soldater, der ville indgå i NATO's beredskab.
Over for Folketingets politikere sagde forsvarschef Flemming Lentfer i november sidste år, at det først vil være i 2026 eller 2027, at brigaden er på plads.
- Men brigaden er sådan set funktionsduelig langt inden da. Det er klart, at vi skal have tilskud af hjælp udefra eller lave aftaler med andre lande (til eksempelvis at beskytte mod flyangreb, red.), men hovedkampkraften er til stede, sagde han til DR.
Men det, mener Peter Ernstved Rasmussen, er en påstand med modifikationer.
- Faktum er, at brigaden er meget lang fra at være fuldtallig og fra at have det materiel, den skal bruge. Og nu står det klart, at vi kommer ikke i mål. Det gjorde det allerede for to år siden, siger han.
Fungerer først i 2018
Samtidig har store enheder af soldaterne, der skal indgå i 1. brigade, været brugt til nogle andre funktioner de sidste knap to år og dermed ikke trænet eller øvet. De har kontrolleret pas ved grænsen, aflivet mink og været en del af coronaberedskabet.
Forsvarschefen pegede da også selv på coronasituationen som noget, der var skyld i forsinkelsen.
- Forsvarsforliget har lagt den rigtige overordnede plan for udviklingen af Forsvaret, men tidsplanen er ændret for de fem forligsinitiativer. De konkrete operative enheder og flere soldater kommer – men bare på et senere tidspunkt. Det giver ikke mening at ansætte og uddanne nye soldater, hvis ikke de har materiel at øve sig på eller et tag over hovedet, sagde Flemming Lentfer i en pressemeddelelse 17. november.
Peter Ernstved Rasmussens bud er, at det først bliver i 2028, at brigaden er funktionsdygtig. Hvis luftværnet kommer i 2027, skal man bruge omkring et år på at lære systemerne at kende og uddanne personale i at bruge det. Så det er altså relativt længe, at konflikten i Ukraine skal holdes stangen, hvis de danske tropper eventuelt skal gøre nogen forskel, mener han.
- Vi har lovet NATO, at i udgangen af 2023 har vi en fuld udrustet kampklar brigade, som vi kan indsætte i NATO's beredskab med alt, hvad der skal være i den. Vi kan konstatere nu – to år inden, at den skal være klar – at den overhovedet ikke bliver klar. Som i overhovedet ikke klar, siger Olfi-redaktøren.
Bidrager med for lidt
Danmark har forpligtet sig på årligt at bruge et beløb svarende til 2 procent af landets BNP på forsvar. Flere kan måske huske, at det var noget, som daværende præsident Donald Trump understregede, da han stadig sad på posten.
Men ekspræsidentens formaninger var ikke nok til at få os op af stolen.
Det danske bidrag til alliancen når nemlig ikke de 2 procent. Ligesom mange andre europæiske landes i øvrigt ikke gør. Og Danmark har ikke på noget tidspunkt levet op til kravene.
- NATO synes, at det er et kæmpe problem. Det kan godt være, at vi i Danmark har lyst til at stille op. Men det er ikke nok. Vi skal levere det, vi lover, i kroner og ører, siger Peter Ernstved Rasmussen.
Men hvis vi aldrig har gjort det, er der så nogen konsekvens ved at blive ved sådan?
- Konsekvensen kan i værste fald være, at NATO ikke er der for os, i fald at Danmark står i en kneben situation og har brug for forsvarsalliancen.
Senere i år kommer der en evaluering fra NATO. Og Peter Ernstved Rasmussen regner ikke med, at NATO kommer til at se på situationen med milde øjne.
Kan det overhovedet kaldes et forsvar?
Politikernes pludselige behov for at starte forhandlinger om det kommende forsvarsforlig handler om, at russerne trænger sig på.
Og med et forsvar, der nationalt beskæftiger sig med blandt andet bevogtning af kongelige slotte, flyvning af redningshelikopter, inspektionsskibe langs de grønlandske kyster og såkaldt afvisningsberedskab fra Flyvestation Skrydstrup, kan Peter Ernstved Rasmussen godt forstå, at de nuværende tilstande i forsvaret gør nogen lidt nervøse.
- Jeg ved snart ikke, om man kan kalde det et forsvar. Det er nogle soldater i uniform, og de gør det fantastisk. Men det er naivt at tro, at vi har et reelt forsvar i Danmark, siger han og tilføjer:
- Når man har sparet så meget, som Danmark har, kan man ikke bare bygge det op med kort varsel. Vi er papirstynde på materiel, ammunition og mandskab.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har sagt til TV 2, at Danmark er klar til at støtte Ukraine militært, hvis der er behov for det.
- Skulle Rusland foretage sig noget så vanvittigt som at invadere Ukraine, så vil vi stå sammen med vores NATO-partnere og yde militær støtte. Det er vi nødt til, sagde han for to uger siden.
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti bakker op og danner dermed politisk flertal.
Men de politiske udmeldinger klinger utrolig hult, mener Peter Ernstved Rasmussen.
- Under Den Kolde Krig havde vi omkring 400 kampvogne. Lige nu har vi lige præcis, så vi kan samle til en eskadron. Det er 14 kampvogne, siger han.
TV 2 fangede den nyudpegede forsvarsminister Morten Bødskov (S) til en kommentar fredag. Her blev han spurgt til det kommende forsvarsforlig, som blandt andre Venstre gerne vil have fremrykket med målet om en oprustning. Noget, ministeren ikke afviser.
- Der er en meget alvorlig situation, og noget af det første jeg kommer til at gøre, er tage drøftelser med de forskellige ordførere i den kommende tid.